Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Skulpturer og udsmykninger - kunstneroversigt

2026-05-13T08:57:48Z

Khi:

{|
|-
| ''Andersen, Stig'' || Sammenhold
|-
| ''Brandt, Erik'' || Livshjul
|-
| ''Enøe Hansen, Mette'' || Mirakler
|-
| ''Hake, Claes '' || Nat
|-
| ''Hall, Viktor'' || Naturgas-skulptur
|-
| ''Heide, Erik'' || Natravn
|-
| ||Altertavlen i Slagslunde Kirke
|-
| ''Hoff, Carsten'' || Fraktalerne
|-
| ''Holmskov, Helge'' ||Abstrakt skulptur
|-
| || Søløver
|-
| || Apollon og Eventyret
|-
| ''Isbak, Poul'' || To søstre
|-
| ''Johansen, Karl Otto''|| Knækket Søjle
|-
| ''Kjerrman, Pontus'' ||Relief med hest
|-
| || Vaser
|-
| ''Landis, John'' || Skulptur på fællesgraven
|-
| ''Larsen, Jørn'' || Udlejre Kirke - udsmykning
|-
| ''Moseholm, Keld'' ||Fællesskab
|-
| ''Nellemann, Rasmus'' ||Smørum Rådhus
|-
| ''Rasmussen, Ulf'' ||Siddende kvinde
|-
| ''Sørensen, Bent'' ||Tre E
|-
| ''Ussing, Susanne'' ||Fraktalerne
|}

''Oprindelig Forfatter''
''Lene Olesen Bro''

''12-12-2006''

Rita Holms bøger og artikler

2026-05-06T08:09:42Z

Khi: rettet et ord

'''Bøger'''

[[Ledøje-Smørum i gamle postkort]], 1996

Svenske landarbejdere i Ledøje-Smørum 1808-1911, i: Over Øresund før broen, 2000
Stormen på svenskerne, 2005

Erik og Rita Holm's slægtsbog, 2008 

'''Artikler bl.a.'''

Hvor der kun er anført "Årsskrift" betyder det Årsskrift for [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]] og Arkiv. 

Breve til amtmanden, Fortid og nutid, bd. 30, 1983, 191-206 

Skolehistorisk kildemateriale i breve til amtmanden, Årbog for Dansk Skolehistorie, 1983, 161-164 

Hvem bar barnet? Fortid og nutid, bd. 32, 1985, 204-210 

Jomfru Thornam, Siden Saxo, årg. 2, nr. 1, 1985, 17-21 

Hovelund, Årsskrift, 1996, 4-7 

Sogneforstanderskabet 1843, Årsskrift, 1996, 19-21 

De drog ud …, Årsskrift, 1996, 36-39 

[[Svenskeslaget / Svenskestenen|Svenskestenen]], Årsskrift, 1996, 29-35 

Den gamle [[Edelgave - bygningerne|Edelgave]], Årsskrift, 1998, 35-39 

Slægten Welding på Edelgave, Årsskrift, 1998, 4-9 

Tv-optagelser

Deltaget i ca. 20 udsendelser om Ledøje-Smørum
Se [[Rita Holm]],

== Links ==

[http://www.bibliotek.dk www.bibliotek.dk]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''17-03-2010''
[[Kategori: Litteratur]][[kategori: Lokalhistorikere]]

Rita Holms bøger og artikler

2026-05-06T08:08:13Z

Khi: Indsat ekstra bog

'''Bøger'''

[[Ledøje-Smørum i gamle postkort]], 1996

Svenske landarbejdere i Ledøje-Smørum 1808-1911, i: Over Øresund før broen, 2000
Stormen på svenskerne, 2005 

Erik og Rita Holm's slægtsbog, 2008 

'''Artikler bl.a.'''

Hvor der kun er anført "Årsskrift" betyder det Årsskrift for [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]] og Arkiv. 

Breve til amtmanden, Fortid og nutid, bd. 30, 1983, 191-206 

Skolehistorisk kildemateriale i breve til amtmanden, Årbog for Dansk Skolehistorie, 1983, 161-164 

Hvem bar barnet? Fortid og nutid, bd. 32, 1985, 204-210 

Jomfru Thornam, Siden Saxo, årg. 2, nr. 1, 1985, 17-21 

Hovelund, Årsskrift, 1996, 4-7 

Sogneforstanderskabet 1843, Årsskrift, 1996, 19-21 

De drog ud …, Årsskrift, 1996, 36-39 

[[Svenskeslaget / Svenskestenen|Svenskestenen]], Årsskrift, 1996, 29-35 

Den gamle [[Edelgave - bygningerne|Edelgave]], Årsskrift, 1998, 35-39 

Slægten Welding på Edelgave, Årsskrift, 1998, 4-9 

Tv-optagelser

Deltaget i ca. 20 udsendelser om Ledøje-Smørum
Se [[Rita Holm]],

== Links ==

[http://www.bibliotek.dk www.bibliotek.dk]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''17-03-2010''
[[Kategori: Litteratur]][[kategori: Lokalhistorikere]]

Rasmus Peter Rasmussen

2026-05-06T07:40:37Z

Khi:

[[File:B01619.jpg|285px|thumb|right|Foto: Svend Esbech ]]
 
Rasmus Peter Rasmussen blev født i 1859 og var kapellan for [[Knud Eskild Møhl|pastor Møhl]] i Ølstykke 1889-90. 
Han giftede sig i 1892 med Møhls datter, Amalie Henriette Mathilde Møhl. 
I 1901 blev han præst ved Almindeligt Hospital i København, og døde i 1942. Som kapellan i Ølstykke prædikede han i Jørlunde Valgmenighedskirke under [[Morten Pontoppidan|Morten Pontoppidans]] fængselsophold.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 110 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''07-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Rasmus Peter Rasmussen

2026-05-06T07:39:34Z

Khi: rettet et ord

[[File:B01619.jpg|285px|thumb|top|Foto: Svend Esbech ]]
 
Rasmus Peter Rasmussen blev født i 1859 og var kapellan for [[Knud Eskild Møhl|pastor Møhl]] i Ølstykke 1889-90. 
Han giftede sig i 1892 med Møhls datter, Amalie Henriette Mathilde Møhl. 
I 1901 blev han præst ved Almindeligt Hospital i København, og døde i 1942. Som kapellan i Ølstykke prædikede han i Jørlunde Valgmenighedskirke under [[Morten Pontoppidan|Morten Pontoppidans]] fængselsophold.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 110 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''07-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Rasmus Peter Rasmussen

2026-05-06T07:37:48Z

Khi: indsat billede

[[File:B01619.jpg|285px|thumb|top|Foto: Svend Esbech ]]
Rasmus Peter Rasmussen blev født i 1859 og var kapellan for [[Knud Eskild Møhl|pastor Møhl]] i Ølstykke 1889-90. 
Han giftede sig i 1892 med Møhls datter, Amalie Henriette Mathilde Møhl. 
I 1901 blev han præst ved Almindeligt Hospital i København, og døde i 1942. Som kapellan i Ølstykke prædikede han i Jørlunde Valgmenighedskirke under [[Morten Pontoppidan|Morten Pontoppidans]] fængselsophold.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 110 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''07-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Fil:B01619.jpg

2026-05-06T07:29:44Z

Khi: Mathilde Møhls og Rasmus Peter Rasmussens gravsted på Garnisons Kirkegård i København

Mathilde Møhls og Rasmus Peter Rasmussens gravsted på Garnisons Kirkegård i København

Præsterækketavlen i Stenløse Kirke

2026-05-06T07:02:11Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:Praestetavle.jpg|285px|thumbnail|right]]

Præsterækketavlen sidder på skibets sydvæg bag ved prædikestolen. Det er en pudset og sortmalet vægflade, firkantet med en trekantet afslutning foroven. Præsternes navne siden reformationen er malet med hvid skriveskrift.

Tavlen er måske fra 1828. Den har afløst en ældre tavle, som i 1726-27 var blevet ulæselig og derfor blev udbedret i 1747.

Da der ikke var plads til flere præster, er de seneste (fra nr. 26 og frem) blevet malet på en mindre tavle, der sidder i den nordre korsarm.

