Forskel mellem versioner af "Præstegården i Veksø"
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt. | Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt. | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Versionen fra 1. okt 2014, 12:07
Præstegården i Veksø, Veksø Bygade 1, har altid været Stenløsepræstens tilholdssted ved kirkelige handlinger i annekskirken i Veksø. Derfor kaldes den også Anneksgården.
Indtil 1551 var Veksø et selvstændigt pastorat. Senere skulle Stenløsepræsten passe menighederne i både Stenløse og Veksø. Derfor lå gudstjenesterne i Veksø om eftermiddagen, fordi kirkehandlingen i Stenløse skulle overstås først.
Præsten kørte så i hestevogn til Veksø, hvor Anneksgårdens folk skulle opstalde hans hest. Der var også et lokale, hvor præsten kunne klæde om. Ved pastor Jørgen Andersens tiltrædelse i 1977 fik byen igen sin egen præst.
Der blev opført en midlertidig præstebolig (Katholm nr. 211) til Jørgen Andersen og familie, indtil han i 1983 kunne flytte ind i den nuværende præstebolig, det totalt renoverede, tidligere stuehus til Anneksgården.<img alt="brand1971" src="/resources/V/2737_225x188.jpg" En brand i 1971 ødelagde nogle af avlsbygningerne. Derefter blev Anneksgården flyttet over på den anden side af Frederikssundsvej. Oprindelig stod stuehuset i gule sten, men blev ved moderniseringen i midten af 1970’erne malet hvidt.
Kilder og litteratur
Sket for 25 år siden, Stenløse Historiske Forening nr. 45, 2004,
Bent Stiesdal: Kend din egn
Veksø. Historiske glimt. Udgivet af Veksø Borgerlaug 1990, 17-18
