Egedal Leksikon:Om

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Om Egedal Leksikon

Egedal Leksikon blev påbegyndt i oktober 2003 som Stenløse Leksikon. Initiativet blev taget af Stenløse Bibliotekernes daværende leder, Søren Roth. Leksikonet gik i luften midt i december samme år.

Da Stenløse Kommune i 2007 blev lagt sammen med Ledøje-Smørum og Ølstykke, blev det besluttet, at leksikonet skulle udvides til at omfatte hele den nye Egedal Kommune.

Leksikonet er derfor stadig under udbygning og der kommer hele tiden nye artikler. Det har altid været meningen, at det skulle være et opslagsværk, hvor du kan finde et væld af oplysninger om lokalsamfundet. Der skal være oplysninger om natur og kultur, både før og nu. Der skal være oplysninger om veje, søer, skove, specielle bygninger, personer og begivenheder i Egedal Kommune.

Det oprindelige leksikon er udarbejdet i nært samarbejde med kommunens lokalarkiver og artiklerne er i stort omfang skrevet af lokale, frivillige forfattere med særligt kendskab til forskellige områder.

I september 2014 blev Egedal Leksikon lanceret på ny under Wikipedia-formatet. Denne beslutning er blandt andet baseret på, at dette format tillader dig som bruger at bidrage med artikler og billeder, og det bygger videre på de frivillige kræfter bag leksikonet. (Har du en interesse i at være en aktiv del af leksikonet, kan du læse mere om hvordan du gør på siden Hjælp til skribenter). Derudover trængte leksikonet til en modernisering, som vi håber det er lykkedes med.

Egedal Arkiver og Museum er i dag drivkraften bag Egedal Leksikon og det er hos os ansvaret ligger. Vi håber dog, at du også vil være en del af familien og hjælpe os med ideer, artikler, billeder og også ris og ros. Du skal være velkommen til at kontakte os.

Vil du vide mere om Egedal Leksikon, så se artiklen her!



Tilbage til Forside