Se også [[Præster ved Stenløse og Veksø Kirker|Præster ved Stenløse og Veksø kirker]]

== Kilder og litteratur ==
Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2394

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''13-12-2004''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Præster]][[Kategori:Stenløse]]

Præster ved Stenløse og Veksø Kirker

2026-05-04T09:38:31Z

Khi: Indsat liste i Tabel

Præsterne siden reformationen, som de fremgår af [[Præsterækketavlen i Stenløse Kirke|præsterækketavlen]] i [[Stenløse Kirke]]:

{|
|-
|1.|| [[Niels Jepsen Munch|Nicolaus Munch]] || ||-1555
|-
|2.|| [[Peder Jensen Skaaning|Petrus Johansen Skaaning]] || || -1561
|-
|3.|| [[Ole Fugl|Claus Juel]] || ||-1572
|-
|4.|| [[Poul Larsen|Povel Larsen Skaaning]]|| || -1582
|-
|5.|| [[Peder Glambech|Petrus Glambech]]|| || -1617
|-
|6.|| [[Christopher Augustinussen|Christopher Ericius]] || || -1639
|-
|7.|| [[Frederik Fabricius|Frideric Fabricius]]|| || -1654
|-
|8.|| Mag. [[Hans Hansen Windekilde (1)|Johanes Windekilde]]|| || -1711
|-
|9.|| Mag. [[Hans Thomsen Bang|Johanes Bang]]|| || -1695
|-
|10.|| [[Hans Hansen Windekilde (2)|Johanes Windekilde]]|| || -1716
|-
|11.|| [[Jacob Nielsen Muus|Jacob Muus]]|| || -1783
|-
| ||[[Gregers Herfort]] Kapellan|| 1745||-1756
|-
|12.|| [[Rasmus Poulsen Gjellerup|Rasmus Giellerup]]|| || -1785
|-
|13. ||[[Jens Thomsen Thostrup|Jens Thostrup]]|| || -1785
|-
|14.|| [[Peder Schvane Nielsen Bang|Peder Svane Bang]] || || -1787, forflyttet
|-
|15.|| [[Vilhelm Billeschou]] || ||-1823, Ridder, risignerte 1819 (Det betyder sandsynligvis, at han fratrådte sit præsteembede (red.))
|-
|16.|| [[Andreas Frederik Heggelund|A.F. Heggelund]] || || -1836
|-
|17. ||[[Peder Galthen|Peter Galthen]]|| || -1845
|-
|18. ||[[F.V. Gamborg]] || || -1850
|-
|19. ||[[Joachim Vilhelm Bang|J.V. Bang]] || ||-1876
|-
|20. ||[[Carl Andreas Laurits Jessen|C.A.L. Jessen]]|| || -1897
|-
|21.|| [[Th. Petersen]]|| || -1902
|-
|22. ||[[Morten Pontoppidan]] || || -1921
|-
|23.|| [[Hans Christoffersen Blessing|Hans C. Blessing]]|| || -1946
|-
|24.|| [[P. Sigfred Sørensen]]|| || -1963
|-
|25.|| [[Johannes Toftager]]|| || -1980
|-
|26.|| [[Felix Olafsson]] || || -1986
|-
|27.|| [[Jørgen Anker Andersen]]|| 1977||-2009 ||
|-
|28.|| [[Inge Bastkær]] || 1987-||
|-
|29.|| [[Jes Henrik Høck]] || 2003-||
|-
|30. ||[[Kenneth S. Knigge]] || 2009- ||
|}

''Oprindelig forfatter: Johannes Nielsen''

''10-12-2004''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Præster]][[Kategori:Veksø]][[Kategori:Stenløse]]

Præster i Ølstykke Sogn

2026-05-04T09:13:26Z

Khi: Indsat ny præst

{|
|-
| 1. || [[Herman Lauritzen]] || ||
|-
| 2. || [[Hr. Anders]] || || -1573
|-
| 3. || [[Ole Nielsen|Ole (Oluf) Knudsen eller Nielsen]] || || -1615
|-
| 4. || [[Niels Pedersen]] || || -1619
|-
| 5. || [[Søren Jensen Banner]] || || -1625
|-
| 6. || [[Jens Hansen Slagelse]] || || -1630
|-
| 7. || [[Niels Stephansen]] || || -1653
|-
| 8. || [[Niels Sørensen Banner]] || || -1685
|-
| 9. || [[Bastian Lauritsen Callundborg]] || || -1694
|-
| 10. || [[Malte Jensen Radier]] || || -1730
|-
| 11. || [[Niels Beck]] || 1724 || -1744
|-
| 12. || [[Jochum Zarth]] || || -1769
|-
| 13. || [[Vilhelm Billeschou]] || || -1787
|-
| 14. || [[Christen Sveistrup]] || || -1788
|-
| 15. || [[Casper August Frederik Bagger]] || || -1817
|-
| 16. || [[Michael Feld]] || || -1836
|-
| 17. || [[Niels Peter Rasmussen]] || ||
|-
| 18. || [[August Wolffgang Hertel]] || ||
|-
| 19. || [[Christian Hieronymus Hybner]] || ||
|-
| 20. || [[Knud Eskild Møhl]] || || -1890
|-
| 21. || [[Rasmus Peter Rasmussen]] || ||
|-
| 22. || [[Alfred Hannibal Andersen]] || || -1922
|-
| 23. || [[Axel Vilhelm Selmer]] || 1899 || -1908
|-
| 24. || [[Anders Kjærgaard]] || 1908 || -1920
|-
| 25. || [[Svend Aage Becker]] || 1920 || -1944
|-
| 27. || [[Hans Peter Mathiesen]] || 1945 || -1954
|-
| 28. || [[Bo Bojesen Bøgh]] || 1954 || -1969
|-
| 29. || [[Kjeld J.-O. Hartvig]] || 1970 || -1999
|-
| 30. || [[Knud Belling]] || 1974 || -1979
|-
| 31. || [[Kirsten Diemer]] || 1980 || -2015
|-
| 32. || [[Sten Haarløv]] || 1987 || -1990
|-
| 33. || [[Siv Christensen]] || 1990 || -2007
|-
| 34. || [[Jørgen Anker Jørgensen]] || 1999 || -2012
|-
| 35. || [[Michael Tolver Rosendal]] || 2007 || -2011
|-
| 36. || [[Elisabeth Marie Odder Højgaard]] || 2010 ||
|-
| 37. || [[Bo Sonn]] || 2011 ||
|-
| 38. || [[Charlotte Tirsbæk Ustrup]] || 2013 ||

|}

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 105-115 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 666-667

Tak til sognepræst Kirsten Diemer og fhv. biblioteksleder John Rosengaard for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''04-12-2007''
[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Præster i Ølstykke Sogn

2026-05-04T08:57:11Z

Khi: sat listen i tabel

{|
|-
| 1. || [[Herman Lauritzen]] || ||
|-
| 2. || [[Hr. Anders]] || || -1573
|-
| 3. || [[Ole Nielsen|Ole (Oluf) Knudsen eller Nielsen]] || || -1615
|-
| 4. || [[Niels Pedersen]] || || -1619
|-
| 5. || [[Søren Jensen Banner]] || || -1625
|-
| 6. || [[Jens Hansen Slagelse]] || || -1630
|-
| 7. || [[Niels Stephansen]] || || -1653
|-
| 8. || [[Niels Sørensen Banner]] || || -1685
|-
| 9. || [[Bastian Lauritsen Callundborg]] || || -1694
|-
| 10. || [[Malte Jensen Radier]] || || -1730
|-
| 11. || [[Niels Beck]] || 1724 || -1744
|-
| 12. || [[Jochum Zarth]] || || -1769
|-
| 13. || [[Vilhelm Billeschou]] || || -1787
|-
| 14. || [[Christen Sveistrup]] || || -1788
|-
| 15. || [[Casper August Frederik Bagger]] || || -1817
|-
| 16. || [[Michael Feld]] || || -1836
|-
| 17. || [[Niels Peter Rasmussen]] || ||
|-
| 18. || [[August Wolffgang Hertel]] || ||
|-
| 19. || [[Christian Hieronymus Hybner]] || ||
|-
| 20. || [[Knud Eskild Møhl]] || || -1890
|-
| 21. || [[Rasmus Peter Rasmussen]] || ||
|-
| 22. || [[Alfred Hannibal Andersen]] || || -1922
|-
| 23. || [[Axel Vilhelm Selmer]] || 1899 || -1908
|-
| 24. || [[Anders Kjærgaard]] || 1908 || -1920
|-
| 25. || [[Svend Aage Becker]] || 1920 || -1944
|-
| 27. || [[Hans Peter Mathiesen]] || 1945 || -1954
|-
| 28. || [[Bo Bojesen Bøgh]] || 1954 || -1969
|-
| 29. || [[Kjeld J.-O. Hartvig]] || 1970 || -1999
|-
| 30. || [[Knud Belling]] || 1974 || -1979
|-
| 31. || [[Kirsten Diemer]] || 1980 ||
|-
| 32. || [[Sten Haarløv]] || 1987 || -1990
|-
| 33. || [[Siv Christensen]] || 1990 || -2007
|-
| 34. || [[Jørgen Anker Jørgensen]] || 1999 ||
|-
| 35. || [[Michael Tolver Rosendal]] || 2007 || -2011
|-
| 36. || [[Elisabeth Marie Odder Højgaard]] || 2010 ||
|-
| 37. || [[Bo Sonn]] || 2011 ||

|}

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 105-115 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 666-667

