Versionen fra 19. dec 2014, 14:52

Da rytterdistrikterne blev opløst i anden halvdel af 1700-tallet (Ledøje 1767), blev bønderne selvejere og gårdene udskiftet. Derefter steg behovet for træer og planter til haver og læhegn. I 1784 blev der anlagt en planteskole i Ledøje, i skellet mod Risby. Den skulle assistere statsplanteskolen ved Frederiksberg Slot med forædling af frugttræer og "bløde træer" til læplantning.

Statsplanteskoler

Bestemmelser om plantning af frugttræer, humle og piletræer havde fra gammel tid været påbudt bønderne. Det gik dog skidt med at opfylde disse bestemmelser. Måske var det fordi fæstebønderne led under undertrykkelsen, måske manglende de kendskab til planterne og deres pasning, eller måske var det fordi de planter, de kunne skaffe, ofte var af dårlig kvalitet og tilmed dyre.

For at få gennemført disse bestemmelser fik slotsgartner C.F. Schmidt på Frederiksberg Slot den idé, at regeringen bekostede anlæggelsen af statsplanteskoler. Disse planteskoler skulle gratis uddele træer og planter til bønder i de landsdele, hvor kongen havde store jordbesiddelser, der var blevet udskiftet. Den første blev anlagt ved Frederiksberg Slot i 1775 og allerede i 1779 kunne man levere de første frugttræer og buske.

Kongens plantager sælges

Den gratis uddeling af vækster blev hurtigt en belastning for statskassen, og i 1852 blev det ved lov bestemt, at planteskolerne kunne bortforpagtes eller sælges. Samme år blev Ledøje Planteskole bortforpagtet, og man kan regne ud, at der i de 69 år, den eksisterede, er udleveret mellem 1,5 og 2 millioner træer. Planteskolen ved Frederiksberg Slot indgik senere i Zoologisk Haves areal.

Fra plantage til fredskov

Ved en auktion i 1868 over Ledøje Planteskole bestod den af selve plantagen på ca. 39 tønder land, en tørvelod på ca. 3,5 tønder land og et opsynsmandsted med have. Senere blev der opført en gulkalket og spåntagsbelagt villa i det sydøstlige hjørne af plantagen. Det var i 1881 og plantagen var da blevet til en mindre skov. Salg af brænde og især egebark til Københavns garverier gav en betydelig indtægt. I et par år omkring 1908 blev der af afholdt "Skytte- og Folkefest" i plantagen med taler og afsyngning af fædrelandssange. I 1940'erne blev der på grund af af grov rovhugst lyst fredskovspligt på skovarealet.

Kilder og litteratur

Bent Eggert: Ledøje Planteskole, "Kongens Plantage" 1783-1852, Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv nr. 1, 1985, 9-12

Bent Eggert: Kongens Plantage i Ledøje - og "Plantagegården", Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv nr. 2, 1985, 11-15

Johannes Tholle: Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775-1852 samt deres betydning for havedyrkningens fremme, Historiske Meddelelser om København, 1929-30, 333-374

Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen

06-08-2007