Forskel mellem versioner af "Lisbeth Jacobsen"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Elisabeth (kaldet Lisbeth) Jacobsen døde den 11. februar 2005, næsten 97 år gammel. Hun var 19 år, da hendes forældre i 1927 åbnede traktørstedet Kalkgaarden. De ...')

Versionen fra 27. aug 2014, 18:56

Elisabeth (kaldet Lisbeth) Jacobsen døde den 11. februar 2005, næsten 97 år gammel. Hun var 19 år, da hendes forældre i 1927 åbnede traktørstedet Kalkgaarden. De følgende 72 år, indtil lukningen i 1999, var hun den drivende kraft og det samlende midtpunkt på stedet.

Lisbeth blev aldrig gift og blandt de fleste var hun derfor frk. Jacobsen. Trods sin venlighed og gæstfrihed holdt hun over for de fleste en vis distance, der gjorde det naturligt at opretholde De-formen, også selv om man følte sig helt på bølgelængde.

Arbejdet på Kalkgaarden omfattede også pasning af dyrene, høstarbejde og meget andet. Uden for sæsonen fandt frk. Jacobsen dog tid til at dyrke sine forskellige interesser, bl.a. var hun gennem mange år medlem af Københavns Kammerkor.

Men det var landskabet og naturen, der stod hendes hjerte nærmest. Flere gange stod hun offentligt frem og kæmpede for bevaring af naturen. Fx forhindrede hun i 1947 at Hestetangsvej blev udvidet og senere var hun i front i den folkelige modstand mod motorvejen gennem Naturparken.


Kilder og litteratur

Richard Pedersen: Farvel til en personlighed, FNV-Orientering 2005-1, marts 2005

LokalAvisen Uge Nyt 1. marts 2005 (nekrolog, Richard Pedersen)

Berlingske Tidende 21. februar 2005 (mindeord, Jørgen W. Ulrich)

Richard Pedersen: En æra er slut, FNV-Orientering 1999-2, juni 1999

Gudrun Lund Meyer: Et kendt og elsket sted fylder 70, FNV-Orientering 1997-2, april 1997


Kildemateriale til videre forskning

Frk. Jacobsens scrapbog fra perioden 1937-1947 (med udklip om en lang række kendte personer) findes på Farums Arkiver og Museer

Stenløse Lokalhistoriske Arkiv har også materiale om Kalkgaarden og frk. Jacobsen, bl.a. Radioudsendelse 1993 og Erindringer 1995


Links

Læs artiklen: Kalkgaarden - Et kendt og elsket sted: [www.fnv.dk/artikler/fnvart07.php Foreningen Naturparkens Venner]