Forskel mellem versioner af "Slagslundes historie"
(Oprettede siden med 'Slagslunde (Slarfslunde) nævnes første gang i 1186 i forbindelse med et gavebrev fra Absalon til Roskilde bispestol. I bynavnet er endelsen "lunde" en bøjningsform af ord...') |
Versionen fra 2. mar 2015, 14:41
Slagslunde (Slarfslunde) nævnes første gang i 1186 i forbindelse med et gavebrev fra Absalon til Roskilde bispestol. I bynavnet er endelsen "lunde" en bøjningsform af ordet "lund", altså noget med skov.
I bogen om Naturparken mellem Farum og Slangerup skriver Kristian Hald i afsnittet om stednavne følgende om Slagslunde (og Jørlunde): "Navnene … er antagelig forholdsvis gamle, fra vikingetiden eller århundrederne nærmest forud. Lund indgår ikke sjældent i nordiske stednavne i England og Normandiet."
Ved udgravninger vest for Slagslunde er der i slutningen af 2003 fundet rester af huse fra den sidste del af germansk jernalder og tidlig vikingetid ca. 400-800 e.Kr.
I slutningen af vikingetiden og den første del af middelalderen skete der en voldsom befolkningstilvækst. Dette medførte et øget behov for landbrugsarealer, som bl.a. resulterede i, at skovarealer blev inddraget. Vikingerne havde fra deres ture til Vesteuropa lært at anvende hjulploven, hvilket var en fordel i denne situation.
Slagslunde nævnes igen i Roskildebispens jordebog omkring år 1370 e.Kr. I byen lå en Hovedgård, som tilhørte bispen. Kirken var en af landets største jordbesiddere, da man ofte fik testamenteret jord og gårde mod at læse messer for de afdøde.
I 1562, mens Frederik 2. var konge, blev Slagslunde-Ganløse lagt under Københavns len.
Kilder og litteratur
Else Roesdal (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder, 1999
Slagslunde – en landsby, 1989
Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1965, 40
Oprindelig forfatter Preben Stenalt
21-01-2004