Forskel mellem versioner af "Ølstykke Kirke"
(Oprettede siden med ' Ølstykke Kirke kan dateres til slutningen af 1100-tallet. Den er opført af groft tilhugne marksten, kridt- og frådsten. Det oprindelige tårn fra tiden omkring år 1...') |
(→Links) |
||
Linje 35: | Linje 35: | ||
Læs mere om Bernt på: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=8450 Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon] | Læs mere om Bernt på: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=8450 Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon] | ||
− | Læs mere om Claus Gabriel på: | + | Læs mere om Claus Gabriel på: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=6739 Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon] |
Læs mere om Henrik Bech på: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=8384 Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon] | Læs mere om Henrik Bech på: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=8384 Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon] |
Versionen fra 22. aug 2014, 09:58
Ølstykke Kirke kan dateres til slutningen af 1100-tallet. Den er opført af groft tilhugne marksten, kridt- og frådsten. Det oprindelige tårn fra tiden omkring år 1200 blev i 1867 erstattet af det nuværende tårn efter tegning af Ferdinand Meldahl (1827-1908). Våbenhuset er opført i to omgange, påbegyndt i 1300-tallet. I 1400-tallet blev kirken forlænget mod øst. Det gamle kor blev nedrevet og erstattet af et langhuskor. Sakristiet på nordsiden er opført efter 1670.
Alterbordet stammer fra middelalderen, døbefonten af granit er romansk. Prædikestolen er udført omkring år 1600 på Bernt Snedkers (-1609-1614-) værksted i Slangerup. I felterne er gengivet de fire evangelister. Ved prædikestolen hænger et timeglas fra 1744.
Kirkens rigt udskårne barokaltertavle er fremstillet af Claus Gabriel (før 1630-1654). Han var hofsnedker på Frederiksborg Slot. Tavlen er dateret 1654. De centrale partier gengiver korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten og er omgivet af Moses, Johannes Døberen og de fire evangelister. I postamentets samtidige maleri på træ ses nadverens indstiftelse. I 1746 var nogle af altertavlens figurer så medtagne af råd og orm, at de måtte erstattes af nye skåret i egetræ af billedhuggeren Henrik Lorentzen Bech (ca. 1718-1776). Tavlens nuværende farver og ægte forgyldning blev i forbindelse med restaureringen udført af Hans Nielsen, Ganløse.
Kirkens fornemme, forgyldte alterkalk har årstallet 1594 indgraveret og er skænket af Jacob Trolle, der var lensmand på Frederiksborg Slot. Hans våben pryder kalkens fod. I knoppen er indfattet røde og turkisfarvede halvædelsten.
I kirken findes flere gravsten og to mindetavler i marmor over tidligere præster i sognet. Tårnuret stammer sandsynligvis fra tiden før 1660 og drives nu elektrisk. De nuværende klokker er fra 1827 og 1833.
Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn og erstattede i 1984 et mindre orgel fra 1878 fra firmaet A.H. Busch & Sønner. Dette orgel er siden overført til kapellet vest for kirken.
Se billeder på kirkens hjemmeside.
Kilder og litteratur
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 35-42 Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2329-2352 Erik Horskjær (red.): De danske kirker, bd. 3, 1970, 320-322
Links
Læs mere om Ferdinand Meldahl på: Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
Læs mere om Bernt på: Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
Læs mere om Claus Gabriel på: Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
Læs mere om Henrik Bech på: Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
Oprindelig forfatter: John Rosengaard
02-10-2007
[Kategori:Kirker & Kirkekunst]]