Versionen fra 3. mar 2016, 14:24

I mange skove er der enkelttræer med et navn. Det kan være en egenskab ved træet selv (f.eks. Snogegen i Jægersborg Dyrehave eller Fregategen i Almindingen), men oftere er det personnavne. For det meste er betegnelsen for et træ knyttet til navnet på en person, der enten har plantet det, eller har spillet hovedrollen i en scene, til hvilket træet har dannet kulisse.

Vestergaards Eg Egen står i Skoven Nyvang ved østsiden af skovvejen ”Skovgårdsvej” ca. 140 m. nord for Farumvej.

Skovgård, en gård på omkring 35 tdr. land, lå som en næsten helt lukket trekant, omgivet af Terkelskov, Nyvang og Ganløse Ore. Det havde tit været en ønskedrøm for skovvæsenet, at slutte Skovgårdens jorde ind i skovarealet, og derved af de nævnte skove danne et samlet skovmassiv.

På et tidspunkt blev det meste af arealet tilplantet med frugttræer, og der var også planer om udstykning og opførelse af 90 enfamiliehuse. Der fulgte nu lange og vanskelige forhandlinger, hvor skovvæsenets kontorchef J. Vestergaard spillede en afgørende rolle, og den 10. november 1958 fandt overtagelsen af arealet sted.

Skovrider Just Holten ville gerne markere indlemmelsen af dette for Ganløse skovpart så betydningsfulde areal. En tidlig forårsdag i 1959 mødtes et lille selskab, der overværede Vestergaards indvielse af arealet til skovkultur ved at plante det første træ. Træet fik navnet Vestergaards Eg. Ved stedet blev sat en sten med årstallet 1959.

Den omtalte skovvej er vist i Naturstyrelsens folder om skovens drift.

Kilder og litteratur:

Notat nedskrevet i 1962 af tidligere skovrider Just Holten

Driftsplan for Farum skovdistrikt i tidsrummet 1960-1975, side 79

Artikel i Stenløse Historiske Forenings medlemsblad nr. 85, februar 2014

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66779/kortFarum.pdf

Forfatter: Steffen Erichsen

24.02.2015