Stendyssen ved Dyssegårdsvej
Stendyssen ved Dyssegårdsvej er en af de flotteste og bedst bevarede stendysser i kommunen. Den ligger ca. 100 meter sydøst for svinget på Bundsvej, mellem Ganløse og Kirke Værløse. Beklageligvis er den skjult af et hegn langs Bundsvej og Moseskrænten, men kører man ind på den lille parkeringsplads (juletræsalg i december) ved Dyssegårdsvej, kan man nyde udsigten til dyssen.
Fredet i 1874. Opført ca. 3.500-3.200 f. Kr.
Fakta
Runddysse, diameter 10,04 m, randsten mangler.
Dyssekammer: 4 bæresten og 1 dæksten.
Længde 2,58 m, bredde 1,09 m. Orientering: Nord-syd.
Et helligt sted
Dysserne var viet til gravlæggelse og dyrkelse af slægtens forfædre. Det var et helligt sted, hvilket er blevet markeret med en kreds af sten, randsten, uden om dyssen. Ofringer til forfædrene foregik også foran disse randsten, hvilket er konstateret i form af knust keramik foran randstenene på mange dysser og jættestuer. Adgangen til dyssekammeret var forbeholdt den person, der havde ansvaret for forbindelsen til forfædrene.
Beboet område i sten- og bronzealder
Et par hundrede meter nordøst for dyssen ligger et par overpløjede høje. Ikke så langt herfra er der fundet et sjældent, kugleformet køllehoved, der kan dateres til enkeltgravsperioden (2.800-2.400 f. Kr.). Nordvest for dyssen og Bundsvej er der i forbindelse med dybdepløjning fundet mange spor efter ildsteder og kogegruber samt opsamlet keramik fra en affaldsgrube, dateret til yngre bronzealder (1.000-500 f.Kr.). Der har altså været ressourcer i området, som man forstod at udnytte i flere perioder af oldtiden.
Dyssen ligger på et areal, der i nord, øst og syd afgrænses af Bundså. Jorden i området er sandet, en såkaldt "let" jord. Denne jordtype blev foretrukket af bønderne i stenalderen. For at kunne udnytte arealet til korndyrkning blev buske og træer fældet, tørrede i nogle år, og blev derefter afbrændt (svedjebrug). Nu kunne der plantes i asken. Jorden blev pløjet med ard, en primitiv plov, der ikke kunne vende jorden, men blot trække en fure. Efter få år var jorden udpint, og man måtte afbrænde et nyt område. Markerne var relativt små, og blev indhegnet for at beskytte afgrøderne mod dyr. Husdyrene, kvæg og får, havde gode græsningsmuligheder bl.a. på engene langs Bundsåen. Der har sikkert været rige jagtmuligheder, og fiske kunne man både i Bundsåen og den nærliggende Borupsø, der nu er afvandet, og hvor en del af Flyvestation Værløse nu ligger.
Agerbrug og kvægavl kom til Europa, mere præcist Balkanhalvøen (Grækenland etc.) omkring år 6.000 f. Kr. Derfra gik der ca. 2.000 år før agerbruget kom til Danmark.
Trekroner
Syd og sydøst for dyssen har der ligget yderligere to dysser. De var fjernet før 1874. Stenene blev brugt til bygning af søfortet Trekroner.
Søfortet Trekroner ved København blev anlagt med jordopfyldning og indrammet af stenfundamenter i perioden fra 1787 til 1827. Selvom Trekroner kun var under opbygning, gjorde fortet nytte under Slaget på Rheden i 1801. Det var hovedårsagen til, at den engelske admiral Nelson søgte kampen standset ved våbenhvile. På grund af vindretningen havde hans skibe ikke havde andet tilbagetog end lige forbi beskydningen fra Trekroner, og fortet var på det tidspunkt forsynet med 66 kanoner af forladertypen.
Man kan undre sig over, at der blev hentet sten helt ude fra Ganløse. Det er meget muligt, at man allerede lang tid før bygningen af Trekroner var begyndt at plyndre dysser i Københavns umiddelbare nærhed til diverse byggerier. Ved de middelalderlige stenhusbyggerier skulle der bruges rigtig mange store kampesten til fundamenter, og nogle af de sten, som er fundet under udgravninger, er enorme.
Ingeniørtropperne ved Københavns fortifikation (befæstning) havde ansvaret for byggearbejderne. Det var almindelig praksis, at man ansatte forskellige håndværkere, og det er derfor meget sandsynligt, at man også har betalt nogen for at skaffe sten til fortet. Mange gårdejere har givetvis fundet det interessant at blive fri for stendysserne på marken, hvis de samtidig kunne få penge for dem.
I middelalderen var det almindeligt at flytte større genstande om vinteren med en slæde. Det er umuligt at sige, om denne transportform også blev anvendt i forbindelse med stenenes transport de næsten 30 km fra Ganløse til Trekroner. Nogle af de største sten er givetvis flækket på stedet for at gøre dem mere transportable.
Måske kan de ødelæggelser, der i dag er på dyssen, henføres til det tidspunkt, hvor man hentede sten til Trekroner. Foruden dækstenen, der delvist er gledet ned, mangler den sydligste endesten tilsyneladende i kammeret og en af de østlige sidesten er flækket.
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 8-14
Sognebeskrivelse nr. 52, Ganløse sogn
Links
Oprindelig forfatter Preben Stenalt
17-12-2003
