Forskel mellem versioner af "Værebro"
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Værebro er navnet på en bebyggelse i [[Ølstykke Sogn]]. Værebro ligger, hvor landevejen mellem Hillerød og Roskilde går over Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Åen var [[Stenløse Kommune]]s grænse mod syd. | + | Værebro er navnet på en bebyggelse i [[Sogne og gamle kommuner|Ølstykke Sogn]]. Værebro ligger, hvor landevejen mellem Hillerød og Roskilde går over Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Åen var [[Stenløse Kommune]]s grænse mod syd. |
| Linje 34: | Linje 34: | ||
| − | ''Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro'' | + | ''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro'' |
''14-10-2004'' | ''14-10-2004'' | ||
[[Kategori: Bebyggelse]][[Kategori: Stednavne]][[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori: Værebro]] | [[Kategori: Bebyggelse]][[Kategori: Stednavne]][[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori: Værebro]] | ||
Nuværende version fra 14. jan 2016, 14:11
Værebro er navnet på en bebyggelse i Ølstykke Sogn. Værebro ligger, hvor landevejen mellem Hillerød og Roskilde går over Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Åen var Stenløse Kommunes grænse mod syd.
Et godt sted at være
Værebro kaldes af Saxo for Weram pontem og omtales omkring 1175 som Væræbro. Vær- menes at komme fra verbet at være i betydning "være, opholde sig på et sted", men kan også stå i forbindelse med det oldnordiske adjektiv "værr", der betyder "behagelig, rolig" og derfor "egnet til opholdssted".
Navnet angiver altså et sted, hvor det er godt at være, eller et sted, hvor åen flyder roligt, så det er godt at komme over.
Overgangsstedet var så vigtigt, at broen har givet navn til vandløbet Værebro Å. Se også > Den gamle Værebro
Saxo om Værebro
Værebro omtales to steder i Saxos Danmarkshistorie. Slaget ved Værebro nævnes i den trettende bog, men i den femte bog fortælles om den danske sagnkonge Frode Fredegod, der blev stanget ihjel af en søko:
"Sådan døde Frode, den vidt berømte konge, der var kendt over hele verden. Stormændene fik hans indvolde taget ud og liget nedsaltet, hvorefter de opbevarede det i tre år af frygt for at landene skulle løsrive sig hvis det slap ud at kongen var død. Først og fremmest ønskede de at holde hans død hemmelig for de fremmede fordi de ved at bilde dem ind at han stadig var i live, kunne fastholde de grænser hans vidtstrakte rige nu havde nået, og udnytte den respekt der havde stået om herskeren, til at lokke de sædvanlige skatter ud af undersåtterne. Derfor kørte de rundt med hans lig, ikke på en ligbåre, men på hans kongelige vogn som om det var en gestus krigerne skyldte den svagelige gamle mand, der ikke havde mange kræfter i behold. Så stor hæder viste hans venner ham, selv efter døden. Men da de mørnede lemmer gik fuldstændig i opløsning, og forrådnelsen ikke længere kunne standses, gravlagde de hans lig med kongelig pragt ved Værebro på Sjælland, med en erklæring om at Frode selv havde ønsket at dø og blive begravet dér, i den landsdel som blev regnet for den fornemste i hans rige."
Kilder og litteratur
Saxos Danmarkshistorie, oversat fra latin af Peter Zeeberg efter Saxo Grammaticus' Gesta Danorum, 2000, 5.16.3 (bind 1, side 230)
Aage Houken: Håndbog i danske stednavne, 1976, 395
Jørgen Andersen (red.): Bogen om Frederiksborg Amt, 1969, 422
Danmarks Stednavne Nr. 2, Frederiksborg Amts Stednavne, 1929, 125
Links
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
14-10-2004
