Balsmoseskolen - Versionshistorie

Ravn: Tilrettet sidste paragraf, slået "Kilder og litteratur" og "links" sammen

2025-01-29T13:07:14Z

Tilrettet sidste paragraf, slået "Kilder og litteratur" og "links" sammen

Egedal Arkiv med 4. feb 2015, 09:36

2015-02-04T09:36:15Z

Egedal Arkiv med 8. okt 2014, 09:12

2014-10-08T09:12:31Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:58

2014-09-17T11:58:42Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:58

2014-09-17T11:58:04Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:55

2014-09-17T11:55:34Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:47

2014-09-17T11:47:48Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:29

2014-09-17T11:29:11Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:28

2014-09-17T11:28:52Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 11:28

2014-09-17T11:28:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Skolen blev bygget i tre etaper og taget i brug i 1977, 1978 og sidste etape, blok B og C blev færdige 1. marts 1979. Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1979. Skolen blev leveret som totalentreprise af firmaet Rasmussen og Schiøtz. Et konsulentfirma bistod med planlægningen af byggeriet, og skolen blev bygget på baggrund af de gode og dårlige erfaringer, man havde høstet i de nærmeste foregående år inden for skolebyggeri. Det kom Balsmoseskolen til gode.
-Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen bh.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele.
+Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen 0.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele.
 Lokalerne er disponeret, så adgangen til faglokalerne ligger bekvemt i forhold til hjemklasserne.
-'''
+== Udbygning ==
-=== Udbygning ===
-'''
 I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.
@@ Linje 22: / Linje 16: @@
 De ændrede undervisningskrav og ønsket om nem adgang til it fra omkring århundredeskiftet stillede andre krav til lokaliteter, og det medførte, at skolen blev udbygget med nye edb-lokaler, og at et fælles multirum, Torvet, blev bygget. Desuden blev nogle nedslidte lokaler som musik, hjemkundskabs- og natur- og fysiklokale fornyet ved flytning til andre områder. Skolen er blevet moderniseret på væsentlige områder inden for de sidste 10 år, men mangler stadig modernisering af sit pædagogiske center og personalefaciliteter.
-Da skolen, foruden et være den ene af Egedal Kommunes skoler, der rummer 10. kl. også er en skole, der skal huse særlige specialklasser, skal der inden for den nærmeste fremtid ske en yderligere tilbygning. For tiden, her i 2010, rummer skolen ca. 520 elever fordelt på 27 klasser, og der er 91 medarbejdere. Nogle af klasserne er allerede nu specialklasser.
+Da skolen, foruden et være den ene af [[Egedal Kommune]]s skoler, der rummer 10. kl. også er en skole, der huser særlige specialklasser, er yderligere en tilbygning, tilføjet. I november 2024, havde Balsmoseskolen  i alt 575 elever fordelt på 21 almenklasser og 10 specialklasser.
 == Kilder og litteratur ==
-'''
 Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen,
 i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 101-102
 Balsmoseskolens 25 års jubilæumsskrift
 http://www.balsmoseskolen.dk/
 ''Oprindelig forfatter: Anni Agerskov''
 ''12-05-2010''
 [[Kategori: Skolebygninger]] [[Kategori:Smørum]][[Kategori:Smørumnedre]]

←Ældre version		Versionen fra 4. feb 2015, 09:36
Linje 41:		Linje 41:


−	[[Kategori: Skolebygninger]] [[Kategori:Smørumnedre]]	+	[[Kategori: Skolebygninger]] [[Kategori:Smørum]][[Kategori:Smørumnedre]]

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 ''12-05-2010''
-[[Kategori: Bygninger]]
-[[Kategori: Skolebygninger]]
+[[Kategori: Skolebygninger]] [[Kategori:Smørumnedre]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Udviklingen i den gamle Ledøje-Smørum Kommune i 1970'erne betød, at mange nye boliger blev opført især i Smørumnedre. Mange børnefamilier flyttede ud til den grønne kommune med lys og luft. Det betød, at de to skoler, [[Søagerskolen]] og [[Boesagerskolen]], ikke kunne huse alle børnene. Byrådet vedtog byggeriet af "den tredje skole", og der blev nedsat et byggeudvalg i 1975. Udvalgsarbejdet blev desværre ikke igangsat så betids, at 1. etape kunne stå færdig til skoleårets start i 1976. Derfor måtte der bygges en pavillon, dvs. et let byggeri, som var tænkt kun at skulle fungere nogle år, men pavillonen ligger der endnu og anvendes til SFO-Mosehuset.
-I efteråret 1976 blev det første spadestik til "stenskolen" taget af daværende borgmester, Eigil Poulsen. Skolen blev bygget i tre etaper og taget i brug i 1977, 1978 og sidste etape, blok B og C blev færdige 1. marts 1979. Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1979. Skolen blev leveret som totalentreprise af firmaet Rasmussen og Schiøtz. Et konsulentfirma bistod med planlægningen af byggeriet, og skolen blev bygget på baggrund af de gode og dårlige erfaringer, man havde høstet i de nærmeste foregående år inden for skolebyggeri. Det kom Balsmoseskolen til gode.
+I efteråret 1976 blev det første spadestik til "stenskolen" taget af daværende borgmester, Eigil Poulsen.
 Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen bh.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 == Kilder og litteratur ==
 '''
-Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen, i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 101-102
+Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen,
 Balsmoseskolens 25 års jubilæumsskrift

←Ældre version		Versionen fra 17. sep 2014, 11:29
Linje 15:		Linje 15:

	'''Udbygning'''		'''Udbygning'''
		+
	I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.		I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.

←Ældre version		Versionen fra 17. sep 2014, 11:28
Linje 14:		Linje 14:

	'''Udbygning'''		'''Udbygning'''
		+
		+
	I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.		I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.