Forskel mellem versioner af "Carlsbergvej 4 - HEP-huset (ny)"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ' Foto: Bent Eckberg, 22. september 2009. Første spadestik blev taget den 29. september 2006. Rejsegilde blev afholdt den 7. februar ...')

Versionen fra 8. okt 2014, 11:01



Foto: Bent Eckberg, 22. september 2009.

Første spadestik blev taget den 29. september 2006. Rejsegilde blev afholdt den 7. februar 2008. HEP-huset kan anvendes til forskellige arrangementer for alle ældre og handicappede i Egedal. Den 20. januar 2010 er der officiel indvielse af HEP-huset. Indvielsen bliver fulgt op af åbent hus i weekenden den 23. og 24. januar, hvor alle borgere er velkomne.


Historie

HEP-huset ligger på Carlsbergvej 4 i Stenløse. Det tjente oprindelig som bolig og Carlsberg Depot for familien Harald og Edith Pedersen og deres datter Bente Doris Pedersen. Da de af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bo der, besluttede de at give hus og grund til ældre og handicappede i Stenløse Kommune. Den 20. januar 1999 kunne HEP-huset indvies til værested og ældrecenter, drevet af frivillige og et klubråd.

Harald og Edith Pedersen er nu begge afdøde. Værestedet fik navn efter dem: Harald og Edith Pedersen. Takket være deres fremsyn har datteren Bente Doris Pedersen kunnet etablere en fond, hvis midler nu, sammen med midler fra en anden Stenløseborger, Peter "Sandal" Petersens fond, kan anvendes til at bekoste opførelsen af et nyt HEP-hus på grunden, hvor det gamle hus lå. Se også Carlsbergvej 4 - HEP-huset


Det nye HEP-hus

Hen over sommeren 2006 er det gamle hus revet ned. Den 29. september 2006 blev første spadestik til det ny ældrecenter taget af giveren Bente Doris Pedersen, borgmester Willy R. Eliasen og en repræsentant for firmaet, som skal stå for opførelsen. Efter nogen forsinkelse og skift af byggefirma er opførelsen af det nye HEP-hus næsten færdigt.

Det er et ældrehus med et meget lavt energiforbrug, tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Huset er konstrueret af sammensvejsede stålplader og er derfor fuldstændig tæt. Byggeriet er desuden bedre isoleret end normalt og opført med energirigtige vinduer. Luftskiftet sker mekanisk gennem en varmeveksler.

Huset er bygget op omkring et stort, højloftet fællesrum, omkranset af mindre rum: køkken, vinterhave, billardstue, computerrum, toiletter og teknikrum. Huset bygges som lavenergihus af firmaet Thermo Logica.


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

04-12-2009