Versionen fra 19. feb 2015, 12:18

I Stenløse Kommune er der kun bevaret én ikke-udgravet jættestue. Derudover er der rester af to andre jættestuer, hvoraf den ene blev udgravet i 1902. Endelig er der oplysninger om tre jættestuer, som ikke længere eksisterer.

Hvornår blev jættestuerne opført?

Jættestuerne er blevet opført inden for et ret snævert tidsinterval på ca. 100 år. Det anslås, at der i perioden ca. 3.200-3.100 f.Kr. er opført ca. 700 jættestuer. Det er i hvert fald det antal jættestuer, man har kendskab til i dag. På landsplan svarer det til, at der i perioden er opført mindst syv jættestuer pr. år.

Fra gravkiste til jættestue

Jættestuerne markerer højdepunktet og samtidig afslutningen på stenalderens monumentale dysser og avancerede tekniske stenbyggeri. De første smalle gravkamre, opført omkring år 3.800 f.Kr., var beregnet til enkeltbegravelser. Derefter blev gravkamrene gjort stadig større for at imødekomme behovet for flere gravlæggelser. Jættestuen blev den definitive løsning. Et stort og aflangt gravkammer med en gang vinkelret herpå. Nogle steder ses gravhøje med dobbelte dyssekamre og to gange. De mange jættestuer sikrede, at man i generationer havde steder, hvor man let kunne anbringe de dødes knogler, og hvor de efterladte og kommende generationer kunne ære, dyrke og ofre til de afdøde.

Jættestuens opbygning

Jættestuerne synes at være konstrueret efter temmelig faste retningslinier. De består af et stort, ofte omtrent rektangulært kammer med flere dæksten, og en lang stenbygget gang - begge dele helt jorddækket og anbragt i en rund eller rektangulær høj, der er opført af sten- og jordfyld og omsat med randsten. Gravkammerets sider skråner let indad for bedre at tage trykket fra de ofte kolossale dæksten, der lukker kammeret til foroven. Gangen er gerne meget lavere end kammeret. Omkring jordhøjene er der meget ofte randsten, der på begge sider af gangåbningen kan ligne portaler.

Jættestuerne er kollektivgrave, der er benyttet gennem meget lange tidsrum. På grund af de gentagne anbringelser af nye lig, der har forstyrret ældre begravelser, er alle detaljer vedrørende ligenes oprindelige leje, gravgavernes placering etc. så godt som ukendt. Bedre bliver det ikke af, at efterbegravelser fra den resterende del af bondestenalderen (en periode på ca. 1.000 år) er ret almindelig i jættestuerne.

Den undertiden kaotiske sammenblanding af knogler og fraværet af visse skeletdele er hidtil forklaret med, at der er ryddet op i jættestuen for at få plads til nye begravelser. Men nyere forskning tyder på, at der også kan være en anden forklaring.

Ritualer med menneskeknogler

Undersøgelser af knogler fra bondestenalderens grave, herunder jættestuer, viser, at man i nogle tilfælde har fjernet visse karakteristiske knogler til rituel brug, og meget taler for, at lig er "afkødet", før de blev endeligt begravet i fx jættestuen. Der kendes imidlertid også eksempler på begravelse af hele lig, så konklusionen er, at der inden for et geografisk område både har kunnet forekomme begravelse af hele skeletter, af allerede afkødede knogler og om hentning af visse knogletyper til rituel brug.

Mange ting tyder på, at den døde først blev anbragt i gravkammeret, når kødet var rådnet bort. Undertiden omfattede den endelige begravelse kun visse knogler, og der kendes grave, hvor forskellige dele af kroppen blev arrangeret i særlige dynger, fx ribben og rygknogler i dynger for sig. Noget peger i retning af, at jættestuerne ikke blev bygget til begravelser af hele lig, men snarere var en slags benhuse, hvor man anbragte dele af de døde, som måske havde været begravet et andet sted, inden man lagde knoglerne i gravkammeret.

Ved Sarup på Fyn har man udgravet et stort anlæg fra bondestenalderen. I en række grøfter har arkæologerne fundet stenlægninger, trækulsflager, koncentrationer af særligt udvalgte oldsager, dyreknogler og rigt mønstrede lerkar, der er knust på stedet, samt en fedtet substans (måske ligfedt). Enkelte steder er der også fundet menneskeknogler. En tolkning går på, at folk fra egnen har bragt de døde til samlingspladsen ved anlægget. Her blev ligene anbragt i bunden af grøfterne, som således blev anvendt som midlertidige grave. Først når forrådnelsen var afsluttet, blev knoglerne gravet op igen og bragt tilbage til de dysser og jættestuer, der lå ude ved de spredte bopladser. Denne type anlæg var ukendte for en generation siden; nu kendes der 20 anlæg af denne type.

Personligt kan jeg godt lide tanken om, at jættestuerne hovedsageligt er anvendt som benhuse for slægten. Ellers må der have været en frygtelig lugt, hvis jættestuerne var fyldt med mange hele eller delvist opløste lig. Det har været et ubehageligt job at skulle slæbe et lig gennem den lange, smalle og ikke særligt høje gang ind til selve kammeret og rydde ud blandt de hedengangne mere eller mindre opløste lig for at få plads til den sidst afdøde.

Var jættestuerne derimod kun beregnet for udvalgte og afrensede knogler, kunne man få en mere værdig proces. Når liget havde været "begravet" i en periode, svarende til at kødet var rådnet bort, blev det gravet op igen og særligt udvalgte knogler kunne gemmes og opbevares tørt og luftigt, måske i en slags kulthus. Her kunne man ære sin afdøde og på et passende tidspunkt derefter foretage den endelige anbringelse af knoglerne i jættestuen. Måske har man samlet "i bunke" og lavet en stor fest, når jættestuen er blevet åbnet og de senest afdødes knogler er stedt til hvile sammen med slægtens forfædre.

Hvad der faktisk er sket, kan der ikke gives et entydigt svar på, fordi gravfundene kan være "forurenet" af senere tiders begravelser. Faktisk er jættestuerne blevet brugt i mere end 1.000 år efter deres opførelse - ja helt ind i bronzealderen.

Begravelser i resten af stenalderen

Perioden efter jættestuerne og indtil bronzealderens indtræden omkring år 1.800 f.Kr. præges af enkeltgravskulturen, hvor gravlæggelse skete i uanselige småhøje, måske blot markeret med et par sten. Disse begravelser gør sig ikke særligt bemærket og er i hvert fald på Sjælland stort set forsvundet i forbindelse med den intensive udnyttelse af landbrugsarealerne. En af de sjældne enkeltgrave på Sjælland er dog fundet ved Langagergaard syd for Knardrup.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 3, Stenløse Historiske Forening nr. 40, 2002, 1-9

Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, Stenalder, 2002

Torben Dehn m.fl.: Stenaldergrave i Danmark 2, 2000

Torben Dehn m.fl.: Stenaldergrave i Danmark 1, 1995

Flemming Kaul: Ritualer med menneskeknogler i yngre stenalder, Kuml 1991/92, 7-53

Lotte Hedeager m.fl: Arkæologisk Leksikon, 1985

Søren H. Andersen m.fl.: Jæger og bonde i stenalderen, 1982

Oprindelig forfatter Preben Stenalt

13-04-2004