Forskel mellem versioner af "Jørlundefredningen"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Det fredede areal strækker sig fra Jørlunde Kirke i nord til Kratvej i syd, ned over den tørlagte Jørlunde Sø, langs hele Slagslunde Skovs vestkant og videre over den t...')
 

Nuværende version fra 3. dec 2014, 11:47

Det fredede areal strækker sig fra Jørlunde Kirke i nord til Kratvej i syd, ned over den tørlagte Jørlunde Sø, langs hele Slagslunde Skovs vestkant og videre over den tørlagte Kollensø. Området er på i alt 476 hektar og rummer et meget varieret og spændende landskab.


Både Jørlunde Sø og Kollensø blev afvandet først i 1800-tallet. Efter landboreformerne omkring 1780-90 var der stor interesse for udvidelse af dyrkningsarealet. Derfor kom mange af de store søer i søgelyset. Inden for få kilometers afstand blev følgende søer afvandet: Kedelsø, Langsø, Skenkelsø, Storesø, Lillesø, Kollensø og Jørlunde Sø.

Ofte blev det dog en skuffelse, fordi det indvundne areal havde langt mindre værdi end antaget.


Kilder og litteratur

Den grønne rute, 1996, 35

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 13, 16


Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro

26-11-2004