Forskel mellem versioner af "Genforeningssten i Knardrup"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 21: Linje 21:
 
== Kilder og litteratur ==
 
== Kilder og litteratur ==
 
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 63
 
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 63
 +
 
Anders Uhrskov (red.): Mindesmærker i Nordsjælland, 1962, 155-156
 
Anders Uhrskov (red.): Mindesmærker i Nordsjælland, 1962, 155-156
  

Nuværende version fra 16. feb 2015, 10:45

Foto: Stenløse Lokalhistoriske Arkiv.



Hvor den gamle vej fra nord slog et sving for at komme gennem Knardrup by, ligger der et lille anlæg med en mindesten for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Anlægget er stadig intakt ved cykelstiens udmunding i Knardrup Bygade. Kun er stenen drejet for at vende facaden mod de passerende cyklister.

Stenen er fundet i et dige på Niels Andersens mark. Tanken om at rejse et mindesmærke for Genforeningen blev fremsat af fru lærer Højmark. Stenen blev afsløret den 29. oktober 1920 af lærer H. Højmark, og dens indskrift lyder:


MINDE OM
SØNDERJYLLAND
1864-1920
DANSK AT TÆNKE, TALE, GØRE

Indskriften skyldes Højmark. Efter afsløringen var der fællesspisning i skolestuerne, hvor sognets veteraner var hædersgæster, og der blev holdt mange taler.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 63

Anders Uhrskov (red.): Mindesmærker i Nordsjælland, 1962, 155-156


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

26-05-2004