Frong - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 11. jun 2015, 08:58

2015-06-11T08:58:45Z

Ja med 11. feb 2015, 12:20

2015-02-11T12:20:45Z

Ja: /* Links */

2015-02-10T21:49:58Z

‎Links

Ja: /* Links */

2015-02-10T21:48:13Z

‎Links

Ja med 10. feb 2015, 21:42

2015-02-10T21:42:57Z

Egedal Arkiv med 19. nov 2014, 10:36

2014-11-19T10:36:26Z

Egedal Arkiv med 19. nov 2014, 10:08

2014-11-19T10:08:06Z

Egedal Arkiv med 19. nov 2014, 10:06

2014-11-19T10:06:09Z

Egedal Arkiv med 19. nov 2014, 09:59

2014-11-19T09:59:20Z

Egedal Arkiv med 19. nov 2014, 09:57

2014-11-19T09:57:13Z

←Ældre version		Versionen fra 11. jun 2015, 08:58
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:hojstedgaard.jpg\|285px\|thumb\|right\|Sktise]]		[[Fil:hojstedgaard.jpg\|285px\|thumb\|right\|Sktise]]

−	Sagnet om [[~~Frongsdysse~~\|~~Frongsdyssen~~]] nævner en person ved navn Frong, som kan være et mandsnavn fra vikingetid eller tidlig middelalder. Institut for Navneforskning kender ikke et sådant navn, men mener, at der kan være tale om forvanskning af et andet navn, evt. i forbindelse med at sagnet blev nedskrevet i 1875.	+	Sagnet om [[Frongdysse\|Frongdyssen]] nævner en person ved navn Frong, som kan være et mandsnavn fra vikingetid eller tidlig middelalder. Institut for Navneforskning kender ikke et sådant navn, men mener, at der kan være tale om forvanskning af et andet navn, evt. i forbindelse med at sagnet blev nedskrevet i 1875.

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Slagslundes indbyggere, der også har færdedes i Slangerup, har måske tænkt, at de også ville markere Froms relationer til Slagslunde og gården ved at opkalde dyssen på [[Højstedgård]] efter ham? Det lyder besnærende, men er rent gætteri.
-I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[Henrich Friederich Pram|H. F. Pram]] omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Prams ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874.
+I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[Henrich Friederich Pram|H. F. Pram]] omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Pram ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874.
 Måske har århundreders overlevering og historier om byens opståen, Højstedgård og dens ejere fået næring og er blevet personificeret og udmøntet i et sagn, da man i 1867 synede den store klokke og i inskriptionen læste navnet From. Inskriptionen kan på det tidspunkt have været vanskelig at læse og derfor fortolket som Frong. Men der er også mulighed for, at udtalen af navnet From er blevet misforstået eller forvansket ved nedskrivningen i 1875.

@@ Linje 59: / Linje 59: @@
 ''10-02-2004''
-''Mindre ændring vedr. H. F. Pram: Jens Allerslev''
+''Mindre ændring vedr. pastor H. F. Pram: Jens Allerslev''
 ''10-02-2015''
 [[Kategori: Fortællinger og Sagn]]
 [[Kategori: Slagslunde]]

@@ Linje 57: / Linje 57: @@
 ''Oprindelig forfatter: Preben Stenalt''
 ''10-02-2004''
 [[Kategori: Fortællinger og Sagn]]
 [[Kategori: Slagslunde]]

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Slagslundes indbyggere, der også har færdedes i Slangerup, har måske tænkt, at de også ville markere Froms relationer til Slagslunde og gården ved at opkalde dyssen på [[Højstedgård]] efter ham? Det lyder besnærende, men er rent gætteri.
-I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[Henrik Frederik Christiansen Prom|H.F. Prams]] omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Prams ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874.
+I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[Henrich Friederich Pram|H. F. Pram]] omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Prams ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874.
 Måske har århundreders overlevering og historier om byens opståen, Højstedgård og dens ejere fået næring og er blevet personificeret og udmøntet i et sagn, da man i 1867 synede den store klokke og i inskriptionen læste navnet From. Inskriptionen kan på det tidspunkt have været vanskelig at læse og derfor fortolket som Frong. Men der er også mulighed for, at udtalen af navnet From er blevet misforstået eller forvansket ved nedskrivningen i 1875.

←Ældre version		Versionen fra 19. nov 2014, 10:08
Linje 54:		Linje 54:
	== Links ==		== Links ==

−	Sognebeskrivelse nr. 15, Slagslunde sogn	+	[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/95000/ Sognebeskrivelse nr. 15, Slagslunde sogn]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
-[[Fil:hojstedgaard.jpg|285px|thumb|left|Sktise]]
+[[Fil:hojstedgaard.jpg|285px|thumb|right|Sktise]]
 Sagnet om [[Frongsdysse|Frongsdyssen]] nævner en person ved navn Frong, som kan være et mandsnavn fra vikingetid eller tidlig middelalder. Institut for Navneforskning kender ikke et sådant navn, men mener, at der kan være tale om forvanskning af et andet navn, evt. i forbindelse med at sagnet blev nedskrevet i 1875.
@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 er der registreret pest i optegnelser fra Slangerup, men også uden pest har børnedødeligheden været stor. Dette kan være forklaringen på, at der i sagnet står, at to døtre ligger begravet i kirken. De ligsten, der findes i kirken, er dog alle sat over præster.
-er Ditlev From som kirkeværge for [[Slagslunde]] Kirke involveret i støbning og opsætning af en ny klokke. Hans navn står i inskriptionen på klokken. 200 år senere, i 1867, konstateres det ved et eftersyn, at klokken er revnet. Kirken fik i 1868 en anden klokke.
+er Ditlev From som kirkeværge for [[Slagslunde Kirke]] involveret i støbning og opsætning af en ny klokke. Hans navn står i inskriptionen på klokken. 200 år senere, i 1867, konstateres det ved et eftersyn, at klokken er revnet. Kirken fik i 1868 en anden klokke.
 Slagslunde By sælges i 1669 til Christoffer Parsberg. Ditlev From flyttede til Slangerup og blev købmand. I 1673/74 fæstede han Have Mølle syd for byen. Han ejede i forvejen en stor gård på torvet og 4 tdr. land ved Slangerup.