Tak til sognepræst Kirsten Diemer og fhv. biblioteksleder John Rosengaard for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''04-12-2007''
[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Præster i Ølstykke Sogn

2026-05-04T08:05:43Z

Khi: Rettet link

[[Herman Lauritzen]] 
[[Hr. Anders]] -1573 
[[Ole Nielsen|Ole (Oluf) Knudsen eller Nielsen]] -1615 
[[Niels Pedersen]] -1619 
[[Søren Jensen Banner]] -1625 
[[Jens Hansen Slagelse]] -1630 
[[Niels Stephansen]] -1653 
[[Niels Sørensen Banner]] -1685 
[[Bastian Lauritsen Callundborg]] -1694 
[[Malte Jensen Radier]] -1730 
[[Niels Beck]] 1724 -1744 
[[Jochum Zarth]] -1769 
[[Vilhelm Billeschou]] -1787 
[[Christen Sveistrup]] -1788 
[[Casper August Frederik Bagger]] -1817 
[[Michael Feld]] -1836 
[[Niels Peter Rasmussen]] 
[[August Wolffgang Hertel]] 
[[Christian Hieronymus Hybner]] 
[[Knud Eskild Møhl]] -1890 
[[Rasmus Peter Rasmussen]] 
[[Alfred Hannibal Andersen]] -1922 
[[Axel Vilhelm Selmer]] 1899 -1908 
[[Anders Kjærgaard]] 1908 -1920 
[[Svend Aage Becker]] 1920-1944 
[[Hans Peter Mathiesen]] 1945 -1954 
[[Bo Bojesen Bøgh]] 1954 -1969 
[[Kjeld J.-O. Hartvig]] 1970 -1999 
[[Knud Belling]] 1974 -1979 
[[Kirsten Diemer]] 1980 - 
[[Sten Haarløv]] 1987 -1990 
[[Siv Christensen]] 1990 -2007 
[[Jørgen Anker Jørgensen]] 1999 - 
[[Michael Tolver Rosendal]] 2007 -2011 
[[Elisabeth Marie Odder Højgaard]] 2010 - 
[[Bo Sonn]] 2011- 

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 105-115 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 666-667

Tak til sognepræst Kirsten Diemer og fhv. biblioteksleder John Rosengaard for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''04-12-2007''
[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Præster i Ølstykke Sogn

2026-05-04T08:03:29Z

Khi: Ændret et link

[[Herman Lauritzen]] 
[[Hr. Anders]] -1573 
[[Ole Nielsen|Ole (Oluf) Knudsen eller Nielsen]] -1615 
[[Niels Pedersen]] -1619 
[[Søren Jensen Banner]] -1625 
[[Jens Hansen Slagelse]] -1630 
[[Niels Stephansen]] -1653 
[[Niels Sørensen Banner]] -1685 
[[Bastian Lauritsen Callundborg]] -1694 
[[Malte Jensen Radier]] -1730 
[[Niels Beck]] 1724 -1744 
[[Jochum Zarth]] -1769 
[[Vilhelm Billeschou]] -1787 
[[Christen Sveistrup]] -1788 
[[Casper August Frederik Bagger]] -1817 
[[Michael Feld]] -1836 
[[Niels Peter Rasmussen]] 
[[August Wolffgang Hertel]] 
[[Christian Hieronymus Hybner]] 
[[Knud Eskild Møhl]] -1890 
[[Rasmus Peter Rasmussen]] 
[[Alfred Hannibal Andersen]] -1922 
[[Axel Vilhelm Selmer]] 1899 -1908 
[[Anders Kjærgaard]] 1908 -1920 
[[Svend Aage Becker]] 1920-1944 
[[Hans Peter Mathiesen]] 1945 -1954 
[[Bo Bojesen Bøgh]] 1954 -1969 
[[Kjeld J.-O. Hartvig]] 1970 -1999 
[[Knud Belling]] 1974 -1979 
[[Kirsten Diemer]] 1980 - 
[[Sten Haarløv]] 1987 -1990 
[[Siv Christensen]] 1990 -2007 
[[Jørgen Anker Jørgensen]] 1999 - 
[[Michael Tolver Rosendal]] 2007 -2011 
[[Elisabeth Marie Odder Højgaard]] 2010 - 
[[Bo Sonn 2011]]- 

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 105-115 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 666-667

Tak til sognepræst Kirsten Diemer og fhv. biblioteksleder John Rosengaard for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''04-12-2007''
[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Oplev Egedal – en kulturhistorisk guide

2026-04-29T09:03:46Z

Khi: Indsat link

: [[File:Oplevegedal.jpg|285px|thumbnail|right|]]

På 100 sider omtales 100 seværdigheder i [[Egedal Kommune|Egedal kommune]] fra gravhøje og landsbymiljøer, over middelalderkirker til moderne arkitektur. Der er stof til mange udflugter og forslag til 19 cykelruter af varierende sværhedsgrad. Bogen er rigt illustreret og forsynet med kort over seværdigheder og cykelruter.

Bogen er udgivet i 2011 af [[Egedal Arkiver og Museum]] i samarbejde med Egedal Kommune. Den koster 50 kroner og kan købes ved henvendelse til Egedal Arkiver og Museum, Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Forfattere: Lene Bro, Rolf Kjær-Hansen og Michael Boel Winther

== Links ==
Egedal Arkiver og Museum - https://egedalarkiverogmuseum.dk/

''Udgivet af: Bodil Rasmussen

14-10-2015''

[[Kategori: Guidebøger og Informationstavler]]

Ole Henning Hansen

2026-04-29T08:52:55Z

Khi: Indsat dødsdato

[[File:Olehenninghansen.jpg|285px|thumbnail|right|Hommage à Jens Jørgen. 2001]]

Ole Henning Hansen blev født 23.7.1941 i Bramminge og boede i [[Stenløse]]. Han arbejdede med maleri, grafik, foto og film. Medlem af Kunstnergruppen M/K og Filmgruppe 77.

Ole Henning Hansen blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1958-62 og underviste i billedkunst.

Ole Henning Hansen døde d. 28.4.2019 og blev bisat fra Stenløse Kirke.

'''Film'''

Ole Henning Hansen stod i 1985 for manuskript, instruktion og klip af filmen Peter & Pierre, om kunstneren Pierre Alechinsky og litografen Peter Bramsen, Paris. Filmen blev produceret af Film & Lyd ApS sammen med Statens Filmcentral og Danmarks Radio/TV Kulturafdelingen. Den blev vist på den franske kunstfilmfestival 1986. Senere har han instrueret to andre dokumentarfilm, Forspil til et kys (om digtermaleren Jørgen Nash, 1991) og Fra Brandes til Rifbjerg (1993). Desuden har han til International Filmfestival i Odense 1993 lavet kortfilmen Synopsis, der er et drømmespil om selvmordets fristelse og varer ca. et minut.

'''Maleri'''

Som maler synes Ole Henning Hansen at hente sin inspiration mange steder fra. På en lille præsentation af hans værker citerer han da også T.S Elliot: "De små efterligner; de store stjæler..." Billederne spænder fra rent geometriske konstruktioner med skarpt adskilte farveflader over nogle stiliserede ansigter, serier af nøgne landskaber fra det nordlige Jylland og en lang række modelbilleder, heriblandt hans hyldest til den nyligt afdøde, kontroversielle kunstner Jens Jørgen Thorsen.
Ole Henning Hansens livsglæde kommer dog bedst til udtryk i de ekspressive billeder, hvor penselstrøgene danser frit over fladen, med klare, frugtagtige farver som limegrøn, rød, gul og cyanblå. Hans voldsomt ekspressive reaktion på terrorhandlingen "WTC 11. september 2001" er en kraprød farveudladning.

Han modtog Statens Kunstfonds arbejdslegat 1998 og har udstillet på bl.a. Jeppes Badehotel og Stenløse Jobcenter (2003). Billedet Dagdriverbanden (2003) tilhører Jobcentret.

