Forskel mellem versioner af "Kirsten Svendsdatter"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
 +
 
Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.  
 
Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.  
  
Linje 7: Linje 8:
 
Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra Schieringe (Skævinge?), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.
 
Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra Schieringe (Skævinge?), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.
  
Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's Danske Lov 6-6-7, der sagde at "Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage".
+
Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's Danske Lov 6-6-7, der sagde at "Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde.
 +
 
 +
Sagen kom derefter for Højesteret, der d. 7. oktober 1766 stadfæstede Birkerettens dom, dog med den tilføjelse at Mogens Sørensen og Peder Christiansen kunne løslades på grund af den "udstandene lange Arrest i Vinter tiide". Kirsten blev da også syg i fængslet af "blodgang" (formentlig dysenteri), og fængslet så sig derfor nødsaget til at henvende sig til Københavns fattigvæsen, da man ikke så sig i stand til at yde den fornødne pleje.
 +
 
 +
Dommen blev eksekveret på retterstedet ved Trippendal den 16. maj 1767. En månedstid efter måtte Mogens Sørensen, søndag d. 28. juni, stå til offentligt skrifte i Stenløse kirke, hvor han bekendte sit "skændige Leiermaal" (samleje) med "den henrettede Kirsten Svendsdatter". Dette på trods af at Christian VII tre uger før, d. 8. juni, ved kgl. forordning havde ophævet reglerne om offentligt skrifte. Begge dele, forordningen og skriftet, er dokumenteret sammen i kirkebogen for Stenløse sogn.
  
  
 
''Stenløse Lokalarkiv er i færd med at dokumentere hele sagen. Arbejdet forventes færdiggjort i efteråret 2015.''
 
''Stenløse Lokalarkiv er i færd med at dokumentere hele sagen. Arbejdet forventes færdiggjort i efteråret 2015.''

Versionen fra 25. feb 2015, 13:52

Kirsten Svendsdatter var i 1765 tjenestepige hos Underfoged Mogens Sørensen på gården Sigersdal i Søsum. I løbet af året blev hun flere gange spurgt om hun var gravid, hvilket hun benægtede.

Rygterne om en forestående fødsel blev tilsyneladende for meget for hende, og ved Mikkelsdag (d. 29. september, der var almindelig anvendt skiftedag på det tidspunkt) skiftede hun, nu som tjenestepige i Slagslunde præstegård hos pastor Pram.

Kirsten benægtede fortsat sin graviditet, men d. 2. december fødte hun i dølgsmål et pigebarn, som hun derefter ombragte "på voldsom måde", som pastor Pram skrev samme dag i sin indberetning til myndighederne.

Kirsten, Mogens Sørensen, der erkendte at være barnefaderen, og smeden Peder Christiansen fra Schieringe (Skævinge?), som Mogens Sørensen havde købt til at forsøge fosterfordrivelse, blev alle fængslet og indsat i "det såkaldte Blåtårn". Ikke det Blåtårn på Københavns Slot, hvor Leonora Christina sad. Det var blevet revet ned 1731-32 og erstattet af Frederikholms Arrest, der derefter også blev kaldt Blåtårn. Når de blev indsat dér, skyldtes det den omstændighed, at der ikke fandtes et arresthus i tilknytning til Ballerup Tinghus, og at man derfor lejede sig ind i hvad der egentlig var hoffets arresthus.

Under de mest rædselsfulde fængselsforhold gik tiden nu med forhør, transporter frem og tilbage mellem København og Ballerup, og med Ballerup Birkerets dom af 26. maj 1766, der i et og alt fulgte Chr. V's Danske Lov 6-6-7, der sagde at "Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage". Mogens Sørensen og Peder Christiansen fik hver 6 måneders fæstningsarbejde.

Sagen kom derefter for Højesteret, der d. 7. oktober 1766 stadfæstede Birkerettens dom, dog med den tilføjelse at Mogens Sørensen og Peder Christiansen kunne løslades på grund af den "udstandene lange Arrest i Vinter tiide". Kirsten blev da også syg i fængslet af "blodgang" (formentlig dysenteri), og fængslet så sig derfor nødsaget til at henvende sig til Københavns fattigvæsen, da man ikke så sig i stand til at yde den fornødne pleje.

Dommen blev eksekveret på retterstedet ved Trippendal den 16. maj 1767. En månedstid efter måtte Mogens Sørensen, søndag d. 28. juni, stå til offentligt skrifte i Stenløse kirke, hvor han bekendte sit "skændige Leiermaal" (samleje) med "den henrettede Kirsten Svendsdatter". Dette på trods af at Christian VII tre uger før, d. 8. juni, ved kgl. forordning havde ophævet reglerne om offentligt skrifte. Begge dele, forordningen og skriftet, er dokumenteret sammen i kirkebogen for Stenløse sogn.


Stenløse Lokalarkiv er i færd med at dokumentere hele sagen. Arbejdet forventes færdiggjort i efteråret 2015.