Forskel mellem versioner af "Ganløse Mølle"
| Linje 11: | Linje 11: | ||
'''Kollektiv og forfald''' | '''Kollektiv og forfald''' | ||
| − | Omkring 1944-45 blev møllekværne, drivhjul og anden mekanik solgt til ejerne af Rådvad Knivfabrik. Møllen blev købt af et par københavnere og lejet ud som sommerbolig. Kunstneren Kasper Heiberg flyttede ind med sin kæreste og et par gode venner, bl.a. Henning Lyhne Christensen. Efteråret 1951 blev møllen købt af 16 mennesker, der dannede et kunstnerkollektiv. | + | Omkring 1944-45 blev møllekværne, drivhjul og anden mekanik solgt til ejerne af Rådvad Knivfabrik. Møllen blev købt af et par københavnere og lejet ud som sommerbolig. Kunstneren Kasper Heiberg flyttede ind med sin kæreste og et par gode venner, bl.a. [[Henning Lyhne Christensen]]. Efteråret 1951 blev møllen købt af 16 mennesker, der dannede et kunstnerkollektiv. |
Efter 18 år gik kollektivet i opløsning og bygningen forfaldt. Spånene blæste af, omgangen rådnede og de eneste beboere blev byens duer. | Efter 18 år gik kollektivet i opløsning og bygningen forfaldt. Spånene blæste af, omgangen rådnede og de eneste beboere blev byens duer. | ||
Versionen fra 12. jan 2015, 11:56
Historie
Ganløse fik sin første mølle i 1863. Den brændte i 1907, men blev genopført samme år. Det er en hollandsk vindmølle, en såkaldt "gallerihollænder". Den er lidt speciel, fordi det murede fundament er firkantet, mens selve møllekroppen er ottekantet. Vingerne var "jalousi-vinger" med lameller, som kunne indstilles i forhold til vindstyrken. De var malet røde og hvide.
Til møllen hørte et bageri, der blev opført samtidig med møllen. I 1931 blev der indlagt elektrisk kraft med en elmotor til at trække en lille kværn. I en periode var der opstillet en dampmaskine i "Maskinhuset" ved siden af møllen. Senere gik man over til petroleumsmotor. Maskinerne blev anvendt til at trække nogle af kværnene, når det var vindstille. Møllen fungerede indtil omkring 1937.
Kollektiv og forfald
Omkring 1944-45 blev møllekværne, drivhjul og anden mekanik solgt til ejerne af Rådvad Knivfabrik. Møllen blev købt af et par københavnere og lejet ud som sommerbolig. Kunstneren Kasper Heiberg flyttede ind med sin kæreste og et par gode venner, bl.a. Henning Lyhne Christensen. Efteråret 1951 blev møllen købt af 16 mennesker, der dannede et kunstnerkollektiv. Efter 18 år gik kollektivet i opløsning og bygningen forfaldt. Spånene blæste af, omgangen rådnede og de eneste beboere blev byens duer.
En ungdomsklub for voksne
I 1970 overtog en flok aktive borgere møllen og forhindrede en nedrivning. De stiftede andelsselskabet "Møllen i Ganløse", der skulle fungere som et "fritidskollektiv for voksne". Ideen bag dette projekt viste sig at være bæredygtigt, og Møllelauget (som det kaldes i dag) fungerer stadig.
De startede med at sætte møllen i stand. Det var et stort projekt. De gamle træspån blev fjernet og erstattet af nye af cedertræ. Der kom nye vinduer og døre. Møllehatten var meget medtaget. Den blev løftet ned på jorden med en kran og sat i stand. Indvendigt er der i dag kun de bærende stolper tilbage af den gamle mølle.
Vinger eller ej
Da hatten var kommet på plads, begyndte diskussionen om møllevinger. Skulle møllen have vinger på? Et forslag om køb af nogle brugte møllevinger blev forkastet. De ville kun være staffage, da møllen ikke længere har et mølleværk, som vingerne kan trække. Det vil kræve en stålkonstruktion at sætte vingerne fast. Måske bliver løsningen nogle vinger i kunststof, som ligner træ, men er lettere.
Ganløse Mølle skjuler nu tre mobilantenner. De to er skjult på toppen, den tredje er gemt i en vindrose. Møllelauget har den holdning, at intet må kunne ses udefra.
Kilder og litteratur
Frederiksborg Amts Avis 22. oktober 2005 Nils Erik Andersen: Ganløse Mølle, Stenløse Historiske Forening nr. 47, 2004, 16-19 Erik Labori Olsen: Møllen i Ganløse 25 år, jubilæumsskrift 1995
Links
Oprindelig forfatter: Jutta Hovard
14-06-2006