== Kilder og litteratur ==
Peter & Pierre. Katalog udgivet af Statens Filmcentral, 1985

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''27-05-2004''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

Oldtidshøje i Ganløse Ore - sydøst

2026-04-29T08:37:12Z

Khi: Fjernet en mening

[[Fil:ganlosesydost.jpg|285px|thumb|right|]]

Vil man opleve mange oldtidshøje er parkeringspladsen på Christianshøjvej ved Rævemosevej et godt udgangspunkt.

'''Sognebeskrivelse nr. 70'''

Denne gravhøj er en stor, men ødelagt langdysse. To steder i den østlige halvdel og ét sted i den vestlige halvdel er der foretaget store nedgravninger. Her har formentligt ligget dyssekamre. Dyssen er 33 m lang, 8 m bred, og 1,25 m i højden. I nordsiden ses endnu en enkelt randsten ca. 5 m fra østenden.

[[Fil:ganlosesydost1.jpg|285px|thumb|left|]]

'''Sognebeskrivelse nr. 71'''

Ca. 100 m syd herfor ligger en 0,75 m høj ringformet vold med en diameter på 9 m. Det er resterne af en rundhøj.
På stedet ligger knust flint og syd for højen en større stenblok, der muligvis stammer fra højen.

'''Sognebeskrivelse nr. 32'''

En gravhøj gemmer sig i en lysning lidt inde i skoven på nordsiden af vejen. Det er en runddysse på 15 m i diameter og 1,5 m i højden. I midten er der en stor grube på 3,5 x 3 x 0,5 m. Der er endvidere mindre gravninger i højsiden.
Der står nogle gamle bøge på den græsklædte høj, og stedet udstråler den rene idyl på en solrig sommerdag.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/94958/ Sognebeskrivelse nr. 70, Ganløse Sogn] 

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/94959/ Sognebeskrivelse nr. 71, Ganløse Sogn] 

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/94920/ Sognebeskrivelse nr. 32, Ganløse Sogn] 

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]][[Kategori:Stenalder]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Missionshuset Bethel

2026-04-29T08:09:18Z

Khi: Rettet tekst til fotos

[[File:missionshus1994.jpg|285px|thumbnail|right|Huset i rå mursten i 1994. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]

Huset ligger stadig på Nybøllevej 56. Det er opført 1895 og blev indviet den 20. oktober 1899 som missionshus. Det blev navngivet "Bethel", Guds Hus, af pastor Vilhelm Beck, som var formand for "Kirkelig Forening for den Indre Mission". Det var en lægmandsbevægelse, hvor børn, unge og ældre samledes omkring Bibelens tekster, bøn og salmesang.

[[File:missionshus1910.jpg|285px|thumbnail|left|Hvidkalket ca. 1910. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]
Det fine lille hus var engang hvidkalket (se billedet fra ca. 1910). Nu står det i rå mursten med eternittag.

Huset blev nedlagt som missionshus den 1. april 1949, hvorefter det kaldes "Nybøllehus".
Der var i en årrække søndagsskole i "Bethel", ledet af Signe og Vilhelm Jakobsen.

Se > [[Vilhelm Jakobsen og hustru]]

== Kilder og litteratur ==
Ture i Københavns omegn, 2006, 84

Frederik Gundestrup Sørensen: Missionshus i Nybølle i 50 år, Ledøje-Smørum Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 1984, 4-5

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''26-06-2008''

[[Kategori: Religiøst liv]] [[Kategori: Nybølle]]

Missionshuset Bethel

2026-04-29T08:07:47Z

Khi: Ændret lidt i tekst til fotos

[[File:missionshus1994.jpg|285px|thumbnail|right|Hvidkalket ca. 1910. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]

Huset ligger stadig på Nybøllevej 56. Det er opført 1895 og blev indviet den 20. oktober 1899 som missionshus. Det blev navngivet "Bethel", Guds Hus, af pastor Vilhelm Beck, som var formand for "Kirkelig Forening for den Indre Mission". Det var en lægmandsbevægelse, hvor børn, unge og ældre samledes omkring Bibelens tekster, bøn og salmesang.

[[File:missionshus1910.jpg|285px|thumbnail|left|Huset i rå mursten i 1994. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]
Det fine lille hus var engang hvidkalket (se billedet fra ca. 1910). Nu står det i rå mursten med eternittag.

Huset blev nedlagt som missionshus den 1. april 1949, hvorefter det kaldes "Nybøllehus".
Der var i en årrække søndagsskole i "Bethel", ledet af Signe og Vilhelm Jakobsen.

Se > [[Vilhelm Jakobsen og hustru]]

== Kilder og litteratur ==
Ture i Københavns omegn, 2006, 84

Frederik Gundestrup Sørensen: Missionshus i Nybølle i 50 år, Ledøje-Smørum Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 1984, 4-5

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''26-06-2008''

[[Kategori: Religiøst liv]] [[Kategori: Nybølle]]

Nils Erik Andersen

2026-04-29T07:51:25Z

Khi: rettet et ord

Nils Erik Andersen (1934 - 2015) Født i i Sønderjylland. Han var uddannet civilingeniør, pensioneret som teknisk direktør og boede en lang årerække i [[Veksø]].

Nils Erik Andersen har skrev artikler i en række lokalhistoriske publikationer, bl.a. i Sønderjysk Månedsskrift og medlemsnyt for [[Stenløse Historiske Forening]], som han var redaktør for fra 2003 til 2010.

Siden han sammen med [[Bent Stiesdal]] i 2001 skrev bogen ”Til Stenløse kommune, Om tilflytningen ca. 1945 – 72” er det blevet til bøgerne ”Historien om Stenløse Mølle”, ”Levende Lokalhistorie”, ”Stenløse – en stationsby mellem by og land, 1880 – 1950” og ”Om lokal skolegang 1720 – 1920”. Han redigerede og skrev også den overvejende del af teksten til bogen ”Om Hvideslægten her på egnen”. Endvidere skrev Nils Erik bogen ”Den Estiske klokke i Veksø”, som er udgivet af Veksø Menighedsråd.

== Kilder og litteratur ==
Forfatter til bøgerne:

Om Hvideslægten her på egnen (red.), 2006

Historien om [[Stenløse Mølle]], 2003

Til Stenløse Kommune, om tilflytningen ca. 1945-72 (s.m. [[Bent Stiesdal]]), 2001

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''08-12-2003''

[[Kategori: Lokalhistorikere]] [[Kategori:Stenløse]]

Natravn

2026-04-29T07:24:02Z

Khi: Rettet link

[[Fil:natravn.jpg|285px|thumb|right|Natravn, skulptur af støbejern, udført 1978 af billedhuggeren Erik Heide (født 1934).]]

Højde 28 cm, sokkel 65 cm. Skulpturen blev først opstillet i gårdhaven ved [[Stenløse Rådhus]], men er senere flyttet indendørs.

Kunstneren [[Erik Heide]] arbejdede i disse år meget med fugle. Som udsmykning af Ravnsbjergkirken ved Århus udførte han en ravn i støbejern, der står på et granitkors ved kirkens dør. Blandt fuglemotiverne er der desuden nogle mere eller mindre forenklede fuglehoveder og vinger.
Natravnen ligger på en sokkel af tilhugget granit. Selv om skulpturen er udført af støbejern, virker fuglen meget levende. Hvilende, men nysgerrig. 

Natravnen tilhører en helt anden familie end ravnen, som er en kragefugl og meget større. Natravnen er mere i familie med mursejleren. 

Natravn blev købt på [[Veksølund]] og var sammen med [[Siddende kvinde]] kommunens første kunstindkøb. Skulpturerne blev betalt af den såkaldte [[Møllefonden|Møllefond]]. 

== Kilder og litteratur ==

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 

Stenløse Nyt 18. juli 1979 

Frederiksborg Amts Avis 18. juli 1979 

Skulptur Veksølund 1978, katalog nr. 3; 1979, katalog nr. 23 

== Links ==

[http://www.kid.dk www.kid.dk]
Se Ravnen, Ravnsbjergkirken

[http://www.fugleinfo.dk www.fugleinfo.dk]

[[Kategori: Skulpturer]]
[[Kategori: Stenløse]]

Møllefonden

2026-04-29T07:22:08Z

Khi:

Da [[Stenløse Mølle]] brændte i 1968, blev den ikke genopført. Møllens sidste ejer var bagermester og sognerådsmedlem Knud Bendtsen. Sammen med [[Sogne og gamle kommuner|sognerådet]] besluttede han, at den udbetalte brandforsikring for den gamle mølle skulle danne en fond, der kunne støtte kulturelle formål i kommunen.

Møllefonden betalte for kommunens første kunstindkøb, skulpturerne Siddende kvinde og [[Natravn]].

== Kilder og litteratur ==
Møllebranden, forsikringssummen og møllefonden, Stenløse Historiske Forening nr. 48, 2004, 16-18

Stenløse Nyt 18. juli 1979

Frederiksborg Amts Avis 18. juli 1979

Oplysninger leveret af Knud Bendtsens datter, Hanne Hansen, juli 2004

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''19-08-2004''

[[Kategori:Forsorg og Velgørenhed]]
[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenløse]]

Møllehøj Jættestue

2026-04-29T07:13:30Z

Khi:

[[File:Møllehøj1.jpg|285px|thumbnail|right|Foto: Thyge C. Bro, 2010.]] : [[File:Møllehøj2.jpg|285px|thumbnail|right]]
Møllehøj er en rundhøj fra stenalderen, med en stor jættestue. Den ligger i Frederikssund Kommune, men har indgang i Egedal Kommune. Blev tidligere kaldt Udlejre Stenstue.

Højen er 4,5 meter høj og 24 meter i diameter. Den er åben, så man kan besøge den. Jættestuens kammer er monumentalt og meget illustrativt. Hvis man vil ind i kammeret, skal man huske en lommelygte. Møllehøj Jættestue er en af landets mest højloftede jættestuer, men man skal helt ned på hug for at komme derind. Indgangen er lang og lav, men de fleste kan stå oprejst i kammeret. Møllehøj Jættestue er fra ca. 3500 f.Kr.

Kammeret består af 15 bæresten og 4 overliggere og gangen af 8 bæresten og 4 overliggere. Kammeret er 6,8 x 3,0 x 2,0 m.

'''Tidlig udgravning'''

Højen blev udgravet i 1797. Historikeren [[Christian Molbech]] besøgte højen i 1810 og gengiver, hvad han da fik at vide om højens indhold. Der blev fundet tre flintøkser, syv flintdolke og nogle lerkar, som er gået tabt.

I 1840'erne afsluttede en fransk ekspedition til de skandinaviske lande sin rejse med et ophold i København. Med på denne ekspedition var foruden en række videnskabsmænd også tre franske kunstnere. Landskabsmaleren Auguste Mayer tog nogle skitser i og udenfor København og har formentlig hørt om den stadig meget omtalte Udlejre Stenstue. I al fald besøgte han Møllehøj og i det pragtværk, som udkom i de følgende år, findes to tegninger fra Møllehøj. Tegningerne er lavet hjemme i Paris på grundlag af de skitser, Mayer tog på stedet.

[[File:Møllehøj3.jpg|285px|thumbnail|left|Auguste Mayers tegning af Møllehøj ca. 1840]]
[[File:Møllehøj4.jpg|285px|thumbnail|right|Det indre af Møllehøj. Foto: Ib Henriksen]]

== Kilder og litteratur ==

Sted- og lokalitetsnr. 010604-33

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 20-25 (med gengivelse af Christian Molbech, F.C. Stub og pastor Møhl)

== Links ==
[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/95057/ www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder]

''Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro''

''20-01-2011''

[[Kategori:Gravhøje]][[Kategori:Lokale fund]][[Kategori:Stenalder]][[Kategori:Ølstykke]]

Motorcykelklubben 666

2026-04-29T07:03:57Z

Khi: ændret 'er' til 'var'

[[File:motorcykelklubben666.jpg|285px|thumbnail|right|Motorcykelklubben 666 holder åbent hus, ca. 1991. Foto: Bente Thines Hansen, Ølstykke.
Stenløse Lokalarkiv]]

Motorcykelklubben 666 dannedes i 1975 i [[Stenløse]]. Ved en senere sammenlægning af klubben med motorcykelklubben Morticians dannedes Undertakers, som i 1993-94 ændrede navn til Bandidos.

De fire største rockerklubber på verdensplan er Hells Angels, The Outlaws, Bandidos og The Pagans. Bandidos blev dannet i Texas af hjemvendte Vietnamveteraner. I Danmark lå moderchapteret (hovedkvarteret) på et tidspunkt i Stenløse.

Foreningens formål var at samle folk, der interesserer sig for at restaurere og vedligeholde gamle engelske og amerikanske motorcykler.

'''Rockerkrig'''

I 1994 blev Bandidos oprettet i Sverige med danske rockere som drivkraft. Bandidos' ambitioner førte til "den nordiske rockerkrig" med Hells Angels, hvor der 1994-97 blev begået 11 drab og 74 drabsforsøg, heraf fem drab og 40 drabsforsøg i Danmark.

[[File:motorcykelklubben666(2).jpg|285px|thumbnail|left|Motorcykelklubben 666 hos borgmester [[Knud Bro]], ca. 1980. Foto: Bente Thines Hansen, Ølstykke.
Stenløse Lokalarkiv]]

'''Kommunalt tilskud'''

I 1978 fik klubben det kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven. Foreningens formål blev regnet for folkeoplysende. De fik anvist lokaler i nogle barakker, som imidlertid brændte. I 1981 flyttede de til lejede lokaler på ejendommen Støberivej 6-8, Stenløse. Kommunen foretog 1984 en opmåling, og udarbejdede i december 1990 et notat om størrelsen af tilskuddet. Klubben søgte igen, men folkeoplysningsudvalget afslog af yde tilskud for 1993/1994, blandt andet fordi virksomheden ikke var fuldt ud lovlig.

Motorcykelklubben Bandidos ankede sagen, men [[Stenløse Kommune]] vandt.

== Kilder og litteratur ==
Knud Bro: Gavtyve og godtfolk, 1990, 169-172

== Links ==
http://www.kandu.dk/spg131032.aspx 11.01.2009

http://www.bt.dk/krimi/bande-med-voksevaerk 10.02.2004 Jan Søgaard

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''30-07-2010 ''

[[Kategori: Klubber]][[Kategori: Folkeoplysning]][[Kategori: Stenløse]]

Mor med børn i karm

2026-04-29T06:58:16Z

Khi: Ændret fra fremtid til datid

I slutningen af oktober 2016 fik Egedal en ny permanent “indbygger”, da skulpturen 'Mor med børn i karm' rykkede til Egedal.

Skulpturen, der er lavet af bronze, blev placeret på pladsen foran Rådhuset og sundhedscentret. Den er lavet af billedhugger Hanne Varming og blev sat til salg for 800.000 kr. af en privat ejer.

Det er dog ikke penge, som kommunen skulle punge ud med, da man søgte Den Danske Forskningsfond om støtte til køb af kunstværket.

En anmodning, som fonden var positivt indstillet over for, til stor glæde for Egedals kunstråd.

“I skal glæde jer til det, det bliver rigtig smukt. Den kommer til at stå herude ved et af bedene, og det kommer til at tage sig rigtig godt ud,” lød det fra borgmester Willy Eliasen, da et enigt byråd sagde ja tak til de 800.000 kr. fra Den Danske Forskningsfond.

Hanne Varming (født 13. maj 1939 i København) er en dansk billedhugger.

Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1958‑65 hos Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild og debuterede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1963.

Hanne Varming har bl.a. fået opstillet en bronzestatue af Apollonia i Viborg, og i 2006 færdiggjorde hun fire større skulpturer til fire gårdrum i det nye Statsfængsel Østjylland på Enner Mark uden for Horsens. De fire skulpturer er Knælende dreng, Emma på bænk, Mand med barn og Mine Oldeforældre. Mand med barn er skabt stedsspecifikt til fængslet, mens andre af hendes værker også er at finde andre steder i det offentlige rum, bl.a. på Kultorvet og Victor Borges Plads i København.

== Kilder og Litteratur ==

[https://da.wikipedia.org/wiki/Hanne_Varming Wikipedia]

[http://egedal.lokalavisen.dk/warming-skulptur-skal-pryde-raadhuspladsen-/20161007/artikler/710119658/1017 LokalAvisen- Egedal]

''Oprindelig forfatter: Charlotte Haubye''

''12-10-2016''

[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Skulpturer]]

Lundebro

2026-04-22T08:06:27Z

Khi:

Lundebro er navnet på en meget lille vejbro på Farumvej, nordøst for [[Ganløse]], hvor [[Broskovgrøften]] løber sammen med [[Bunds Å]]. Ved Lundebro er istidens tunneldale tydelige med skarpttegnede og stejle skrænter.

Må ikke forveksles med [[Lunde Bro]].

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''11-05-2011''

[[Kategori: gader, Veje og Broer]][[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Ganløse]]

Ledøje Kirke

2026-04-22T07:09:51Z

Khi:

[[File:ledojekirke.jpg|285px|thumbnail|right|]]

Ledøje Kirke består af et romansk skib og kor fra omkring 1225 og et sengotisk tårn mod vest. Både skib og kor er i to etager med en kvadratisk [[Ledøje Kirke - plan og snit|grundplan]]. Derved fremkommer to næsten ens kirkerum over hinanden. Rummene er forbundet ved en kvadratisk åbning midt i skibet. Åbningen er båret af fire søjler af granit, med base og kapitæl af sort belgisk kalksten.

Kirken er sandsynligvis bygget af en stormand, hvis borg eller gård lå umiddelbart vest for kirken. Fra borgen kom herskabet gennem en overdækket gang ind i kirken og gik via en vindeltrappe i det sydøstlige hjørne op til overkirken. Gudstjenesten foregik i overkirken. Tyende og omkringboende kunne lytte med i underkirken.

[[File:Ledojekirke 1sal.jpg|285px|thumbnail|left|Foto: Finn Jørgensen]]

Overkirken blev opgivet sent i middelalderen, muligvis da tårnet blev tilføjet. Der blev taget så meget af kirkens mure, at kirken kom til at ligne en almindelig hvidkalket landsbykirke. Men i 1865 blev hvidtningen skrabet af murene og senere foretog man en gennemgribende [[Ledøje Kirke - restaureringen|restaurering]].
Ledøje Kirke er enestående i Nordeuropa. Lignende dobbeltkapeller findes flere steder i Tyskland. Også i byen Cheb i Tjekkiet findes et borgkapel, der som Ledøje Kirke havde en over- og underkirke.

== Kilder og litteratur ==
Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke - en stormands kapel, 1997

Hugo Johansen og Claus M. Smidt: Danmarks arkitektur, Kirkens huse, 1981, 54-58, 97

Danmarks Kirker III, Københavns Amt, bd. 1, 1944-1951, 567-589

== Links ==
http://ls-kirker.dk/
http://www.sogn.dk/ledoeje/

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''27-04-2007''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Ledøje]]

Ledøje Kirke

2026-04-22T07:06:23Z

Khi:

[[File:ledojekirke.jpg|285px|thumbnail|right|]]

Ledøje Kirke består af et romansk skib og kor fra omkring 1225 og et sengotisk tårn mod vest. Både skib og kor er i to etager med en kvadratisk grundplan. Derved fremkommer to næsten ens kirkerum over hinanden. Rummene er forbundet ved en kvadratisk åbning midt i skibet. Åbningen er båret af fire søjler af granit, med base og kapitæl af sort belgisk kalksten.

Kirken er sandsynligvis bygget af en stormand, hvis borg eller gård lå umiddelbart vest for kirken. Fra borgen kom herskabet gennem en overdækket gang ind i kirken og gik via en vindeltrappe i det sydøstlige hjørne op til overkirken. Gudstjenesten foregik i overkirken. Tyende og omkringboende kunne lytte med i underkirken.

[[File:Ledojekirke 1sal.jpg|285px|thumbnail|left|Foto: Finn Jørgensen]]

Overkirken blev opgivet sent i middelalderen, muligvis da tårnet blev tilføjet. Der blev taget så meget af kirkens mure, at kirken kom til at ligne en almindelig hvidkalket landsbykirke. Men i 1865 blev hvidtningen skrabet af murene og senere foretog man en gennemgribende [[Ledøje Kirke - restaureringen|restaurering]].
Ledøje Kirke er enestående i Nordeuropa. Lignende dobbeltkapeller findes flere steder i Tyskland. Også i byen Cheb i Tjekkiet findes et borgkapel, der som Ledøje Kirke havde en over- og underkirke.

== Kilder og litteratur ==
Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke - en stormands kapel, 1997

Hugo Johansen og Claus M. Smidt: Danmarks arkitektur, Kirkens huse, 1981, 54-58, 97

Danmarks Kirker III, Københavns Amt, bd. 1, 1944-1951, 567-589

== Links ==
http://ls-kirker.dk/
http://www.sogn.dk/ledoeje/

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''27-04-2007''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Ledøje]]

Ledøje Kirke

2026-04-22T07:05:01Z

Khi:

[[File:ledojekirke.jpg|285px|thumbnail|right|]]

Ledøje Kirke består af et romansk skib og kor fra omkring 1225 og et sengotisk tårn mod vest. Både skib og kor er i to etager med en kvadratisk grundplan. Derved fremkommer to næsten ens kirkerum over hinanden. Rummene er forbundet ved en kvadratisk åbning midt i skibet. Åbningen er båret af fire søjler af granit, med base og kapitæl af sort belgisk kalksten.

Kirken er sandsynligvis bygget af en stormand, hvis borg eller gård lå umiddelbart vest for kirken. Fra borgen kom herskabet gennem en overdækket gang ind i kirken og gik via en vindeltrappe i det sydøstlige hjørne op til overkirken. Gudstjenesten foregik i overkirken. Tyende og omkringboende kunne lytte med i underkirken.

[[File:Ledojekirke 1sal.jpg|285px|thumbnail|left|Foto: Finn Jørgensen]]

Overkirken blev opgivet sent i middelalderen, muligvis da tårnet blev tilføjet. Der blev taget så meget af kirkens mure, at kirken kom til at ligne en almindelig hvidkalket landsbykirke. Men i 1865 blev hvidtningen skrabet af murene og senere foretog man en gennemgribende [[restaurering|Ledøje kirke - restaureringen]].
Ledøje Kirke er enestående i Nordeuropa. Lignende dobbeltkapeller findes flere steder i Tyskland. Også i byen Cheb i Tjekkiet findes et borgkapel, der som Ledøje Kirke havde en over- og underkirke.

== Kilder og litteratur ==
Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke - en stormands kapel, 1997

Hugo Johansen og Claus M. Smidt: Danmarks arkitektur, Kirkens huse, 1981, 54-58, 97

Danmarks Kirker III, Københavns Amt, bd. 1, 1944-1951, 567-589

== Links ==
http://ls-kirker.dk/
http://www.sogn.dk/ledoeje/

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''27-04-2007''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Ledøje]]

Ledøje Forsamlingshus

2026-04-22T06:55:54Z

Khi:

[[File:Ledøjeforsamlingshus.jpg|285px|thumbnail|right|Ledøje Forsamlingshus, set fra Øbakkevej. Salen ligger bagved.
Foto: Fredi Paludan Bentsen]]

Ledøje Forsamlingshus stod færdigt den 25. september 1904. I 1906 stod rejsestalden færdig. Omkring 1924 blev den lavet om til cykler og retiraderne udenfor blev sløjfet. I 1954 blev huset udvidet og den lille vinkel blev bygget til. I 1962 blev der lagt centralvarme ind i huset.

Datidens forsamlingshuse fungerede som kulturhuse og opstod mange steder. Ungdommen havde et behov for udfoldelse, når de kom hjem fra højskoler. Forsamlingshuset blev bygget af en kreds af borgere i [[Ledøje]] og [[Smørum]]. Pengene indkom ved tegning af andelsbeviser og helt op til vores tid tegnes der andelsbeviser. Forud havde ungdommen haft en del problemer, da de ikke havde de samme muligheder som Smørums ungdom, der gik til [[Smørum Kro]] og festede eller dyrkede dans og gymnastik.

Det kneb med økonomien og i 1925 besluttede bestyrelsen at holde en forårsfest. Det blev en stor succes, og det gentog man om efteråret, en tradition som kom til at få en stor betydning i Ledøje.

Engang imellem kom der biograf, og Sparekassens folk mødte op, og modtog indsættelser på sparekassebogen og hævelser. Forsamlingshuset blev også lånt ud til kommunalvalg mod betaling fra kommunen.

Fra 1930 holdt private fester deres indtog i forsamlingshuset og gav deres bidrag til økonomien. Siden har huset været rammen om gymnastik, dans, konfirmationsfester, bryllupper, begravelser og meget mere. Også dilettantforestillinger var meget populære og der spilles stadig amatørforestillinger i Forsamlingshuset hvert år.

== Kilder og litteratur ==
Rita Holm: Ledøje Forsamlingshus, Årsskrift for Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, 1991, 6-25

== Links ==
[http://www.landsbyhistorier.dk/by/ledoeje.asp#Ledøje_forsamlingshus_100_år Landsbyhistorier]

''Oprindelig forfatter Rita Holm''

''11-04-2010''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ledøje]]

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:35:42Z

Khi:

[[File:LSkunstforening.jpg|285px|thumb|right|Foto: https://lskunst.dk/ ]]

Ledøje-Smørum Kunstforening blev stiftet den 23. oktober 1989 af en kreds af kunstinteresserede borgere med Hans Christensen, Ledøje, som første formand. Han blev afløst af Karen Roswall. Den nuværende formand er Jessie Seehuusen.

