Nuværende version fra 13. jul 2015, 12:34

Dyssen er højt beliggende på sydvendt skråning. Den betegnes på mange kort som en jættestue, men der er tale om en langdysse. Dyssen blev fredet i 1930.

Opført ca. 3.500-3.200 f.Kr.

Fakta

Tokamret langdysse. Kammer af 4 bæresten. I sydenden af højen stor flad sten, måske dæksten til kammer. Nordenden afgravet helt ind til kammeret.

Randsten: Nord 5, syd 1, vest 6, øst 2.

Længde 12,50 m, bredde 9,50 m. Orientering: NNØ-SSV.

Kommentar

I forbindelse med fredningen i 1930 blev der tæt ved dyssens vestside fundet skeletdele og en flintedolk mellem mindre sten. Der er sikkert tale om en såkaldt sekundær grav, dvs. en grav, som senere er lagt i yderkanten af den oprindelige dysse.

Umiddelbart øst for langdyssen (sognebeskrivelse nr. 71) har der ligget endnu en dysse, som nu er fuldstændig sløjfet. Her har altså generelt været tale om et område med flere begravelser. Inden for en radius af en km har der, især syd for dyssen, været yderligere mindst 10 dysser, heraf fem langdysser (sognebeskrivelse for Stenløse nr. 62, 66, 68, 69 og 73), mens de øvrige fem (nr. 61, 63, 64, 67 og 72) blot er registreret som dysser.

Langdyssen ligger på en markant højderyg, der skråner mod syd ned mod Værebro Å. I et område sydvest for dyssen er der opsamlet så mange flintegenstande, at det antages, at der er tale om en bosættelse (sognebeskrivelse nr. 104), der formentlig er samtidig med områdets dysser. Den gode beliggenhed, med en sydvendt skråning ned mod Værebro Å, har tiltrukket folk, ikke alene i stenalderen, men også de efterfølgende perioder.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 2, Stenløse Historiske Forening nr. 36, 2001, 35-38

Sognebeskrivelse nr. 70, Stenløse sogn

Oprindelig forfatter: Preben Stenalt

14-01-2004