Forskel mellem versioner af "Stengården (Steengaarden)"
| (4 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| − | Stengårdens historie går langt tilbage. I arkiverne kan vi se, at Bertel Simonsen var fæster på Stengården allerede i 1580. i 1628 kommer Simon Bertelsen (1628-1692) til verdenen. Simon Bertelsen bliver ny fæster på gården, og gifter sig med Karen Simonsdatter (1632-1692). Sammen får de tre børn Ane, Bertel og Anders. Både Simon og Karen dør i 1692, hvorefter Stengården ligger hen som ødegård i en periode, inden Mads Nielsen forpagter gården sammen med | + | Stengårdens historie går langt tilbage. I arkiverne kan vi se, at Bertel Simonsen var fæster på Stengården allerede i 1580. i 1628 kommer Simon Bertelsen (1628-1692) til verdenen. Simon Bertelsen bliver ny fæster på gården, og gifter sig med Karen Simonsdatter (1632-1692). Sammen får de tre børn Ane, Bertel og Anders. Både Simon og Karen dør i 1692, hvorefter Stengården ligger hen som ødegård i en periode, inden Mads Nielsen forpagter gården sammen med [[Malte Jensen Radier|Pastor Radier]] i 1702. Mads Nielsen må dog opgive sin halvdel allerede samme år, da han i forvejen har en fæstegård. Forpagtningen overgår nu til sønnen Peder Madsen. |
I 1884 nedbrænder Stengården totalt, og det lykkedes kun Bodil Andersdatter, gift med Niels Olsen, at rede et sølvkrus og det ”kinaskab”, som det stod på. Gården bliver på ny genoprettet, men flyttes samtidig ca. 50 meter længere mod syd. | I 1884 nedbrænder Stengården totalt, og det lykkedes kun Bodil Andersdatter, gift med Niels Olsen, at rede et sølvkrus og det ”kinaskab”, som det stod på. Gården bliver på ny genoprettet, men flyttes samtidig ca. 50 meter længere mod syd. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Stengården forbliver i slægtens eje helt frem til 1960, hvor gården bliver nedlagt. | Stengården forbliver i slægtens eje helt frem til 1960, hvor gården bliver nedlagt. | ||
| − | Fra 1894 og frem til sin død i 1934 blev gården drevet af Jens Peder Olsen, søn af Bodil og Niels. Herefter overtog sønnen Niels Olsen (1896-1965) Stengården. | + | Fra 1894 og frem til sin død i 1934 blev gården drevet af Jens Peder Olsen, søn af Bodil og Niels. Herefter overtog sønnen Niels Olsen (1896-1965) Stengården. Niels Olsen besidder samtidig hvervet som Sognerådsformand i Ølstykke fra d. 1. juli 1945 og frem til sin død i 1965. |
| Linje 19: | Linje 19: | ||
[[File:tinkrus.jpg|200 px|thumbnail|left|Stengårdskruset ( stemplet 1792 )]] | [[File:tinkrus.jpg|200 px|thumbnail|left|Stengårdskruset ( stemplet 1792 )]] | ||
| + | == Kilde og litteratur: == | ||
| + | Materiale fra Ølstykke lokalhistoriske arkiv | ||
| − | |||
| − | |||
''Tonny Poulsen | ''Tonny Poulsen | ||
Nuværende version fra 7. nov 2018, 11:39
Stengårdens historie går langt tilbage. I arkiverne kan vi se, at Bertel Simonsen var fæster på Stengården allerede i 1580. i 1628 kommer Simon Bertelsen (1628-1692) til verdenen. Simon Bertelsen bliver ny fæster på gården, og gifter sig med Karen Simonsdatter (1632-1692). Sammen får de tre børn Ane, Bertel og Anders. Både Simon og Karen dør i 1692, hvorefter Stengården ligger hen som ødegård i en periode, inden Mads Nielsen forpagter gården sammen med Pastor Radier i 1702. Mads Nielsen må dog opgive sin halvdel allerede samme år, da han i forvejen har en fæstegård. Forpagtningen overgår nu til sønnen Peder Madsen.
I 1884 nedbrænder Stengården totalt, og det lykkedes kun Bodil Andersdatter, gift med Niels Olsen, at rede et sølvkrus og det ”kinaskab”, som det stod på. Gården bliver på ny genoprettet, men flyttes samtidig ca. 50 meter længere mod syd.
Stengården forbliver i slægtens eje helt frem til 1960, hvor gården bliver nedlagt.
Fra 1894 og frem til sin død i 1934 blev gården drevet af Jens Peder Olsen, søn af Bodil og Niels. Herefter overtog sønnen Niels Olsen (1896-1965) Stengården. Niels Olsen besidder samtidig hvervet som Sognerådsformand i Ølstykke fra d. 1. juli 1945 og frem til sin død i 1965.
I 1960 blev gården nedlagt, og lå nu hen som ødegård til 1964, hvor den blev revet ned og solgt til udstykning. En del af gårdens areal blev brugt til opførelsen af Stengårdskolen,
Kilde og litteratur:
Materiale fra Ølstykke lokalhistoriske arkiv
Tonny Poulsen
Oktober 2018
