Forskel mellem versioner af "Stenløse Kirke - et folkesagn"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
 
(En mellemliggende version af en bruger ikke vist)
Linje 14: Linje 14:
 
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 160-161
 
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 160-161
  
[[Kategori:Kirker & Kirkekunst]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Fortællinger & Sagn]]
+
[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Stenløse]]

Nuværende version fra 17. nov 2014, 13:27



Grunden til, at døren sidder mod nord i Stenløse Kirke, skal være den, at der ud af ældgammelt træ på Stenløse Kirkegård i sin tid er krøbet en stor lindorm (en kæmpestor, menneskeædende slange). Den krøb hen og spærrede indgangen til kirken på sydsiden, så ingen mennesker hverken kunne eller turde gå ind i kirken ad den vej. Folk var i vildrede med, hvordan de skulle bære sig ad med at få det farlige dyr dræbt, fordi man på den tid hverken kendte til kugler eller krudt.

De samledes på gaden og rådslog om, hvad de skulle gøre. Så besluttede de at opdrætte en tyr med bar sød mælk. Alle folk fra byen bar i spandevis af sød mælk til tyren, for at den kunne blive rigtig kraftig og uvan (vild, olm). Da tyren var halvfjerde (3,5) år gammel og i kraftig foderstand, trak de den op på kirkegården, hvor den dræbte lindormen.

Men i løbet af det tidsrum havde de besluttet at sætte kirkedøren i på nordsiden, hvor den sidder den dag i dag.


Kilder og litteratur

Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 160-161