Forskel mellem versioner af "Hesteavl"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Kilder og litteratur)
 
Linje 25: Linje 25:
 
''24-07-2009''
 
''24-07-2009''
  
[[Kategori: Forlystelser og Fritid]]
+
 
 
[[Kategori: Landbrug]][[Kategori: Gårde]]
 
[[Kategori: Landbrug]][[Kategori: Gårde]]
 
[[Kategori: Ølstykke]]
 
[[Kategori: Ølstykke]]

Nuværende version fra 16. dec 2015, 14:34

Toftegård

Omkring år 1900 blev Frederiksborg-hestene på hestestutteriet ved Frederiksborg Slot hjemløse. En kreds af hesteinteresserede dannede selskabet Frederiksborghingste-Opdrætnings-Anstalten, som i 1909 fik stillet Toftegård i Ølstykke til rådighed af den kendte hesteavler, H. Sørensen. Hermed var Ølstykkes ry som hesteby begyndt.

Allerede i maj 1909 blev det første travløb afholdt ved stationen og kroen med opvisning på Toftegård. Det var en stor succes, som blev gentaget de følgende år.


Ny Toftegård

H. Sørensen døde i 1912, og Jens Peter Hansen tog straks initiativet til at bevare opdrætningsanstalten. I 1913 købte han gården Hyldeland og omdøbte den til Ny Toftegård. Han byggede et nyt stuehus og ombyggede længerne. Den 6. december 1913 blev hesteavlscenteret Ny Toftegård indviet.

I året 1920 stiftedes foreningen "Hesteavlscentret Ny Toftegård", hvor man drev stutteri indtil 1965. Herefter blev driften overtaget af Landbrugsministeriets Hesteeksportudvalg ved dets organisation "Danhorse".

Lige fra 1928 har man hvert år i februar måned afholdt de landskendte hestesalg på Ny Toftegård. Det sidste marked blev afholdt i 1985.


Kilder og litteratur

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 89-91
Tola Gram Petersen: Frederiksborghesten på Ny Toftegård, 2011, Ølstykke Historiske Forening


Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

24-07-2009