Forskel mellem versioner af "Smørum Idrætscenter"
(Oprettede siden med 'Smørum Idrætscenter består af: Opvisningshal, træningshal, bevægelseshal, motionscenter, skydekælder, mødelokaler, omklædningsrum og cafeteria. Den første hal efter...') |
Versionen fra 4. feb 2015, 10:44
Smørum Idrætscenter består af: Opvisningshal, træningshal, bevægelseshal, motionscenter, skydekælder, mødelokaler, omklædningsrum og cafeteria. Den første hal efter tegning af Bent Eggert blev indviet i 1972. I 1984 afsatte Ledøje-Smørum Kommune penge til en ny hal II, som blev bygget af Murersvendenes Aktieselskab i 1985. I 1998 brændte den ene af de to haller, men den blev genopført i 1999. 2008 blev centeret udvidet med 1.600 kvadratmeter, indviet den 31. januar 2008. Brugere er diverse foreninger, kommunens skoler samt Springbrættet, som en klub for børn mellem 10-14 år. For at benytte idrætscenteret skal man være medlem af en forening. Der er ca. 250.000 idrætsudøvere, der benytter centeret årligt.
Opvisningshal Indviet i 1999 efter en brand året før. Består af en 1178 kvadratmeter stor hal. Streget op til følgende idrætsgrene: Badminton, håndbold, minihåndbold, volleyball, basket og rulleskøjter. Der er foruden plads til 400 tilskuere.
Træningshal
Indviet i 1985, består af en 800 kvadratmeter stor hal. Streget op til følgende idrætsgrene: Badminton, håndbold, tennis. Der er ingen tilskuerfaciliteter.
Bevægelseshal
Indviet i 2007. Består af en 500 kvadratmeter stor hal. Ingen opstregninger til nogen idrætsgrene, men i den ene side af hallen en springgrav til springgymnastik.
Adskiller sig fra de andre haller ved de store vinduespartier og de manglende opstregninger til holdspil. Dette er meget bevidst, da man ønskede en hal, der kunne rumme meget mere end kun idræt. Denne hal er tænkt som en multihal, hvor man kan bevæge sig, høre koncerter og foredrag, holde fester og store borgermøder.
Motionscenter
Forbeholdt foreningerne som benytter hallen til træning. Der er opstillet 18 forskellige motionsredskaber.
Skydekælder
Ligger i kælderen og har en skydebane på 15 meter. Derudover et klublokale og et stort rum til opbevaring af våben.
Mødelokaler, omklædningsrum og cafeteria
Der er fem mødelokaler, der kan slås sammen og rumme op til 300 personer. Der er 14 omklædningsrum. Cafeteria er forpagtet ud, der er åbent fra om eftermiddagen til om aftenen. Borgere kan benytte cafeteriaet, hvis de ønsker noget at spise.
Oprindelig forfatter: Susanne Mosbæk
15-07-2010