Se kildekoden til En middelalderlig gravplads

I 1907 blev der fundet menneskeknogler i haven til [[Stenløse Kro]]. Politiet blev tilkaldt, men sagen blev henlagt på grund af alder.<br />

Skeletterne myldrede frem, og det viste sig, at krohaven var anlagt oven på en gammel kirkegård. Det så ud til, at begravelserne "var foregået i hast og uden orden" og man mente derfor, at de var et resultat af pesten (den sorte død), der hærgede landet omkring 1350.


'''Nationalmuseets udgravning'''

I 1976 skulle [[Stenløse Center]] udbygges med [[Parkeringsbuen]], men der var på dette tidspunkt ingen viden om "pestkirkegården" hos medarbejderne ved Stenløse Kommune. Derfor var det formanden for [[Stenløse Historiske Forening]], Bent Stiesdal, der kontaktede Nationalmuseet, da skeletter atter dukkede op i kroens have. Området blev udgravet af Nationalmuseet under ledelse af museumsinspektør Hans Stiesdal, bror til Bent Stiesdal. <br />

Under udgravningen blev der fundet rester af et kapel sammen med en lang række begravelser. Det kunne fastslås med sikkerhed, at det ikke var en "pestkirkegård", men en almindelig gravplads, fordi gravene ikke lå så tilfældigt, som man først havde troet. <br />

Udgravningen foregik med entreprenørmaskinerne pustende i nakken, og de lod sig let overtale til at støtte arbejdet med at friskrabe overfladen for at få klarlagt gravpladsens udstrækning. Hans Stiesdal blev løftet op på skovlen af en gravko, hvorfra han kunne tage oversigtsbilleder af gravpladsen og kapellets fundament.

[[Fil:Hansstiesdalgravko.jpg|framed|Hans Stiesdal på gravkoen]]

'''Senere udgravninger'''

I 1980 fortsatte udgravningerne, da Stenløse Kro blev revet ned før næste etape i udbygningen af Stenløse Center. Igen blev udgravninger gennemført i største hast. Via søgerender blev der fundet 185 grave, og dele af de fundne skeletter blev sendt til antropologisk undersøgelse. <br />

De sidste udgravninger blev gennemført i 1989, hvor området omkring Stenløse Station fik sit nuværende udseende. Den resterende del af gravpladsen blev frilagt med 140 grave. <br />

Selve kirkegården var af en anseelig størrelse på ca. 2.100 kvadratmeter. Til sammenligning var Stenløse Kirkegård omkring år 1800 på ca. 2.400 kvadratmeter. <br />

Samlet var der mindst 350 grave på kirkegården, men da skeletterne i mange grave var meget dårligt bevaret, kan op mod 1.000 begravelser ikke udelukkes. De fleste grave var uden spor af kiste og så kropsnære, at man skulle tro, der ligefrem har været taget mål. De dårligt bevarede grave lå ofte side om side med grave, hvor skeletterne var velbevarede. Udgravningen gav ikke nogen forklaring på fænomenet, men en bevoksning med træer og buske taler ikke for en god bevaringstilstand. <br />

Gravene lå spredt, kun i få tilfælde var en begravelse blevet foretaget helt eller delvis oven i en ældre. Dette tyder på, at kirkegården ikke har været i brug længere, end at man stadig havde kendskab til de gravlagtes placering.


'''En stormands kirkegård'''

Kirkegården var i anvendelse i 100-150 år fra omkring år 1000. Den kan dateres ud fra et enkelt møntfund fra Svend Estridsens tid (1047-76), nogle potteskår fra 1000-tallet og kulstof-14 prøver. Dermed er kirkegården ældre end kapellet, hvilket også kan ses ved, at kapellet var bygget hen over flere af gravene.<br />

Før kapellet lå der en mindre kirke, sandsynligvis bygget af en lokal stormand. I løbet af 1100-tallet blev der bygget en ny kirke syd for [[Stenløse Å]], kun ca. 300 meter mod øst, og den ældre kirke og kirkegård blev opgivet. Måske ønskede stormandsfamilien på stedet ikke fortsat at benytte den tidlige kirke, der nok var blevet utidssvarende. Men i respekt for de afdøde blev kirkegården ikke nedlagt med det samme.<br />

Kirker i denne periode blev ofte bygget i forbindelse med en stormands gård. En Anders Skænk af Hvideslægten, der var kongens mundskænk, ejede i 1260 en familieejendom, der lå "mod nord i Stenløsemagle", hvilket passer med placeringen. Kirkegården har samtidig betjent det omgivende samfund, og antallet af begravelser tyder på et samfund af ikke ringe størrelse. Så det var med god grund, at landsbyen havde navnet [[Stenløsemagle]], Store-Stenløse.
Se også > [[Sankt Mortens Kapel]]

==Kilder og Litteratur==
[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/165209/ Fund og Fortidsminder]<br />

Nils Engberg: Sct. Morten i Stenløse. Arkæologisk undersøgelse af en middelalderlig gravplads, Nationalmuseets Arbejdsmark 1991, 199-211<br />

Nils Engberg: Sct. Morten i Stenløse og udgravninger i en middelalderlig gravplads, Stenløse Historiske Forening nr. 14, 1990<br />

Hans Stiesdal: En middelalderlig gravplads i Stenløse, Stenløse Historiske Forening nr. 3, 1983<br />

Bent Stiesdal: Pestkirkegård i Stenløse? Stenløse Historiske Forening nr. 4, 1982, 3-7<br />

Hans Stiesdal: En middelalderlig gravplads i Stenløse, Antikvariske Studier 1977, 203-210<br />

Evald Kappelskov: Et fund af skeletter i Stenløse, Årbog for Frederiksborg amt 1965, 3-6

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/165209/ Fund og Fortidsminder]<br />


''Forfatter: Thyge C. Bro''

''18-05-2004''


[[kategori: Lokale fund]][[kategori:Kirkegårde]][[kategori: Middelalder]][[kategori: Stenløse]]