Forskel mellem versioner af "Edelgave - ejerne"
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Edelgavetegn|285px|thumbnail|right|Edelgave 1666-1782. Tegnet af J. Joh. Jensen efter skiftebeskrivelse af J.P. Jørgensen. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]] | + | [[Fil:Edelgavetegn.jpg|285px|thumbnail|right|Edelgave 1666-1782. Tegnet af J. Joh. Jensen efter skiftebeskrivelse af J.P. Jørgensen. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]] |
Forgængeren for herregården Edelgave er gården [[Romperup]] eller [[Rompe]]. Rompe var indtil reformationen (1536) under Esrum Kloster. Jorden var opdelt i to ejerparter, som begge var i adelseje. | Forgængeren for herregården Edelgave er gården [[Romperup]] eller [[Rompe]]. Rompe var indtil reformationen (1536) under Esrum Kloster. Jorden var opdelt i to ejerparter, som begge var i adelseje. |
Versionen fra 26. aug 2014, 08:18
Forgængeren for herregården Edelgave er gården Romperup eller Rompe. Rompe var indtil reformationen (1536) under Esrum Kloster. Jorden var opdelt i to ejerparter, som begge var i adelseje.
I begyndelsen af 1400-tallet var ejeren ridder Axel Petersen Thott, men i slutningen af 1500-tallet blev Rompe, der tilsyneladende var gået i arv efter Thott, mageskiftet til Kronen. Den bestod af to gårde. Den ene af Rompegårdene blev i 1587 overladt til Niels Skram og Mourids Stygge. Den anden til Sten Brahe. Denne overdrog gården til Kronen, og sammen med den anden Rompegård blev den lagt under Københavns len.
Under svenskekrigene 1658-1660 blev gårdene plyndret og ødelagt, og efter krigen lå ejendommene øde og forfaldne hen. I 1661 forærede Frederik 3. Rompes øde jorder til sin rigsadmiral Henrik Bielke og hans hustru Edel Ulfeldt (søster til Corfitz). Gaven blev givet til ægteparret på livstid. Fem år senere ønskede kongen udfærdiget et skøde, der gav Edel Ulfeldt og hendes arvinger godset til "evig og uigenkaldelig ejendom" med ret til at navngive stedet. I skødet blev indført, at godset skulle hedde Edelgave.
Christian Bielke (1645-1695, søn af Henrik Bielke) ejede ved sin død Edelgave, og efter forskellige ejere kom Edelgave i 1759 i etatsrådinde Anna Marie Bornemanns eje. Efter hendes død i 1765 overgik gården til hendes søn Jacob Bornemann og hans hustru Sofie Hedvig Bornemann. I deres tid nedbrændte hele hovedbygningen og i 1782 blev den nuværende hovedbygning opført med Andreas Kirkerup som arkitekt. Branden tærede på Bornemanns kræfter og pengepung, så i 1786 overgik herregården til justitsråd Hans Georg Faith.
Fra 1786 til 1810 havde Edelgave tre forskellige ejere, indtil familien Tutein kom til i 1810. Familien Tutein spillede en betydelig rolle i datidens selskabsliv, og komponisten C.E.F. Weyse hørte til gæsterne på Edelgave. Den sidste Tutein var Ellis Tutein. Da han ikke havde arvinger, overgik Edelgave i 1920 til landbrugsminister, senere statsmister Thomas Madsen-Mygdal. Hans enke solgte i 1956 godset til fabrikant Gudmund Jørgensen. Da han døde i 1988, overgik godset til hans hustru Lisa, som døde i 1992.
Edelgave ejes nu af et anpartsselskab.
Kilder og litteratur
Knud Remi Christensen: Edelgave og dens ejere fra 1300 til 1992, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årsskrift 2004, 30
Oprindelig forfatter: Knud Remi Christensen
24-04-2007