Nuværende version fra 23. feb 2015, 13:36

Højen ligger ved Bundsvej mellem Kirke Værløse og Ganløse. Da højen blev udgravet i 1874 var den lidt over 25 m i diameter og højden 5,6 m. Ved fredningen i 1942 var diameteren 15 m og højden 4 m. I højen er fundet 2 jordfæstegrave og 8 brandgrave.

Lodsejeren i 1874 hed Niels Andersen. Han var begyndt at sløjfe højen, da der kom en dynge sten til syne. Det fik skolelærer Holck i Ganløse til at skrive til Direktionen for Oldtidsmindernes Bevaring. Den sendte Sophus Müller af sted for at undersøge højen. Han bemærkede, at højen ligger med en god udsigt og "den er næst efter Asers Høi den største af de Høie, som endnu staa i dette Sogn."

Ved udgravningen fandt man 5 urner med brændte ben og 3 dynger brændte ben omgivet af sten. Disse begravelsesformer er typisk for yngre bronzealder, hvor man nedgravede resterne af de brændte afdøde i overfladen af ældre bronzealderhøje. I urnerne blev der fundet en syl, en knap uden ornamenter og lidt bronzebånd bøjet sammen til en lille ring.

Udgravningen fortsatte ind mod højens midte og frilagde stendyngen på 2 meters højde. Jo længere ned man kom, jo større blev stenene ("mange vare saa store, at to Mænd havde møie med at løfte dem"). Man fandt et bronzesværd med spor af hornbeklædning på grebet, klingen lå i træskede med spor efter en fin skindbeklædning. Da de følgende lag af jord og sten blev fjernet, stødte man på hvide og gule pletter af en blød og fedtet masse, som skønnedes at være dele af to opløste lig. De lå ovenpå hinanden, men adskilt af et lag jord. Den øverste har ligget med hovedet og den nederste med benene mod øst.

Man havde dermed fundet den centrale begravelse, som ud fra sværdet kan dateres til bronzealderens periode 2, dvs. 1500-1300 f.Kr. Udgravningen havde varet to en halv dag og blev derefter indstillet.

Links

Sognebeskrivelse nr. 49, Ganløse sogn

Oprindelig forfatter: Preben Stenalt

07-05-2009