Ganløse Ore

Fra Egedal Leksikon
Version fra 19. dec 2014, 12:48 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ganløse Ore omfatter 397 hektar. Omkring 57% er løvtræ, 39% er nåletræ, mens 4% er åbne arealer som fx moser.

Skoven er udlagt som beskyttet skov. Det betyder, at der normalt ikke gives tilladelse til arrangementer, som kan forstyrre dyrelivet.


Urskov

I skovens sydvestlige hjørne findes der en bøgebevoksning fra 1862 på små 5 hektar, hvor der ikke er fældet træer siden 1917. Denne bevoksning er udlagt til urørt skov. Det betyder, at der hverken plantes eller fældes i området. Området domineres af store, tætstående bøgetræer. Når nogle af disse træer dør og vælter, vil nye træer vokse op, og området vil efterhånden få karakter af urskov.


Flådeegene

I skovens vestlige del findes en lille sphagnummose omgivet af fredede 150-årige flådeege. De kaldes flådeege, fordi de blev plantet i 1834 for at sikre orlogsflåden tømmer til at bygge krigsskibe med. Ved pleje (nedskæring) forhindres det, at mosen lukkes med birk og pilekrat, ligesom vandstanden vil blive hævet ved tilstopning af grøfterne. Flådeegene vil få lov til at stå urørte.


Fortidsminder

Skoven er rig på fortidsminder, bl.a. en del gravhøje. Nogle af disse er meget velbevarede, andre er delvis ødelagte ved pløjning eller efter besøg af gravrøvere. Skovdistriktet holder dem synlige ved at fjerne kvas og træer.

I Von Langens Plantage findes et system af oldtidsagre, der stammer fra jernalderen. Agrene kan bedst ses om vinteren, når skoven er uden blade. De virker nærmest som en række terrasser i det kuperede terræn.


Planter og dyr

Ganløse Ore har et rigt og varieret plante- og dyreliv. Der findes de arter, man normalt kan forvente i en dansk skov. Blandt andet er der en stor bestand af rådyr. For at sikre, at træerne ikke bliver ædt af rådyrene, kan det være nødvendigt at opsætte hegn. Det er tilladt at gå ind i hegningerne, hvis der er en låge eller en stente over hegnet.

Enkelte steder i skoven vokser der sjældne planter, fx kratvikke.


Driftsplanen

For at sikre at skoven drives bæredygtigt, er der udarbejdet en driftsplan for perioden 1995-2010. Der skal produceres træ til træindustrien, men også være plads og muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.

I driftsplanen fastlægges det, hvor meget træ der kan skoves pr. år, og hvilke slags træer der skal plantes som erstatning for de store træer, der fældes. Det kaldes foryngelse. En stor del af løvtræerne vil blive forynget med frø fra moderbevoksningen, dvs. at de gamle træer fældes og arealet overtages af nye planter, som selv spirer frem. I et område vil løvskoven blive erstattet af nåleskov, fordi det tætte græs gør det vanskeligt at plante løvtræ. Til gengæld vil noget af nåleskoven blive erstattet med en blanding af eg og skovfyr. Nogle arealer vil blive holdt åbne ved græsning eller bliver til mose.


Praktiske oplysninger

Ved Krogemosen findes der en bålplads, som frit kan benyttes. Desuden er der et veludbygget net af ridestier. Ridning er ikke tilladt på skovvejene.


Links

www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm


Forfatter: Lene Olesen Bro

23-06-2004