Friskolen ved Brudehøjene - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 4. dec 2014, 13:42

2014-12-04T13:42:25Z

Egedal Arkiv med 4. dec 2014, 13:41

2014-12-04T13:41:36Z

Egedal Arkiv med 4. dec 2014, 13:41

2014-12-04T13:41:17Z

Egedal Arkiv 2 med 17. sep 2014, 12:59

2014-09-17T12:59:00Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med ' Friskole Omkring 1870 var der en religiøs, grundtvigiansk vækkelse på egnen. Det førte til oprettelsen af en friskole....'

2014-09-17T12:58:29Z

Oprettede siden med ' Friskole Omkring 1870 var der en religiøs, grundtvigiansk vækkelse på egnen. Det førte til oprettelsen af en friskole....'

Ny side

[[Fil:Friskolentegn.jpg|285px|thumb|right|Friskole]]

Omkring 1870 var der en religiøs, grundtvigiansk vækkelse på egnen. Det førte til oprettelsen af en friskole. Den nu forsvundne ejendom lå mellem Brudehøjene ved Måløvvej, lige uden for Ganløse. Ejendommen er ofte blevet kaldt "højskolen", men det var ikke en højskole. Navnet betød snarere "skolen ved højene".

'''Friskoler'''

De Grundtvig-Koldske skoler blev kaldt for friskoler, fordi tilhængerne gerne ville understrege modsætningen til almueskolerne, der blev opfattet som ufrie. Der skulle være en varm og hjemlig atmosfære i skolen, hvor barnet frit kunne vokse op og udvikle sig. Gennem den mundtlige og personlige fortælling af Danmarks historie og bibelhistorien skulle barnet opleve at være både dansk og kristen.
Friskolebevægelsen kulminerede omkring 1880 med 279 skoler i 1879. De fleste af skolerne blev oprettet i landdistrikterne.

'''Brude eller bryde'''

Ved Brudehøjene mente man, at der var en særlig overnaturlig kraft fra fortiden. På dette sted kom man forfædrenes sagnhelte nærmest. Derfor byggede man den religiøse friskole midt mellem de to bronzealderhøje, på samme måde som kirken i Jelling blev bygget mellem et par tvillingehøje. Desuden kunne den romantiske fortolkning af navnet Brudehøje være, at der lå et brudepar begravet i højene.
Brudehøjene kaldes dog også Brydehøjene. En bryde var i tidlig middelalder en godsforvalter eller bestyrer, der havde opsyn med en anden mands ejendom og tjenestefolk. Bryden aflagde regnskab for gårdens drift og afleverede en andel af produktionen til jordens ejer. Senere blev en brydegård blot betegnelsen for en større fæstegård, dvs. bryden var en fæstebonde med en vis indflydelse i lokalsamfundet. Navnet kan altså også betyde, at højene lå på brydens jord.

[[Fil:Friskolefoto.jpg|285px|thumb|left|Foto Stenløse Lokalarkiv]]

'''Fra vækkelse til vartegn'''

Den religiøse bevægelse sygnede hen efter en halv snes år og skolens leder, friskolelærer Knudsen rejste til mere vakte egne. Senere blev han højskoleforstander i Karise.

Skolen blev nedlagt og bygningen indrettet til privatbolig. Da den blev sat til salg i 1989, lykkedes det en gruppe lokale borgere at overtale kommunen til at erhverve ejendommen for at rive huset ned. Man forudså nemlig, at en ny ejer gav sig til at modernisere og udbygge ejendommen mellem højene.
Bygningen blev revet ned og højene frilagt, så Brudehøjene igen kom til ære og værdighed som et smukt vartegn i landskabet ved indkørslen til Ganløse.

Se også > [[Brudehøjene]]

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Ganløse omkring 1880, Stenløse Historiske Forening nr. 24, 1996, 27-28 (vækkelse)

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 43-44

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk bd. 1, 1991, 265-266 (friskoler)

Uge Nyt 21. november 1989

Poul Hesbjerg takkes for supplerende oplysninger, Preben Stenalt for levering af billede

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen''

''04-11-2004''

[[Kategori: Bygninger]]
[[Kategori: Skolebygninger]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2014, 13:42
Linje 50:		Linje 50:


−	[[Kategori: Skolebygninger]][[<Kategori:Religiøst ~~Liv~~]][[Kategori:Ganløse]]	+	[[Kategori: Skolebygninger]][[Kategori:Religiøst liv]][[Kategori:Ganløse]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2014, 13:41
Linje 50:		Linje 50:


−	[[Kategori: Skolebygninger]][[<Kategori:Religiøst Liv]]((Kategori:Ganløse]]	+	[[Kategori: Skolebygninger]][[<Kategori:Religiøst Liv]][[Kategori:Ganløse]]

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 ''04-11-2004''
-[[Kategori: Bygninger]]
-[[Kategori: Skolebygninger]]
+[[Kategori: Skolebygninger]][[<Kategori:Religiøst Liv]]((Kategori:Ganløse]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 '''Friskoler'''
 De Grundtvig-Koldske skoler blev kaldt for friskoler, fordi tilhængerne gerne ville understrege modsætningen til almueskolerne, der blev opfattet som ufrie. Der skulle være en varm og hjemlig atmosfære i skolen, hvor barnet frit kunne vokse op og udvikle sig. Gennem den mundtlige og personlige fortælling af Danmarks historie og bibelhistorien skulle barnet opleve at være både dansk og kristen.
 Friskolebevægelsen kulminerede omkring 1880 med 279 skoler i 1879. De fleste af skolerne blev oprettet i landdistrikterne.