Nuværende version fra 8. dec 2014, 14:10

Lars Swane: Fra Kalkgaarden, 1968 (litografi)

Bygningen

Kalkgaarden har sit navn fra den kalkgravning, der i flere århundreder har præget området ved Mølleåen.

Opførelsen blev påbegyndt i 1885 af gårdejer Peter Wetjes. Beliggenheden er idyllisk, med udsigt over den øvre Mølleådal. Jorden er ikke for god og ligger upraktisk på skrænten, der vender mod nord. Men salg af kalk og grus gjorde det muligt at bygge et nyt trelænget gårdanlæg på toppen af skrænten ved vejen mellem Ganløse og Farum.

Senere blev gården købt af en fhv. redaktør fra Roskilde Dagblad. Han byggede en tilbygning i to etager til det oprindelige stuehus. Men redaktørens kone trivedes ikke i den noget ensomme idyl og i 1913 overtog familien Jacobsen ejendommen.

Familien Jacobsen

Familien bestod af Marius og Constance Jacobsen og deres to børn, Elisabeth og Jørgen. De forlod deres hjemstavn ved Horsens, fordi de gerne ville være tættere på slægtninge, der uddannede sig i København.

Fru Jacobsen havde flere søstre, og ikke mindst deres unge kom fra København til gården, hvor de mødte stor gæstfrihed. Den smukke natur og de dejlige sommeraftener i haven med sang og gode samtaler gav inspiration til at åbne op for en større kreds end lige familie og husets venner. Det var dårlige tider for landbruget og i 1927 besluttede familien Jacobsen at åbne et traktørsted på gården.

Kendte og kunstnere

Traktørstedet på Kalkgaarden blev et samlingssted for alle samfundslag. Her kom både kronprinsen (den senere Frederik 9.), forfattere og kunstnere, videnskabsfolk og almindelige borgere for at nyde naturen og den helt specielle atmosfære, der rådede i både stuerne og den hyggelige have. Blandt andre sås ofte den kreds, som med cigarsorterer Thorvald Vognsen i spidsen blev fædre til Naturparken mellem Farum og Slangerup.

Man spiste frokost, købte en sodavand til den medbragte madkurv eller drak en kop kaffe med hjemmebag som afslutning på en dag i skoven. Der kom spiritusbevilling til stedet i 1944, men frk. Jacobsen lagde vægt på, at det ikke var et værtshus, hun drev.

Blandt de trofaste stamkunder var Lars Swane (1913-2002). Han startede som skovfogedelev 1932-35, men valgte senere at blive maler ligesom sine forældre. Han boede 1949-57 i den østre længe og fik lov til at hænge sine værker til salg på væggene i traktørstedet.

Kalkgaarden ophørte som traktørsted i 1999.

Se også Lisbeth Jacobsen

Kilder og litteratur

Richard Pedersen: En æra er slut, FNV-Orientering 1999-2, juni 1999

Gudrun Lund Meyer: Et kendt og elsket sted fylder 70, FNV-Orientering 1997-2, april 1997

Gudrun Lund Meyer: Mennesker og natur omkring Farum, 1995, 41-42

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 27-29

H. Thueslev: Kalkgravningen i Terkelskov, Fra Frederiksborg Amt 1982, 35-44

G. Gruelund og Johs. Reumert: Naturparken i Nordsjælland. En tur fra Kalkgården gennem Terkelskov forbi Nymølle, Bregnebjerg og Tårnet ved Bastrup Sø til Buresø, 1957

Kildemateriale til videre forskning

Frk. Jacobsens scrapbog fra perioden 1937-1947 (med udklip om en lang række kendte personer) findes på Farums Arkiver og Museer

Stenløse Lokalhistoriske Arkiv har også materiale om Kalkgaarden og frk. Jacobsen, bl.a. Radioudsendelse 1993 og Erindringer 1995

Links

Læs artiklen Kalkgaarden - Et kendt og elsket sted på: Foreningen Naturparkens Venner

Læs mere om Lars Swane på Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon