Søløver

Fra Egedal Leksikon
Version fra 25. mar 2015, 11:11 af Egedal Arkiv 2 (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Skulptur af bronze, opstillet 1983 på Søløvetorvet i Stenløse Center.
Udført af billedhuggeren Helge Holmskov (1912-1982).



I Stenløse Center er der opstillet tre skulpturer af billedhuggeren Helge Holmskov. Efter To søstre købte Centerforeningen og kommunen i forening skulpturen Søløver samt en abstrakt skulptur. Det er næsten en hel lille skulpturpark, hvor man kan se eksempler på både hans naturalistiske og abstrakte arbejder.

I 1978 modellerede Helge Holmskov flere små dyreskulpturer, som blev støbt i bronze. Nogle søløver og en gruppe isbjørneunger blev 1981 hugget i granit til Blistrup Skole i Græsted-Gilleleje.

Stenløses søløver blev afsløret november 1983 i forbindelse med centrets fødselsdag. De er opstillet på det torv, der nu bliver kaldt Søløvetorvet, og anbragt på nogle kampesten med en lille vandgrav omkring. De er naturalistiske, og når vandet springer, befinder de sig i deres rette element.

Til andre tider er de et yndet klatreredskab for områdets børn, hvilket har slidt patineringen af ryg og snuder. Det er også her, egnens studenter danser rundt efter deres eksamen.


Kilder og litteratur

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 Knud Bro: Gavtyve og godtfolk, 1990, 145, 185, 187 Helge Holmskov 1912-1982. Katalog ved Anne Christiansen, Esbjerg Kunstforenings Samling 1987 H.P. Jensen: Helge Holmskov, 1982 Johan Møller Nielsen: Helge Holmskov, Vor Tids Kunst 75, 1973


Links

ww.kid.dk


Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

11-12-2003