Forskel mellem versioner af "Sorte Maren"
(Oprettede siden med 'Et vådområde blev tidligere kaldt en "made".<br /> I bestemt form hed det "maden", hvilket i sjællandsk dialekt nemt kan blive til Maren. Sorte Maren var et dybt, vand...') |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
| − | Sorte Maren var et dybt, vandfyldt hul i et større engareal, der strakte sig fra den nu bebyggede grønning ved Bakkevej og næsten op til Byvej, øst for [[Enkesædet]].<br /> | + | Sorte Maren var et dybt, vandfyldt hul i et større engareal, der strakte sig fra den nu bebyggede grønning ved Bakkevej og næsten op til Byvej, øst for [[Enkesædet - historien|Enkesædet]].<br /> |
I kolde og våde vintre frøs vandet til is, og stedet kunne bruges som skøjtebane. Fru Sørensen, den sidste præsteenke der boede i Enkesædet, løb på skøjter på Sorte Maren i begyndelsen af 1900-tallet.<br /> | I kolde og våde vintre frøs vandet til is, og stedet kunne bruges som skøjtebane. Fru Sørensen, den sidste præsteenke der boede i Enkesædet, løb på skøjter på Sorte Maren i begyndelsen af 1900-tallet.<br /> | ||
Nuværende version fra 8. apr 2015, 12:12
Et vådområde blev tidligere kaldt en "made".
I bestemt form hed det "maden", hvilket i sjællandsk dialekt nemt kan blive til Maren.
Sorte Maren var et dybt, vandfyldt hul i et større engareal, der strakte sig fra den nu bebyggede grønning ved Bakkevej og næsten op til Byvej, øst for Enkesædet.
I kolde og våde vintre frøs vandet til is, og stedet kunne bruges som skøjtebane. Fru Sørensen, den sidste præsteenke der boede i Enkesædet, løb på skøjter på Sorte Maren i begyndelsen af 1900-tallet.
Stedets karakter af vådområde kunne i perioder frem til nybyggeriet i 1990'erne fortsat opleves på det grønne område, når der i vinterhalvåret stod vand på arealet.
Kilder og litteratur
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)
Oprindelig forfatter Thyge C. Bro
16-03-2006
