Ølstykke Bibliotek

Fra Egedal Leksikon
Version fra 26. jan 2015, 14:48 af Egedal Arkiv 2 (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Ølstykke Bibliotek 1974



I begyndelsen af 1960'erne tog befolkningstilvæksten i Ølstykke fart. Ølstykke Bibliotek havde på dette tidspunkt til huse på Svanholmskolen. Udviklingen kunne mærkes i form af en stigende benyttelse, ikke mindst i slutningen af 60'erne. Således steg udlånet i 1969 med 123 % med den største stigning på børneudlånet.

Indholdsfortegnelse

Placering

Det biblioteksudvalg, der blev nedsat i 1966, arbejdede med forskellige placeringsmuligheder for det nye bibliotek, der skulle afløse biblioteket på Svanholmskolen. I 1966 var der udarbejdet en dispositionsplan for Ølstykke Kommune, der angav vækst af såvel områder i Gammel Ølstykke som i stationsbyen og en sammenvoksning af de to bydele. Derfor overvejede man en placering på åben mark mellem de to byer. Dette forslag satte egnsplanudvalget sig imod, fordi man ønskede en grøn kile mellem de to bydele. Den endelige løsning blev en ny, selvstændig biblioteksbygning placeret på et areal fra gården Toftehøj lige over for det nye rådhus og den nyopførte Toftehøjskole. Projektet blev vedtaget med alle sognerådets stemmer, og den dag, det nye byråd tiltrådte, den 1. april 1970, blev det første spadestik taget. Biblioteket fik den bedst mulige placering, midt i det geografiske centrum af den nye kommune, der ved sammenlægningen også omfattede halvdelen af Jørlunde Kommune.

Nyt bibliotek

Bag opførelsen stod entreprenørfirmaet Klemmensen & Nielsen, og arkitekt var B. Mankvard. Primus motor bag beslutningen om det nye bibliotek var biblioteksudvalgets formand Svend Esbech, der på daværende tidspunkt var sekretariatschef i Danmarks Biblioteksforening. Han var i en længere årrække formand for kommunens kulturudvalg og kom på afgørende vis til at præge huset. Biblioteket blev indviet den 4. juni 1971, hvor Svend Esbech udtrykte håbet om, at borgerne ville tage biblioteket til sig, - at det måtte blive hele byens dagligstue. I løbet af kort tid viste det sig, at byens dagligstue blev endog meget brugt; ikke mindst børnebiblioteket, hvis areal næsten var på størrelse med voksenafdelingens.

Virksomhed

De nye lokaler, der inklusive mødesal og magasiner rummede 1643 kvadratmeter, var en markant udvidelse i forhold til de 56 kvadratmeter på Svanholmskolen. Det gav fine muligheder for de traditionelle biblioteksopgaver med udlån af materialer og benyttelse af håndbøger, aviser og tidsskrifter på stedet. Men der blev også plads til en lang række aktiviteter, som ikke mindst biblioteksloven af 1964 havde åbnet for: Udstillinger, filmforevisninger, forfatter- og foredragsaftener, koncerter, børneteater og legestue m.m. Hertil kom mulighed for byens foreninger til at afholde møder og arrangementer i mødesal og grupperum. I 1977 blev der etableret en friluftsscene i forbindelse med indgangen til den nye bibliotekssal i underetagen. Udlånet steg det første år med 140 %. I 1970/71 var der udlånt 30.602 enheder, - 30 år senere var udlånstallet 200.326. De tilsvarende tal for materialebestand var 14.447 og 81.913. I tidens løb er materialebestanden udvidet fra kun at omfatte bøger, aviser og tidsskrifter til også at bestå af lydbøger, musik på bånd, senere på cd, cd-rom, video og dvd. De ikke-boglige materialer udgør efterhånden godt 25 % af det samlede udlån. Biblioteket afprøvede i 2002 forsøg med søndagsåbent i vinterhalvåret. Dette tilbud er siden gjort permanent.

Edb og internet

Biblioteket har været pilotbibliotek for anvendelse af edb til udlånsregistrering og til afprøvning af bibliotekskataloger på mikrofiche og -film. Forsøgene fandt sted i årene 1973-88 og dannede grundlag for de systemer, der blev tilbudt alle biblioteker i slutningen af 1980'erne. I 1985 fik biblioteket mulighed for at søge i bibliotekernes fælles base, BASIS, og i 1993 kom der terminaler til søgning i materialebestanden. I 1998 fik borgerne adgang til internettet via bibliotekets pc'ere, og der blev etableret en hjemmeside. I 2000 blev det muligt for brugerne hjemmefra at søge og bestille materiale i bibliotek.dk – bibliotekernes store database, DanBib.

Biblioteksstruktur

I årenes løb er det flere gange blevet drøftet, om der burde oprettes en filial i Ølstykke syd. Afstanden mellem biblioteket og centret i Gammel Ølstykke udgjorde imidlertid kun ca. 1,5 km, og de boligområder, der grænsede op til Stenløse, havde på grund af den frie låneret også mulighed for at benytte Stenløse Bibliotek, lige på den anden side af kommunegrænsen. Derfor, og grundet de begrænsede økonomiske muligheder, koncentrerede man sig om at udbygge biblioteket i kommunens centrum.

Andre funktioner

I 1973 blev der oprettet et foreningssekretariat, hvor lokale foreninger kunne få kopieret relevant materiale. I 1980 blev der dannet et Kulturelt Samråd, som biblioteket siden har fungeret som sekretariat for. Siden biblioteksbygningen blev taget i brug i 1971, har huset desuden dannet ramme om kommunens lokalhistoriske arkiv.

Renovering

I 2004 blev der iværksat en kassationskampagne, hvor ca. 20 -25 % af bibliotekets udlånsmaterialer for voksne blev kasseret. Derefter blev voksenudlånet nyindrettet, så der kom mere lys og luft mellem reolerne og dermed et større overblik over bibliotekets mange tilbud. Søndag den 5. december 2004 blev det nye udlån indviet af formanden for kulturelt udvalg, Erhard Filtenborg. I 2006 fik udlånet for børn ligeledes en opfriskning, så det nu også lever op til børnenes ønsker om et bibliotek, der pirrer alle sanser og giver inspiration til oplevelse.

Biblioteksledere

1950-1958 Jørgen Ougaard

1958-1963 Maj Andersen

1963-1967 C.C. Brandt-Pedersen

1968-1971 Anna Esbech

1971-2002 John Rosengaard

2003- Bente Stonor Nielsen



Kilder og litteratur

John Rosengaard: Fra Ølstykke Biblioteks dagbog gennem 25 år, 1996

Svend Esbech: Ølstykke Bibliotek 100 år 1884-1984, 1984

Links

www.egedalbibliotekerne.dk

Forfatter John Rosengaard

11-09-2007