Forskel mellem versioner af "Ølstykke Kro (gamle)"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Navnet Ølstykke Kro dækker over to forskellige kroer. Den ældste fra 1880-1960 lå i Ølstykke Stationsby. Den nuværende Ølstykke Kro ligger i Ga...')
 
(Kilder og litteratur)
 
(3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Olstykkekro.jpg|285px|thumbnail|right|Foto ca. 1939]]
 +
 
Navnet Ølstykke Kro dækker over to forskellige kroer. Den ældste fra 1880-1960 lå i Ølstykke Stationsby. Den [[Ølstykke Kro (ny)|nuværende Ølstykke Kro]] ligger i Gammel Ølstykke.
 
Navnet Ølstykke Kro dækker over to forskellige kroer. Den ældste fra 1880-1960 lå i Ølstykke Stationsby. Den [[Ølstykke Kro (ny)|nuværende Ølstykke Kro]] ligger i Gammel Ølstykke.
  
Linje 33: Linje 35:
 
''25-09-2009''
 
''25-09-2009''
  
 
+
[[Kategori:Lokalsamfundets Liv]]
[[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Ølstykke]]
+
[[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Ølstykke Stationsby]]

Nuværende version fra 2. dec 2015, 11:49

Foto ca. 1939

Navnet Ølstykke Kro dækker over to forskellige kroer. Den ældste fra 1880-1960 lå i Ølstykke Stationsby. Den nuværende Ølstykke Kro ligger i Gammel Ølstykke.


Historie

I 1879 åbnedes jernbanen mellem København og Frederikssund. I Ølstykke blev stationen placeret på bar mark, hvor landevejen Roskilde-Hillerød skar banelinien. Altså ikke ved kirkelandsbyen Ølstykke.

Samtidig påbegyndtes opførelsen af Ølstykke Kro umiddelbart nordvest for baneoverskæringen. I de 80 år kroen eksisterede, kom den til at betyde utrolig meget. Ikke bare som kro og gæstgiveri, men som stedet, hvor man samledes til møder, gymnastik, folkedans, dilettantforestillinger, rejsebiograf, foreningsfester og private fester. I Ølstykkes omegn sagde man: "Skal vi more os, så skal vi til Ølstykke", og denne udtalelse var tæt forbundet med kroen.


Krobygningen

Kroen blev opført i 1878-79 og taget i brug i 1880. Den bestod, foruden af selve krobygningen, af en rejsestald med plads til heste og vogne. Bag rejsestalden lå markedspladsen. I begyndelsen af 1900-tallet opførtes en bygning bagved kroen med en forsamlingssal.

I 1924 blev den gamle kro revet ned, og en ny toetages bygning blev opført, mens rejsestald og sal blev bevaret. Malermester Knud Smith, hvis bedsteforældre ejede kroen i 1920'erne, har givet en levende skildring af livet på kroen. Om kroens indretning efter ombygningen i 1924 fortæller han, at til venstre lå den pæne restauration, til højre "slyngelstuen". Bagved var der anretterværelse, køkken og stort spisekammer. Bag restaurationen en stor stue med garderobe og trappe ned til salen, og for enden af salen lå scenen med to omklædningsrum. Bagved salen lå keglebanen, der også blev brugt til opbevaring af gymnastikredskaber.


Ejerne

Kroen havde i sin 80-årige levetid 14-15 forskellige ejere. I perioder var det vanskeligt at få driften til at løbe rundt. Omkring 1910-20 blev kroen ind imellem drevet af et andelsselskab, som havde en bestyrer på.

Den kendteste kroejer var utvivlsomt skuespilleren Louis Miehe-Renard, der købte kroen den 1. oktober 1959. Med den populære skuespiller som vært betød det nyt liv og stor tilstrømning til den gamle kro. Det kom dog kun til at vare kort tid. Den 5. maj 1960 blev der brændt affald af bag kroen. Men i den friske blæst tog flammerne fra papiraffaldet så voldsomt fat, at ilden nåede taget på krosalen. I løbet af ganske kort tid var hele kroen omspændt af flammer og stod ikke til at redde. Der var overvejelser om at genopføre kroen, men planerne blev aldrig ført ud i livet. Og med denne dramatiske begivenhed forsvandt det faste samlingssted, der havde udgjort en levende del af sognets liv i mange år.


Kilder og litteratur

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 75-76, 103

Materiale i Ølstykke Lokalarkiv


Oprindelig forfatter: John Rosengaard

25-09-2009