Forskel mellem versioner af "Præstegården i Veksø"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Præstegården i Veksø, Veksø Bygade 1, har altid været Stenløsepræstens tilholdssted ved kirkelige handlinger i annekskirken i Veksø. Derfor kaldes den også Anneksgården. | Præstegården i Veksø, Veksø Bygade 1, har altid været Stenløsepræstens tilholdssted ved kirkelige handlinger i annekskirken i Veksø. Derfor kaldes den også Anneksgården. | ||
| − | Indtil 1551 var Veksø et selvstændigt pastorat. Senere skulle Stenløsepræsten passe menighederne i både Stenløse og Veksø. Derfor lå gudstjenesterne i Veksø om eftermiddagen, fordi kirkehandlingen i Stenløse skulle overstås først. | + | Indtil 1551 var Veksø et selvstændigt pastorat. Senere skulle Stenløsepræsten passe menighederne i både Stenløse og Veksø. Derfor lå gudstjenesterne i Veksø om eftermiddagen, fordi kirkehandlingen i Stenløse skulle overstås først. Præsten kørte så i hestevogn til Veksø, hvor Anneksgårdens folk skulle opstalde hans hest. Der var også et lokale, hvor præsten kunne klæde om. Ved pastor Jørgen Andersens tiltrædelse i 1977 fik byen igen sin egen præst. |
| − | + | ||
| − | Præsten kørte så i hestevogn til Veksø, hvor Anneksgårdens folk skulle opstalde hans hest. Der var også et lokale, hvor præsten kunne klæde om. Ved pastor Jørgen Andersens tiltrædelse i 1977 fik byen igen sin egen præst. | + | |
Der blev opført en midlertidig præstebolig (Katholm nr. 211) til Jørgen Andersen og familie, indtil han i 1983 kunne flytte ind i den nuværende præstebolig, det totalt renoverede, tidligere stuehus til Anneksgården. | Der blev opført en midlertidig præstebolig (Katholm nr. 211) til Jørgen Andersen og familie, indtil han i 1983 kunne flytte ind i den nuværende præstebolig, det totalt renoverede, tidligere stuehus til Anneksgården. | ||
| Linje 11: | Linje 9: | ||
Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt. | Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt. | ||
| − | Oprindelig forfatter | + | Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro |
| + | |||
| + | == Kilder og litteratur == | ||
| + | |||
| + | Sket for 25 år siden, Stenløse Historiske Forening nr. 45, 2004, | ||
| + | |||
| + | Bent Stiesdal: Kend din egn | ||
| + | |||
| + | Veksø. Historiske glimt. Udgivet af Veksø Borgerlaug 1990, 17-18 | ||
Versionen fra 1. okt 2014, 12:20
Præstegården i Veksø, Veksø Bygade 1, har altid været Stenløsepræstens tilholdssted ved kirkelige handlinger i annekskirken i Veksø. Derfor kaldes den også Anneksgården.
Indtil 1551 var Veksø et selvstændigt pastorat. Senere skulle Stenløsepræsten passe menighederne i både Stenløse og Veksø. Derfor lå gudstjenesterne i Veksø om eftermiddagen, fordi kirkehandlingen i Stenløse skulle overstås først. Præsten kørte så i hestevogn til Veksø, hvor Anneksgårdens folk skulle opstalde hans hest. Der var også et lokale, hvor præsten kunne klæde om. Ved pastor Jørgen Andersens tiltrædelse i 1977 fik byen igen sin egen præst.
Der blev opført en midlertidig præstebolig (Katholm nr. 211) til Jørgen Andersen og familie, indtil han i 1983 kunne flytte ind i den nuværende præstebolig, det totalt renoverede, tidligere stuehus til Anneksgården.
En brand i 1971 ødelagde nogle af avlsbygningerne. Derefter blev Anneksgården flyttet over på den anden side af Frederikssundsvej.
Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt.
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
Kilder og litteratur
Sket for 25 år siden, Stenløse Historiske Forening nr. 45, 2004,
Bent Stiesdal: Kend din egn
Veksø. Historiske glimt. Udgivet af Veksø Borgerlaug 1990, 17-18
