Hanne Larsen

Fra Egedal Leksikon
Version fra 15. jul 2015, 10:43 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Blomsterfantasi. 2001



Hanne Larsen, maler, er født 4.5.1935 i København og bor i Stenløse.

Hanne Larsen har malet i mange år og har fået undervisning på malerskoler både i Danmark og Spanien.

Hun maler fortrinsvis figurative billeder i olie, fx det lidt naivistiske Gadebillede på Ærø (1993) og det afdæmpede Vinterdag i parken (1997). Samtidig eksperimenterer hun med et mere ekspressivt, nonfigurativt formsprog, som Danseglad (1997) og Blomsterfantasi (2001). Hendes udvikling går derfor ikke i en bestemt retning; hun maler det, hun har lyst til, og det, der falder hende ind. Hanne Larsen har udstillet forskellige steder i lokalområdet.


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

20-04-2004