Forskel mellem versioner af "Ludvig Henrik Poul Schwarzbrem"
(Oprettede siden med 'Ludvig Henrik Poul Schwarzbrem (1821-1896) var præst i Slagslunde og Ganløse fra 2. april 1875. Samme dag fik han et taffelur. Han var tidligere præst i Vrou-Resen, hvor ...') |
Versionen fra 25. feb 2015, 13:44
Ludvig Henrik Poul Schwarzbrem (1821-1896) var præst i Slagslunde og Ganløse fra 2. april 1875. Samme dag fik han et taffelur. Han var tidligere præst i Vrou-Resen, hvor han blev ordineret 27. januar 1864. Inden da var han lærer ved Efterslægtens Realskole 1847, ved Melchiors Skole 1851 og ved Søkadet-Akademiet 1858.
Schwarzbrem var født i Odense, som søn af bundtmager Heinrich Ludvig S. og Betty Oppenheim. Han blev student i Odense 1841 og cand.theol. 1851. Han blev gift 1854 med Charlotte Sophie Adelaide Emilie Hansen, født i Odense 1821, datter af procurator Christ. Holg. H. og Anna Barb. Birg. Reve. De fik ingen børn.
Kilder og litteratur
S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 643; bind 4, 146, 186
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
14-11-2006