Forskel mellem versioner af "Oremose"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Oremosen ligger umiddelbart syd for Ganløse Ore. Den dækker et areal på ca. 35 ha. Heraf ligger omtrent halvdelen i Furesø Kommune og resten i Egedal Kommune. Mosen ...')
 
 
Linje 6: Linje 6:
 
I stenalderen var mosen en langstrakt, lavvandet sø. Den groede til og blev til et næringsrigt område, som senere blev udnyttet til græsning og lå som åbne engarealer.<br />
 
I stenalderen var mosen en langstrakt, lavvandet sø. Den groede til og blev til et næringsrigt område, som senere blev udnyttet til græsning og lå som åbne engarealer.<br />
 
   
 
   
Ved udskiftningen blev mosen udstykket i lodder, som hørte til byens gårde. Arealerne blev både brugt til græsning og til tørveskæring til brændsel. Der blev især gravet tørv under de to verdenskrige. Søerne i Oremosen er tørvegrave med kantede former og stejle brinker, og afvandingsgrøfterne, som følger de gamle matrikelskel, findes stadig.<br />
+
Ved udskiftningen blev mosen udstykket i lodder, som hørte til byens gårde. Arealerne blev både brugt til græsning og til [[Tørvegravning|tørveskæring]] til brændsel. Der blev især gravet tørv under de to verdenskrige. Søerne i Oremosen er tørvegrave med kantede former og stejle brinker, og afvandingsgrøfterne, som følger de gamle matrikelskel, findes stadig.<br />
  
 
Da landbruget blev mere specialiseret, holdt man op med at udnytte mosen. Den begyndte igen at gro til, men siden 1987 er der ryddet en del. Der er også etableret stier i området.<br />
 
Da landbruget blev mere specialiseret, holdt man op med at udnytte mosen. Den begyndte igen at gro til, men siden 1987 er der ryddet en del. Der er også etableret stier i området.<br />

Nuværende version fra 21. maj 2015, 10:51

Oremosen ligger umiddelbart syd for Ganløse Ore. Den dækker et areal på ca. 35 ha. Heraf ligger omtrent halvdelen i Furesø Kommune og resten i Egedal Kommune. Mosen deles på langs af den øst-vest gående Snarevadsgrøft, som markerer kommunegrænsen.


Historie

I stenalderen var mosen en langstrakt, lavvandet sø. Den groede til og blev til et næringsrigt område, som senere blev udnyttet til græsning og lå som åbne engarealer.

Ved udskiftningen blev mosen udstykket i lodder, som hørte til byens gårde. Arealerne blev både brugt til græsning og til tørveskæring til brændsel. Der blev især gravet tørv under de to verdenskrige. Søerne i Oremosen er tørvegrave med kantede former og stejle brinker, og afvandingsgrøfterne, som følger de gamle matrikelskel, findes stadig.

Da landbruget blev mere specialiseret, holdt man op med at udnytte mosen. Den begyndte igen at gro til, men siden 1987 er der ryddet en del. Der er også etableret stier i området.

Efter 1996 er der foretaget flere større plejeindgreb i den offentligt ejede del af mosen. Nogle af de tilgroede tørvegrave er oprenset, så de nu står med frit vandspejl. Den nuværende pleje omfatter ikke de private lodder, som udgør en relativ stor del af mosen, og som generelt er meget tilgroet.

Hele mosen er fredet, bortset fra et smalt areal i den sydlige del af området.


Plante- og dyreliv

Oremosen rummer et varieret planteliv, der giver gode livsbetingelser for mange dyr. Der findes bestande af forskellige padder og krybdyr, og det er et godt sted for både land- og vandlevende fugle. Der ses ofte rådyr, ligesom ræve, harer, mus og mosegrise er almindelige.


Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

18-08-2005