Foreningen har ca. 120 medlemmer. Den tilbyder besøg på kunstudstillinger og foredrag m.m. Foreningen står desuden for en årlig kunstudstilling i [[Kulturhuset i Smørum|Kulturhuset]].

Foreningen har hjemsted på [[Flodvej]] 89, 2765 Smørum.

== Links ==
http://lskunst.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-02-2010''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:35:08Z

Khi:

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:34:43Z

Khi: indsat billede

[[File:LSkunstforening.jpg|285px|thumb|right|Foto: https://lskunst.dk/ ]]
Ledøje-Smørum Kunstforening blev stiftet den 23. oktober 1989 af en kreds af kunstinteresserede borgere med Hans Christensen, Ledøje, som første formand. Han blev afløst af Karen Roswall. Den nuværende formand er Jessie Seehuusen.

Foreningen har ca. 120 medlemmer. Den tilbyder besøg på kunstudstillinger og foredrag m.m. Foreningen står desuden for en årlig kunstudstilling i [[Kulturhuset i Smørum|Kulturhuset]].

Foreningen har hjemsted på [[Flodvej]] 89, 2765 Smørum.

== Links ==
http://lskunst.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-02-2010''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Fil:LSkunstforening.jpg

2026-04-20T09:32:16Z

Khi: https://lskunst.dk/projekter

https://lskunst.dk/projekter

Lange Maren

2026-04-20T09:05:45Z

Khi:

[[File:langemaren.jpg|285px|thumbnail|right|]]

Lange Maren er det eneste af de gamle vådområder omkring [[Stenløse]] by, der fortsat eksisterer. Et vådområde blev tidligere kaldt en "made". I bestemt form hed det "maden", hvilket i sjællandsk dialekt nemt kan blive til Maren.

Lange Maren ligger mellem Bygvænget og Kornvænget. Udspringet i nordvest er tilsluttet regnvandsafløbet fra Frederikssundsvej og området mod nord op til Møllevangen. Vandløbet er i dag ikke meget mere end en lille grøft, der jævnligt renses op og brinken graves af, så vandet kan løbe af. Der er adgang til Lange Maren fra Kornvænget mellem nummer 17 og 19, men området er ikke let at færdes i på grund af afskårne grene mv.

I dette vådområde lå engang Mølledammen ved den daværende [[Stenløse Mølle]]. Lange Maren er forbundet med [[Helledemose]] Vandløb, der løber ud i [[Værebro Å]].

== Kilder og litteratur ==
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''16-03-2006''

[[Kategori: søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Stenløse]]

Landsbyløbet

2026-04-20T08:50:19Z

Khi:

[[File:Landsbylobet.jpg|285px|thumb|right|Foto: Landsbyløbet.dk ]]

Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.

Formanden for SØAM Helle Bidstrup oplyste, at samarbejdet var kommet i stand, fordi klubben havde fået en henvendelse fra Landsbyløbsgruppen og de havde sagt ja til at bidrage med nye kræfter.

- Vi er interesseret i at udbrede løb i hele [[Egedal]], og ser det som en spændende mulighed. Det er jo et løb, der har været der før med utroligt stor tilslutning, begrundede formanden for SØAM.

Det nye løb blev afholdt i samme ånd som tidligere. Løbet bestod af tre motionsløb, så deltagerne kunne vælge imellem fem, 10 eller et halvmaraton på godt 21 kilometer. Ruterne startede ved [[Kulturhuset i Smørum|Smørum Kulturhus]] på Flodvej i Smørum og gik alle gennem én eller flere af landsbyerne omkring Smørum. Desuden var der et børneløb på 3,2 kilometer, hvor børnene løb på de store stier i Smørum uden at komme i nærheden af biler.

Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.

Løbet er senest afhold i 2019, hvor der var 540 på startlisten. Efter perioden med Corona-nedlukning er løbet ikke blevet afviklet igen.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Populaert-motionsloeb-genopstaar/artikel/566662 SN.dk]

''Forfatter: Charlotte Haubye
''

''01-08-2016''

[[Kategori: Smørum]] [[Kategori: Forlystelser og Fritid]]

Fil:Landsbylobet.jpg

2026-04-20T08:42:40Z

Khi: Landsbylobet.dk

Landsbylobet.dk

Landsbyløbet

2026-04-20T08:41:20Z

Khi: indsat billede

[[File:Landsbylobet.jpg|285px|thumb|right|Foto: Landsbyløbet.dk ]]

Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.

Formanden for SØAM Helle Bidstrup oplyste, at samarbejdet var kommet i stand, fordi klubben havde fået en henvendelse fra Landsbyløbsgruppen og de havde sagt ja til at bidrage med nye kræfter.

- Vi er interesseret i at udbrede løb i hele [[Egedal]], og ser det som en spændende mulighed. Det er jo et løb, der har været der før med utroligt stor tilslutning, begrundede formanden for SØAM.

Det nye løb blev afholdt i samme ånd som tidligere. Løbet bestod af tre motionsløb, så deltagerne kunne vælge imellem fem, 10 eller et halvmaraton på godt 21 kilometer. Ruterne startede ved [[Kulturhuset i Smørum|Smørum Kulturhus]] på Flodvej i Smørum og gik alle gennem én eller flere af landsbyerne omkring Smørum. Desuden var der et børneløb på 3,2 kilometer, hvor børnene løb på de store stier i Smørum uden at komme i nærheden af biler.

Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Populaert-motionsloeb-genopstaar/artikel/566662 SN.dk]

''Forfatter: Charlotte Haubye
''

''01-08-2016''

[[Kategori: Smørum]] [[Kategori: Forlystelser og Fritid]]

KunstnerKælderen

2026-04-20T07:40:03Z

Khi:

KunstnerKælderen er en forening skabt for aktivt udøvende amatørkunstnere på alle niveauer. Et sted for grafikere og malere, keramikere, stenslibere og glaskunstnere m.m. Værkstedet danner rammen omkring et lokalt aktivt og attraktivt miljø. Det er et fristed, hvor man afslappet, men seriøst, kan afprøve ideer og virkemidler. Medlemmerne lærer af hinanden, og har fælles instruktioner og foredrag. Alt sammen til inspiration og fælles glæde.

Foreningen har ca. 300 kvadratmeter til rådighed under [[Toftehøjskolen]] i Ølstykke. I kælderen ved den dekorerede silo, Ny Toftegårdsvej 4, er pladsen fordelt på forskellige lokaler til grafik, litografi, maleri, stenslibning, glaskunst og keramik.

KunstnerKælderen arrangerer udstillinger med medlemmernes værker, både gruppeudstillinger og separate udstillinger hos Café Gugenhaim, Stenløse.

I 2021 blev foreningen flyttet fra Toftehøjskolen i Ølstykke til henholdsvis Stenløse Kulturhus (glas- og billedkunst og keramik/stentøj værkstederne) og Lærkeskolen (grafik)

Den var lukket ned ca. ¾ år, men kom derefter godt i gang i alle værksteder.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''20-11-2009''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Ølstykke]]

Kronprins Frederiks Eg - Stenløse

2026-04-15T09:37:29Z

Khi: indsat billeder

[[Fil:EgenPlantes.png|thumbnail|Borgmester Willy Eliasen planter egen]]
[[Fil:KronprinsFrederiksEg.png|thumbnail|Kronprins Frederiks Eg 
(Kilde: Geodatastyrelsen)]]
Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.

Plantningen af egetræet var en del af et landsdækkende arrangement. Det var næsten 15 år siden kronprins Frederik blev protektor for foreningen "Plant et Træ". Det gavnede sagen meget, og foreningen valgte at takke Kronprinsen med en "buket" af 275 stk. tre meter høje egetræer. Et eksemplar blev sendt til alle landets kommuner og plantet som Kronprins Frederiks Eg.

Plantningen af de mange ege foregik under stor festivitas. I hver eneste kommune var borgmestre, kommunalpolitikere, ældre fra plejehjem og ikke mindst tusindvis af børn med til at plante deres eget kommunale eksemplar af Kronprins Frederiks Eg.

Begivenheden foregik på samme tid i samtlige kommuner den 6. maj 2003 kl. 11.00.

Egen i Stenløse blev desværre udsat for hærværk i nytåret 2003/04, men der er nu plantet et andet træ.

