Kirsten Svendsdatter - Versionshistorie

Ja: Skævinge opklaret

2015-04-08T11:04:37Z

Skævinge opklaret

Ja med 8. apr 2015, 11:01

2015-04-08T11:01:35Z

Ja med 1. mar 2015, 21:18

2015-03-01T21:18:08Z

Ja med 1. mar 2015, 21:15

2015-03-01T21:15:16Z

Ja med 1. mar 2015, 21:13

2015-03-01T21:13:27Z

Ja med 1. mar 2015, 09:47

2015-03-01T09:47:53Z

Ja: Præciseret at grundene til at skifte ikke er klarlagt.

2015-03-01T08:23:44Z

Præciseret at grundene til at skifte ikke er klarlagt.

Ja med 27. feb 2015, 09:50

2015-02-27T09:50:08Z

Egedal Arkiv med 26. feb 2015, 13:46

2015-02-26T13:46:52Z

Ja: Dele af Prams indberetning til myndighederne tilføjet.

2015-02-25T16:32:22Z

Dele af Prams indberetning til myndighederne tilføjet.

←Ældre version		Versionen fra 8. apr 2015, 11:04
Linje 10:		Linje 10:


−	Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra ~~Schieringe~~ (Skævinge?), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.	+	Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra Schievinge (Skævinge), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.

	Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's [http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf Danske Lov] 6-6-7, der sagde at "''Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage''". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde for kvaksalveri.		Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's [http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf Danske Lov] 6-6-7, der sagde at "''Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage''". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde for kvaksalveri.

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
-Udgivet af Jens Allerslev
+Udgivet af Jens Allerslev<br />2015.02.25
-−
 .02.25

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.
-Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]], som var tiltrådt embedet som sognepræst i [[Slagslunde|Slagslunde]] og [[Ganløse|Ganløse]] blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
+Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]], som var tiltrådt embedet som sognepræst i [[Slagslunde Kirke|Slagslunde]] og [[Ganløse Kirke|Ganløse]] blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
 Kirsten benægtede fortsat sin graviditet, men d. 2. december fødte hun i dølgsmål et pigebarn, som hun derefter ombragte "''på en voldsom måde''". Samme dag skrev pastor Pram en indberetning til myndighederne, der i uddrag lyder

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.
-Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]], som var tiltrådt embedet som sognepræst i Slagslunde og Ganløse blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
+Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]], som var tiltrådt embedet som sognepræst i [[Slagslunde|Slagslunde]] og [[Ganløse|Ganløse]] blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
 Kirsten benægtede fortsat sin graviditet, men d. 2. december fødte hun i dølgsmål et pigebarn, som hun derefter ombragte "''på en voldsom måde''". Samme dag skrev pastor Pram en indberetning til myndighederne, der i uddrag lyder

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.
-Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]]. Pram havde tiltrådt embedet som sognepræst i Slagslunde og Ganløse blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
+Mikkelsdag, d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på den tid, flyttede hun til Slagslunde præstegård, nu som tjenestepige hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]], som var tiltrådt embedet som sognepræst i Slagslunde og Ganløse blot 4 måneder før. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
 Kirsten benægtede fortsat sin graviditet, men d. 2. december fødte hun i dølgsmål et pigebarn, som hun derefter ombragte "''på en voldsom måde''". Samme dag skrev pastor Pram en indberetning til myndighederne, der i uddrag lyder

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.
-Rygterne om en forestående fødsel blev tilsyneladende for meget for hende, og ved Mikkelsdag (d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på det tidspunkt) skiftede hun, nu som tjenestepige i Slagslunde præstegård hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]].
+Ved Mikkelsdag (d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på det tidspunkt) skiftede hun, nu som tjenestepige i Slagslunde præstegård hos [[Henrich Friederich Pram|pastor Pram]]. Hvorfor skiftet fandt sted er ikke klarlagt. Ønskede Mogens Sørensen eller hans kone at slippe af med hende? Ønskede Kirsten selv at skifte fordi rygterne og det sociale pres i Søsum var blevet for stort? Eller var det mon Prams forslag? Under alle omstændigheder må der et stykke tid forinden have foreligget en aftale mellem Mogens Sørensen, pastor Pram og Kirsten selv.
 Kirsten benægtede fortsat sin graviditet, men d. 2. december fødte hun i dølgsmål et pigebarn, som hun derefter ombragte "på en voldsom måde". Samme dag skrev pastor Pram en indberetning til myndighederne, der i uddrag lyder

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra Schieringe (Skævinge?), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.
-Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's [http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf Danske Lov] 6-6-7, der sagde at "Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde for kvaksalveri.
+Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's [http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf Danske Lov] 6-6-7, der sagde at "''Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage''". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde for kvaksalveri.
-Sagen kom derefter for Højesteret der d. 7. oktober 1766 stadfæstede Birkerettens dom, dog med den tilføjelse at Mogens Sørensen og Peder Christiansen kunne løslades på grund af den "udstandene lange Arrest i Vinter tiide". Efterfølgende blev Kirsten da også syg af "blodgang" (formentlig dysenteri), og fængslet så sig derfor nødsaget til at henvende sig til Københavns fattigvæsen, da man ikke i fængslet så sig i stand til at yde den fornødne pleje.
+Sagen kom derefter for Højesteret der d. 7. oktober 1766 stadfæstede Birkerettens dom, dog med den tilføjelse at Mogens Sørensen og Peder Christiansen kunne løslades på grund af den "''udstandene lange Arrest i Vinter tiide''". Efterfølgende blev Kirsten da også syg af "blodgang" (formentlig dysenteri), og fængslet så sig derfor nødsaget til at henvende sig til Københavns fattigvæsen, da man ikke i fængslet så sig i stand til at yde den fornødne pleje.
-Dommen blev eksekveret på retterstedet ved Trippendal d. 16. maj 1767. En måneds tid efter måtte Mogens Sørensen, søndag d. 28. juni, stå til offentligt skrifte i Stenløse kirke, hvor han bekendte sit "skændige Leiermaal" (samleje) med "den henrettede Kirsten Svendsdatter". Dette på trods af at Christian VII tre uger før, d. 8. juni, ved kgl. forordning havde ophævet reglerne om offentligt skrifte. Begge dele, forordningen og skriftet, er dokumenteret samlet i kirkebogen for Stenløse sogn.
+Dommen blev eksekveret på retterstedet ved Trippendal d. 16. maj 1767. En måneds tid efter måtte Mogens Sørensen, søndag d. 28. juni, stå til offentligt skrifte i Stenløse kirke, hvor han bekendte sit "''skændige Leiermaal med den henrettede Kirsten Svendsdatter''". Dette på trods af at Christian VII tre uger før, d. 8. juni, ved kgl. forordning havde ophævet reglerne om offentligt skrifte. Begge dele, forordningen og skriftet, er dokumenteret samlet i kirkebogen for Stenløse sogn.

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
-[[Kategori: Begivenheder]]
+[[Kategori: Begivenheder]][[Kategori: Politi og Retsvæsen]]
 [[Kategori: Slagslunde]]
 [[Kategori: Søsum]]