Forskel mellem versioner af "Jagtgården"
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:jagtgaarden.jpg|285px|thumb|rigth|Foto fra Slægtsgaarden nr. 47, 1949]] | [[File:jagtgaarden.jpg|285px|thumb|rigth|Foto fra Slægtsgaarden nr. 47, 1949]] | ||
| + | Jagtgårdens stuehus er fra slutningen af 1800-tallet. Det indtager en vigtig plads som den nordlige afslutning på forten i [[Ganløse]]. De gamle udbygninger er revet ned og erstattet af moderne lejligheder. | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Fra gammel tid indtog Jagtgården en særstilling. Den var som flere andre gårde ejet af kongen, Frederik 2. Den blev valgt som kongens jagtresidens, og dermed fulgte flere rettigheder for gårdens fæster. Blandt andet kunne han købe det gode tyske øl billigt. Det var beregnet til udskænkning for kongen og hans følge, men fæsteren fik nok også selv lidt af det gode øl. | Fra gammel tid indtog Jagtgården en særstilling. Den var som flere andre gårde ejet af kongen, Frederik 2. Den blev valgt som kongens jagtresidens, og dermed fulgte flere rettigheder for gårdens fæster. Blandt andet kunne han købe det gode tyske øl billigt. Det var beregnet til udskænkning for kongen og hans følge, men fæsteren fik nok også selv lidt af det gode øl. | ||
| Linje 12: | Linje 10: | ||
| − | + | == Kilder og litteratur == | |
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 40-41 | Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 40-41 | ||
| Linje 24: | Linje 22: | ||
[[Kategori: Gårde]] | [[Kategori: Gårde]] | ||
| + | [[Kategori: Ganløse]] | ||
Nuværende version fra 3. okt 2014, 22:07
Jagtgårdens stuehus er fra slutningen af 1800-tallet. Det indtager en vigtig plads som den nordlige afslutning på forten i Ganløse. De gamle udbygninger er revet ned og erstattet af moderne lejligheder.
Fra gammel tid indtog Jagtgården en særstilling. Den var som flere andre gårde ejet af kongen, Frederik 2. Den blev valgt som kongens jagtresidens, og dermed fulgte flere rettigheder for gårdens fæster. Blandt andet kunne han købe det gode tyske øl billigt. Det var beregnet til udskænkning for kongen og hans følge, men fæsteren fik nok også selv lidt af det gode øl.
Fra 1577 til omkring 1600 husede gården af og til det kongelige jagtselskab. Først Frederik 2. og derefter arveprinsen, den senere Christian 4.
Fra omkring 1688 til 1727 var Jagtgården ejet af en skov- og sognefoged. Derefter synes gården at indgå på linie med byens andre gårde.
Kilder og litteratur
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 40-41
Jagtgaardens Historie, i: Slægtsgaarden nr. 46, 1949, 11-12; nr. 47, 1949, 8-9 (fotokopi findes i lokalhistorisk ringbind på Stenløse Bibliotek)
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
01-12-2006
