Forskel mellem versioner af "Ledøje Kirkes alterkalk - et folkesagn"
(Oprettede siden med ' Engang var der en karl på Lillevangsgården i Ågerup. Han spurgte bonden, om han måtte låne den bedste hest i stalden. Det fik han lov til, og han drog af sted på ...') |
Versionen fra 21. aug 2014, 18:49
Engang var der en karl på Lillevangsgården i Ågerup. Han spurgte bonden, om han måtte låne den bedste hest i stalden. Det fik han lov til, og han drog af sted på en sort hest.
Karlen red mod den nærliggende "Stuvehøj", men da han nåede derhen, kom der en ung pige ud af højen. Hun rakte ham et sølvbæger med vin. Han ville dog ikke drikke det, men tog bægeret og kastede vinen bag over skulderen. Vinen faldt på lænden af hesten, og alle hårene gik af.
Da karlen havde gjort det, krævede den unge pige at få bægeret igen. Karlen ville imidlertid ikke give hende det tilbage og red derfor så hurtigt han kunne mod Ledøje. Nisserne satte efter ham, men de kunne ikke indhente ham, fordi hesten løb tværs over agrene, mens nisserne måtte følge agerrenden. Så råbte de til karlen: "Rid på det boldrede, ikke på det knoldrede." Da karlen kom til Ledøje, havde nisserne næsten nået ham. Han nåede dog op til Ledøje Kirke og kastede sølvbægeret ind over kirkemuren. Der var det i sikkerhed. Det blev siden hen fortalt, at det er det alterbæger, man endnu bruger i Ledøje Kirke.
Men karlen måtte fortsætte sit vilde ridt for at undgå nissernes straf. Da de igen var ved at indhente ham, red han ind i en stor gård og smækkede porten i. I deres vrede tog nisserne nu en stor sten og kastede den mod porten. Stenen ligger der endnu, uden for Brydegården i Ledøje.
Kilder og litteratur
Jens Jørgen Nygaard og Frederik G. Sørensen: Ledøje Kirke, Ledøje Menighedsråd 1991
Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen
21-03-2007