Versionen fra 22. okt 2014, 09:57

Degnen Albert Melchior byggede Enkesædet og oprettede det som en stiftelse for enker.

Albert Melchior (1732-1805) blev degn ved Stenløse og Veksø menigheder i 1761. Da han flyttede ind i degneboligen, levede hans forgænger stadig, men var syg. Melchior måtte i de første år afgive rum og løn til sin forgænger og hans kone.

Albert Melchior og hans kone havde ingen børn, men en social indstilling. Af folketællingen 1787 fremgår det, at de i deres husstand havde et "antaged" barn (degnekonens søstersøn), et uægte barn fra fattigvæsenet, to vanføre (handicappede) piger på 26 og 21 år samt en 61-årig kvinde, der var almisselem.

Melchior købte degneboligen i 1785, men så døde hans kone og huset brændte. Han flyttede ind i præstegården. Brandforsikringen var opfundet, så han kunne bygge et nyt hus. Melchiors sociale indstilling fik ham til at ansøge kongen om at måtte oprette en stiftelse for enker efter præster, degne eller skolelærere.

Enkesæder bygges først af konger og adel, dernæst af storkøbmænd til deres enker. Den katolske kirkes præster måtte ikke gifte sig, så de efterlod sig ikke enker. Da reformationen gav præster lov til at gifte sig, kom der præsteenker. Præsten havde ingen pensionsordning, så han døde i embedet. Den nye præst, som overtog embedet, overtog også forsørgelsen af enken og hendes børn. Af økonomiske grunde giftede den nye præst sig med enken.

I 1659 stadfæstede Frederik 3. fundatsen for den første enkekasse. Derefter begyndte nogle præster at bygge enkesæder. Enkerne fik en meget lille pension, så mange blev boende. Derfor måtte den nye mand i embedet stadig gifte sig med enken, helt op i Melchiors tid. Enkesædet i Stenløse er et enestående monument i dansk ældreomsorgs historie. Se også > Enkesædet - historien

Oprindelig forfatter Henning Lyhne Christensen

Dato 03-05-2007

[[Kategori