Forskel mellem versioner af "Svineforyngelsen"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'I den nord-vestligste del af Slagslunde Skov findes en lille rest af den såkaldte "Svineforyngelse". Det er nogle meget store og knudrede bøgetræer. Disse træer er i...')
 

Nuværende version fra 4. dec 2014, 13:14

I den nord-vestligste del af Slagslunde Skov findes en lille rest af den såkaldte "Svineforyngelse". Det er nogle meget store og knudrede bøgetræer. Disse træer er i sin tid kommet til spiring, ved at bøndernes oldensvin har rodet efter bog (bøgetræernes frø) i skovbunden og derved skabt voksebetingelser for nye træer.

Før skovreformernes tid (ca. 1765), blev de små træer ofte udsat for både heste og køers afgnavning og nedtrædning. Det resulterede i træer med flere eller mange stammer, og ofte en knudret vækst. Mange træer fik alligevel lov til at vokse sig store i første halvdel af 1700-tallet, måske fordi kvægpesten netop i de år havde formindsket antallet af kreaturer.

De mere end 250-årige bøgetræer er udgroede og stærkt i forfald, men Skov- og Naturstyrelsen lader dem stå, indtil de selv falder. Det giver gode betingelser for insekter, fugle og andet dyreliv. Når de gamle træer er væk, vil det sidste direkte tegn på bøndernes oldenbrug være forsvundet.

Olden er en fælles betegnelse for bog og agern, dvs. frugterne af bøg og eg. Det var før ca. 1800 vigtig føde for de flokke af tamsvin, der blev drevet ud i skovene.

Se også > Skovene ved Buresø og Naturparken

Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 15-16


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

29-01-2008