Træet kan blive op mod 2000 år gammelt.

== Kilder og litteratur ==
Begivenheden blev ført ind i borgmesterens gæstebog og underskrevet af flere vidner.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-01-2005 ''

[[Kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Vilde Dyr og Planter]][[Kategori: Stenløse]]

Fil:EgenPlantes.png

2026-04-15T09:36:51Z

Khi: Stenløse Lokalarkiv

Stenløse Lokalarkiv

Fil:KronprinsFrederiksEg.png

2026-04-15T09:29:02Z

Khi: Kilde: Geodatastyrelsen

Kilde: Geodatastyrelsen

Fil:KrestenSmedStræde.png

2026-04-15T09:04:16Z

Khi: Kilde: Geodatastyrelsen

Kilde: Geodatastyrelsen

Kresten Smed Stræde

2026-04-15T09:03:30Z

Khi: indsat billede

[[Fil:KrestenSmedStræde.png|thumbnail|Kilde: Geodatastyrelsen]]
Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.

Krestens kone, Kirsten Marie (kaldet Sidse) blev i 1904 bestyrer af den nye telefoncentral i Søsum. Centralen var indrettet i smedeparets dagligstue. Der var 8 abonnenter.

En søn - Vilhelm Rasmussen - drev i en menneskealder el-installationsfirma i Søsum.
En anden søn - Karl Rasmussen - var tømrermester og byggede i 1925 hus og værksted på Stationsven 2 i Stenløse. Dennes søn - Ole Palm Rasmussen - drev i mange år el-installations forretning fra adressen.

Vejen har efter sigende fået navnet tildelt af daværende sognerådsformand i Stenløse [[Ejnar Thygesen]], der selv kom fra Søsum.

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori:Håndværk og Industri]][[Kategori: Telefonvæsen]][[Kategori: Søsum]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:14:15Z

Khi: Rettet foto titel

[[Fil:B07053.jpeg|thumbnail|Pastor Møhl (1805-1890)]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:11:07Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:B07053.jpeg|thumbnail|Pastor Møhl]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Fil:B07053.jpeg

2026-04-15T08:10:23Z

Khi: Pastor Møhl

Pastor Møhl

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:04:22Z

Khi: indsat billede

[[Fil:B07053.tif|thumbnail|Pastor Møhl]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Klokkekilde Bakke

2026-03-25T10:39:28Z

Khi: Indsat kort

Klokkekilde Bakke er i dag en lille skov. Det er et spændende sted, ikke mindst på grund af den store højdeforskel mellem bakkens top og moserne nedenfor (ca. 40 meter).

Klokkekilde Skov er en såkaldt hundeskov, dvs. hunde kan luftes uden snor.

På toppen af bakken ved Klokkekildevej er der en parkeringsplads med gode stiforbindelser i forskellige retninger:

Langs [[Damvad Å]] til Hesselvej
Forbi Skovly til Langåsen
Forbi Skovly til [[Ganløse Eged]] eller til [[Buresø]]

[[Fil:Skærmbillede 2026-03-25 113307.png|400x300px|frameless|Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø]]

Se også [[Klokkekilde]]

Se også [[Mindesten ved Klokkekilde]]

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 22-23

Fil:Skærmbillede 2026-03-25 113307.png

2026-03-25T10:34:54Z

Khi: Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø Kilde: OpenStreetMap

Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø
Kilde: OpenStreetMap

Klavs Becker-Larsen

2026-03-25T10:18:11Z

Khi: Indsat dødsdato

[[Fil:becker.jpg|285px|thumb|right|Klavs Becker-Larsen]]

Klavs Becker-Larsen er født i København den 4. august 1927 og flyttede til [[Ølstykke]] i 1967.
Som ganske ung, 16 år gammel, blev Becker-Larsen i 1943 medlem af sabotageorganisationen BOPA, men måtte sammen med andre medlemmer af sin gruppe flygte til Sverige. Her indgik han i Den danske Brigade.

Efter krigen opholdt Becker-Larsen sig tre år i Kenya og Congo bl.a. beskæftiget med skovhugst, forretning og jagt. I 1951 forsøgte han at bestige Mount Everest med meget beskedent udstyr og nåede op i 6.800 meters højde. Først to år senere nåede de første bjergbestigere toppen. I slutningen af 1950'erne vandt Becker-Larsen toppræmien på 10.000 kr. i DR's quizprogram "Kvit eller dobbelt" på sin viden om bjergbestigning. Det var også i disse år han foretog indsamling af fugle i Nepal til Zoologisk Museum i København.

Becker-Larsen uddannede sig til lærer og arbejdede i folkeskolen fra 1960 til 1975 først på [[Jørlunde Skole]] og siden på [[Toftehøjskolen]] i Ølstykke. Han har foretaget mange rejser i tidens løb, bl.a. som fotograf på Pearyland-ekspeditionen i 1964 og senere i Uganda i 1977 for at kunne beskrive forholdene under diktatoren Idi Amin.

Klavs Becker-Larsen døde Skærtorsdag d. 29. marts 2018, 91 år gammel.

'''Bøger'''

Becker-Larsen debuterede som forfatter i 1976, og hans forfatterskab, der primært retter sig mod børn og unge, falder i tre dele:

Romaner, der for fleres vedkommende bygger på forfatterens egne oplevelser, og hvor handlingen er henlagt til Afrika eller Asien: 

Den enøjede kæmpe, 1976 

Den sidste nat, 1978 

Mørke over Uganda, 1979 

Slangens hule, 1998 

Jagten på den afskyelige snemand, 1999 

Farlig elefant, 2000 

Mount Everest – det hemmelige mål, 2000 

Romaner, der har hentet stof i forfatterens egne oplevelser, og som emne har Anden Verdenskrig og modstandskampen under besættelsen: 

Dobbeltspil, 1976 

Sabotør, 2005 

Den hemmelige brigade, 2009

'''Faglitteratur:'''

Tunestillingen: Feltbefæstningen fra Roskilde fjord til Køge bugt + Tillæg: Stillingens værker på fem kortblade, 1986. Et stort og grundigt værk om det fremskudte befæstningsanlæg, der gik fra Tune til Køge bugt og blev anlagt 1915-18.
Everest udfordringen. En danskers dagbog fra en hemmelig færd, 1991. Bogen beskriver forfatterens forsøg på at bestige Mount Everest i 1951.

I de senere år har Klavs Becker-Larsen, udover sin forfattervirksomhed, holdt foredrag i skoler og foreninger om sin oplevelser under besættelsen og om sit liv på rejser i den store verden. Desuden har han de sidste 15 år haft glæde af at arbejde med stenhugning hjemme i sin have i Jørlunde.

== Kilder og litteratur ==

Kenneth Tanzer: I kamp for Danmark (interview), Lokalavisen 6. maj 2010
Klavs Becker-Larsen: Everest udfordringen. Heri: Optakt. Et selvbiografisk rids, 1991, 119-130
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv

== Links ==
[http://www.litteratursiden.dk www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter: John Rosengaard''

''14-01-2011''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Kirkestien fra Søsum

2026-03-25T09:15:16Z

Khi: indsat billede

En af de stier, der stadig benyttes, er kirkestien fra Svinemosevej og Lillevangsvej i [[Søsum]] til Svanekærvej i [[Stenløse]]. I dag er den nok mest benyttet som ridesti og til luftning af hunde.

Oprindelig blev stien trådt af beboerne i Søsum Svinemose og Lillevang, når de skulle til [[Stenløse Kirke|sognekirken i Stenløse]]. Det var meget nærmere at benytte stien end at følge vejen omkring Søsum.

Kirkestien løber langs et skel fra Lillevangsvej ved gården Tornehøj og ned til den lille mose, [[Tyvekrog]], videre langs denne til [[Spangebæk]] og derfra over til Svanekærvej. Herfra er der forbindelse via en markvej belagt med stabilgrus til Stenlillevej i Stenløse.

Ridning på stier har alle dage været årsag til konflikter, når det gælder færdsel på jordstier, fordi det ødelægger muligheden for at cykle og til dels at færdes til fods. Forhåbentlig vil det engang være muligt at få kirkestien anlagt i to formelle spor, et for ryttere og et for gående og cykler.

Der har været tale om, at stien skulle ændres, så den kommer til at følge skellet fra Spangebæk til hjørnet af Svanekærvej.

 
 
[[Fil:Kirkestien.png|400x300px|frameless|Kortudsnit af Kirkestien mellem Stenløse og Søsum]]
== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 49-50

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''10-01-2008''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Stenløse]][[Kategori: Søsum]]