Forskel mellem versioner af "Altertavlen i Slagslunde Kirke"
(Oprettede siden med ' Altertavlen af støbejern er udført af billedhuggeren Erik Heide (født 1934) og blev indviet søndag den 18. oktober 1981. Den symbolmættede altertavle må betragtes s...') |
Versionen fra 21. aug 2014, 17:37
Altertavlen af støbejern er udført af billedhuggeren Erik Heide (født 1934) og blev indviet søndag den 18. oktober 1981.
Den symbolmættede altertavle må betragtes som et hovedværk i moderne dansk kirkekunst. Billedet er delt i fire felter, hvis yderste dele forestiller skabelsen. Hvad felterne betyder overlades til beskueren, men en mulig tolkning af de fire felter er: Guds ånd svæver over vandene, jord og himmellegemerne dannes, jord og vand adskilles og planter begynder at spire frem af jorden (markeret med et åbent kryds). Kunstneren fortæller os hermed, at Gud var på jorden og hos mennesket helt fra begyndelsen.
Den midterste del af de fire felter forestiller en skæv jordklode, som er delt i fire dele af et jernkors, hvis arme når ud over jordens grænser. Midt på korset hænger Kristus, udført i slebet bronze i et formsprog, der minder om romansk kunst. Billedet af Kristus, som sejrede over døden, forstærkes af, at korset i alterbilledet er rejst foran en sort gravsten, der kan skimtes gennem alterpartiets fire felter.
Kilder og litteratur
Inga Bostrup: Skabelsen formet i jern, Kristeligt Dagblad 19. oktober 1981
Links
www.kid.dk
Oprindelig forfatter: Hans Arne Jensen
04-05-2004