Nuværende version fra 14. jan 2016, 14:30

Der er ikke foretaget udgravninger i de eksisterende langdysser i Stenløse Kommune. Men en enkelt langdysse, opført ca. 3.500-3.200 f. Kr., blev udgravet i 1874 og er siden sløjfet. Udgravningsrapporten giver et indtryk af, hvad gravkammeret i en langdysse kan rumme.

Fakta

Langdysse, længde 20,08 m, bredde 7,84 m. Randsten. Orientering: Øst-vest. Undersøgt 1874. 1942 blev det konstateret, at dyssen var sløjfet. Dyssen lå på markerne midt mellem Ganløse og Ganløse Eged.

Udgravningen

Udgravningen blev foretaget af Sophus Müller, der var en af flere inspektører udsendt af "Directionen for de antiquariske Oldtidsminders Bevaring" for at få kortlagt og registreret samtlige fortidsminder i Danmark. Rapporterne fra disse såkaldte "Herredsberejsninger" indgår i de sognebeskrivelser, som er grundstammen i det arkæologiske registreringssystem. Optegnelserne fra 1874 er registreret i sognebeskrivelsen i 1875.

Jorden i dyssen var stort set fjernet, men der var tydelige mærker på de bestående sten, så man kunne se, at de næsten havde været dækket af jord. Da jorden ikke var taget under plov, kunne dyssens længde anslås til ca. 20 m og bredden til ca. 7,5 m på trods af manglende randsten i den ene ende. I den østlige ende var der rester, to sidesten, af et gravkammer. I den vestlige ende stod et gravkammer med tre sidesten. Disse beskyttede et indhold, som syntes urørt.

Den østlige og vestlige sidesten i gravkammeret hældede stærkt indad, mod syd stod en mindre endesten. Mellem endestenen og sidestenene var der forneden et mellemrum på ca. 30 cm. Mellemrummet var lukket med flade stenfliser, der var lagt ovenpå hinanden (såkaldt tørmur) og på ydersiden dækket af en flad, trekantet sten.

Kammerets indre var opfyldt til lidt over en meter fra undergrunden. Den øverste flade var belagt med store flade sten, der var passet meget omhyggeligt sammen. Dernæst fulgte et 45 cm tykt lag af jord og mindre sten og derefter igen en brolægning af flade sten, hvorimellem der var sort jord og kulstumper. Under brolægningen lå et 30-45 cm tykt lag knogler i den nordvestlige del af kammeret.

Langs den nordlige side af kammeret lå tre kranier med lige store mellemrum. Under dem lå nogle andre ben, herunder store knogler fra ”underextremiteterne”. Det var nogenlunde velbevarede ben fra mindst fire voksne individer, en kvinde eller ung mand, og et ca. 10 år gammelt barn.

I benlaget fandtes følgende genstande: En slibesten i sort skifer, fire lansespidser (flintedolke), hvoraf den ene manglede den øverste halvdel af bladet (gammelt brud). Desuden var der et stykke af et smukt prydet lerkar, nogle små, ornamenterede potteskår, et næsten helt, men itubrudt lille lerkar, en side af et lerkar og en ravperle. Nederst i kammeret lå et tykt lag flinteskærver oven på undergrunden af gult sand.

Kommentar

Langdyssen var orienteret i retningen øst-vest og adskiller sig herved fra kommunens øvrige ikke-udgravede langdysser, der alle er orienteret nord-syd.

Dyssekammeret indeholdt knogler af seks individer, men der var kun tre kranier, og disse var placeret med lige store mellemrum langs den ene sten. Dette kan betyde, at dysserne måske mere skal opfattes som "benhuse" dvs. steder, hvor man har anbragt skeletdele, men ikke nødvendigvis alle, efter at hele liget forinden har været begravet på midlertidige begravelsespladser.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 2, Stenløse Historiske Forening nr. 36, 2001, 5-13

Sognebeskrivelse nr. 13 Fund og Fortidsminder

Oprindelig forfatter: Preben Stenalt

09-02-2004