Versionen fra 20. nov 2014, 12:44

I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn:

Myrestenen i Ganløse Eged er den største.

En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i Ganløse Ore, lige nord for Rævemosevej, ca. 40-50 meter inde i skoven. Græs og bregner kan skjule stenen, så se godt efter.

I Slagslunde Skov er der en sten med skåltegn på nordsiden af skovvejen Sandvej lige nord for Guldbjerg Mose. Placeringen er ved foden af bakken, hvor der på toppen er en bålplads med udsigt over mosen.

Endvidere findes der en skålsten i den lille granskov ved østenden af Tranemosen øst for Søsum.

Helleristninger

Helleristninger er billeder, der er hugget (ristet) ind i sten eller klippeflader. Skåltegn, eller skålgruber, er de mest almindelige helleristningstegn. Det er samtidig de ældste, for de har været anvendt både i bronzealderen og helt tilbage til bondestenalderen, dvs. fra ca. 3.000 f.Kr.

Som navnet siger, er det skålformede fordybninger, der er hakket og boret ud i stenen. Der findes store og små skålgruber, men de er almindeligvis 4-5 cm i diameter og fra nogle få mm til omkring 1 cm dybe. Helleristninger var en del af bronzealderfolkets religion. I et agerbrugssamfund er overlevelse afhængig af den årlige høst. Sol, regn og frugtbarhed har været væsentlige faktorer. Solsymboler og frugtbarhedssymboler er derfor de mest udbredte helleristninger.

En del af helheden

Der er mange tolkninger af helleristninger. En af de nyeste er fra Berit Johnsen, der er cand.mag. i dansk, engelsk og psykologi. Med udgangspunkt i Freuds teori om primærprocessen giver hun i bogen "Det kosmiske bryllup" sin tolkning af helleristninger, Stonehenge og andre udtryk for bronzealderens kult.

Primærprocessen er den oprindelige måde, mennesket fungerer på psykisk. Den er først og fremmest knyttet til det ubevidste. En række forhold er knyttet til primærprocessen, bl.a. "pars pro toto". Det betyder, at en del af en ting kan betragtes, som om den var hele tingen, fx kan en hårlok repræsentere hele personen.

Kosmos og det cykliske

Grundtanken i bogen er, at religionens vigtigste rolle var at sikre kosmos, den store orden, så livet kunne fortsætte. Kosmos var den guddommelige orden, som var evig, eller forandrede sig i overensstemmelse med en cyklisk orden, hvor afslutningen samtidig var en ny begyndelse. Det cykliske omfattede både døgnet, menneskelivet og årets cyklus.

Helleristningernes mange afbildninger af elskende par og af pløjescener er udtryk for en forening af det mandlige og kvindelige, som forudsætning for nyt liv. I kulten var det først og fremmest det nye år og jordens frugtbarhed, det gjaldt. Jorden skulle som den kvindelige part befrugtes af det mandlige: regnen, lyn eller allervigtigst, solen. Det kosmiske ægteskab blev fremstillet i et utal af billeder og symboler . To af de mest almindelige symboler er skålgruben og hjulkorset.

Frugtbarhed

Bortset fra, at der hersker almindelig enighed om, at skålgruber er frugtbarhedstegn, så har der i tidens løb været et utal af fortolkninger om deres betydning og anvendelse. Allerede i 1800-tallet forbindes skålgruberne med det indiske yoni/lingam-symbol fra Shiva-frugtbarhedskulten, hvor det symboliserer samlejet. Skålgruberne ligner også til forveksling de mærker, der efterlades i træ, når der laves ild. Og at lave ild ved at dreje en pind rundt i et stykke træ indgik i den indiske Shiva-kult som en symbolsk fremstilling af samlejet.

På nogle helleristninger er skålgruben placeret, så den markerer kønnet hos en kvinde. Men der kendes også eksempler på, at skålgrubens placering er med til at fremhæve det mandlige aspekt.

Ofring af gammel vane Skålgruber kom med landbokulturen i stenalderen, men frugtbarhedskulten er fortsat langt op i tiden. I Frankrig og Indien banker man stadig i skåltegnet og spiser stenmelet eller kommer blomster i skåltegnet, hvis man ikke kan få børn. Det er ikke mere end 100 år siden, at de gamle koner på Bornholm kom smør eller fedt i skåltegnene, når de kærnede smør eller slagtede. De vidste måske ikke hvorfor, de ofrede noget. Det var bare blevet en gammel vane.

Kilder og litteratur

Helle Hellmann: Hvis klipper kunne tale, Politiken 14. oktober 2004

Berit Johnsen: Det kosmiske bryllup, 2003

Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Bronzealderen, 2002

Inger Byrjalsen: Nordiske Helleristninger, 1983

P.V. Glob: Helleristninger i Danmark, 1969

R. Broby-Johansen: Oldnordiske stenbilleder, 1967 og senere udgaver

Links

www.beritjohnsen.dk

www.guderoggrave.dk

www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm

Oprindelig forfatter: Preben Stenalt

08-09-2004