Forskel mellem versioner af "Stenløse Rådhus"
Linje 42: | Linje 42: | ||
''04-05-2004'' | ''04-05-2004'' | ||
+ | [[Kategori:Administrationsbygninger]] | ||
[[Kategori:Kommune og Politik]] | [[Kategori:Kommune og Politik]] | ||
[[Kategori: Stenløse]] | [[Kategori: Stenløse]] |
Versionen fra 6. okt 2014, 11:08
Det nyrenoverede rådhus blev indviet den 8. januar 2004. Samtidig var der indvielse af Rådhusbutikken, Rådhussalen og Byrådssalen.
Bygningen
Næsten symbolsk er det, at rådhuset blev opført for 30 år siden som følge af en kommunalreform i 1970. Reformen nødvendiggjorde større administrative enheder, hvorfor det blev nødvendigt med et egentligt rådhus.
I november 1970 besluttede Økonomiudvalget at udarbejde et byplanforslag for området. I marts 1972 gik man i gang med at udarbejde et bygherreprogram for et nyt rådhus og i januar 1973 vedtog Byrådet et licitationstilbud fra entreprenørfirmaet Brdr. Thygesen, Ganløse. Februar 1973 blev arbejdet påbegyndt og et år efter, den 11. februar 1974, flyttede Ligningsafdelingen ind som den første afdeling. Den 1. april 1974 stod byggeriet helt færdigt.
Totalentreprisen var på kr. 4,4 mio., men flere ting kom til, og der blev i alt bevilliget kr. 6,4 mio., hvoraf man forbrugte kr. 6,2 mio., der blev den endelige udgift til opførelsen. Nogle har undret sig over, at rådhuset blev opført i røde mursten. Det gjorde man helt bevidst, fordi man ville have, at rådhuset skulle skille sig ud fra centerbyggeriet, der er i gule mursten, og i stedet passe ind i forhold til kirkens røde munkesten.
En anden interessant detalje er, at det nuværende rådhus var tænkt som 1. etape, som skulle kunne betjene 10-13.000 indbyggere. I dag er der lidt over 13.000 indbyggere i kommunen, så det var jo helt godt ramt. Men tanken var videre den, at rådhuset skulle kunne udvides med yderligere to bygninger, så det samlede rådhus kunne betjene 30-35.000 indbyggere. Det er jo nærmest en uhyggelig profeti.
Renoveringen
Men tiden er gået og som det ofte sker i en økonomisk hårdt trængt kommune, sparer man på vedligeholdelsen. Det er måske populært at spare her, men ikke så klogt. Der kommer en regning en dag, når man ikke vedligeholder sit hus. Denne regning kom så nu. Nu gik den ikke længere. Vinduerne begyndte at falde ud og varmen susede ud alle steder. Derfor måtte der gøres noget. Forholdene var efterhånden utålelige for personalet.
SOLT-projektet - ordningen med at sælge og leje offentlige bygninger tilbage - gjorde det muligt for kommunen at renovere skoler og sportshaller og det var nærliggende også at tage rådhuset med. Det kom til at koste tre gange så meget at renovere rådhuset, som det kostede at opføre for 30 år siden. Men både budgettet og tiden blev overholdt.
Der har ikke været tale om et dyrt byggeri. Der er gennemgående benyttet gængse materialer og opnået meget store indkøbsfordele på grund af det totalt set store projekt, som omfatter skolerne og andre bygninger.
Renoveringen er et samarbejde mellem: Hovedentreprenør E. Phil & Søn, arkitektfirmaet Arkitema, rådgivende ingeniører Søren Jensen og bygherrerådgiver Haraldshus.
Rådhusbutik og andet nyt
Med etableringen af en Rådhusbutik er der opnået væsentlige personalemæssige besparelser og fordele for borgerne. Der kan ydes en langt bedre service, og nu skal man kun henvende sig ét sted.
Også Rådhussalen (der tidligere var en atriumhave) er en nyskabelse. Den er tænkt som byens mødesal, som kan bruges til foreningsaktiviteter, musikarrangementer m.v. Den har en begrænsning i brugen i dagtimerne. Vi kan jo ikke have et otte mands jazzorkester spillende, mens personalet skal passe deres arbejde, men ellers skulle der være mange muligheder. Der er et flygel i salen. Det er ikke nyt, men istandsat og velspillende. Det er doneret af Poul Balslev.
Byrådssalen har ved samme lejlighed fået en meget tiltrængt ansigtsløftning. Det gamle gulvtæppe er blevet erstattet af et trægulv. Dette har forbedret akustikken væsentligt. Desuden er brugen af byrådssalen blevet vendt 180 grader, hvilket også har forbedret udnyttelsen af salen.
Fremtiden
Og nu står vi her ved indgangen til 2004, 30 år efter rådhusets indvielse, muligvis overfor en ny kommunalreform. Hvad det ender med, ved vi ikke. Bliver resultatet, at vi skal slås sammen med andre kommuner, er det jo ikke sikkert, at rådhuset kommer til at ligge her. Det kunne så være, at vi så har et kulturhus med et bibliotek i stedet – og det ville vel ikke være så ringe endda.
Oprindelig forfatter: Willy R. Eliasen
04-05-2004