Nuværende version fra 20. maj 2015, 10:02

Oldtidshøjene i Ganløse Ore hører bestemt ikke til kommunens mest prangende fortidsminder. Tværtimod.
Men visse steder ligger højene rimelig tæt, og de kan dermed være med til at skabe en forestilling om, hvorledes højene har ligget i det åbne landskab, inden den intensive udnyttelse til landbrugsformål tog fart i 1800-tallet.

En tur i Ganløse Ore kan fx tage udgangspunkt fra en af de tre parkeringspladser i området: P-pladsen ved Farumvej eller en af de to P-pladser på Christianshøjvej, ved Rævemosevej eller ved Favrbjergvej.

Den første registrering af højene i skoven skete i 1875. Sophus Müller, udsendt af oldsagskommissionen, skriver følgende: "Den stærke Ødelæggelse af Mindesmærkerne i Gandløse Orne skriver sig efter sigende fra Reisningen af Stengjærdet om Skoven. Man kjendte ikke Navnene paa nogen af Dysserne: paa Kort i Matr. Compt. Archiv findes to Navne på Moser i den sydlige Del af Skoven, som ere hentede fra Dysserne, nemlig "Rævedyssemose" og "Humlehøis Mose".

En stor del af højene er fra stenalderen, men nogle er muligvis fra bronzealderen og måske jernalderen. Ingen af højene er blevet udgravet professionelt.

I det sydøstlige hjørne af skoven er der registreret spor efter marksystemer fra forhistorisk tid. Måske er den bebyggelse, der har ligget her gennem oldtiden, ophørt på et tidspunkt i jernalderen, og folkene er flyttet ind til en af de større landsbyer, enten Kirke Værløse eller Ganløse.

Der kan stadig opdages oldtidshøje i skoven. Inden for det seneste tiår er der således opdaget flere nye høje. Forklaringen er, at højene hidtil har været skjult af tæt bevoksning og først er blevet synlige i forbindelse med rydning, storm etc.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12

Oprindelig forfatter Preben Stenalt

18-05-2004