Nuværende version fra 17. jun 2015, 12:13

Før i tiden var hulveje et problem på alle bakker. Når heste eller vogne havde lavet et spor, skyllede regn og smeltevand den løse jord bort. Trafikken gnavede nye materialer løs, som igen skyllede væk. På den måde gnavede vejen sig længere og længere ned i bakken.

Når vejen blev for hul eller dyb, blev der anlagt et nyt spor parallelt med det gamle. Det blev brugt indtil det også var for dybt og endnu et nyt spor blev taget i brug. Derfor er der nogle steder skabt hele systemer af parallelle hulveje. De fleste steder har dyrkning slettet alle spor af de tidlige veje, men i skoven kan man stadig se dem. Et af de bedste eksempler på sådanne hulveje findes i den sydvestlige del af Ganløse Eged, lige vest for Røde Led og på venstre side af Christianshøjvej.

De gamle spor kaldes ofte "oldtidsveje", men de fleste er nok skabt langt senere.

Se også Præstebro

Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 20-21

Børge Johannes Steiner: Oldtidsvejene i Nordsjælland. Om gamle vejspor, hulveje og kultsteder, 1984

Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

01-12-2004