Versionen fra 9. mar 2015, 14:16

Stenløse bys bibliotekshistorie er beskrevet ved hjælp af avisudklip og arkivalier lånt fra Stenløse historiske Arkiv, Landsarkivet og Den bibliotekshistoriske Samling samt gennem interviews med nøglepersoner. 1. del, Stenløse Sognebogsamling, er en kronologisk gennemgang af perioden 1904-1969 med afstikkere til den daværende kommunes øvrige bysamfund.

Stenløse Sognebogsamling blev stiftet 1. oktober 1904. Af forhandlingsprotokollen fremgår det, at gårdejer H.P. Hansen, Stenløse, blev formand for bestyrelsen. Øvrige medlemmer blev møller Laurids Pedersen, Stenlille, lærer H.P. Kofod, Stenløse, skomager L. Larsen, Stenløse og barber Johannes Sterup, der blev kasserer og tillige modtog pladsen som bibliotekar for 10 kr. om året. Fra Statens Vandrebogsamling modtog man, som gratis lån i seks måneder, en bogkasse med ca. 50 bind. Fra afholdssamfundet "Frode" en bogsamling på ca. 70 bind. Fra Stenløse Læseselskab overgik som ejendom et bogskab. I 1906 anførte man for første gang et formål: Formaalet for Bogsamlingen er at give Befolkningen let Adgang til god Læsning, at den almene Oplysning kan fremmes, samt at: Stenløse Sognebogsamling maa hverken sælges ellers deles og naar Foreningen opløses bliver Bogsamlingen Sognets Ejendom.

Sognebogsamlingen blev i 1912 delt i to, en cirkulationsafdeling og et stambibliotek. Først cirkulerede bøgerne blandt medlemmerne af cirkulationsafdelingen, derefter overgik de til stambiblioteket. Cirkulationssamlingen blev nedlagt i 1923 for at kunne opretholde statstilskuddet. Efter vedtagelsen af Danmarks første bibliotekslov, Lov om statsunderstøttede Biblioteker, i 1920, blev vedtægterne ændret for Sognebogsamlingen. Bøgerne kunne nu udlånes gratis til alle over 14 år. Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollen, hvor Stenløse Sognebogsamling havde til huse før flytningen i 1924 til Stenløse Rytterskole, der lå ud til Bygaden, hvor der nu er kirkegård. Lærer Viskum var formand og fungerede som bibliotekar for samlingen. Året efter besluttede foreningen at oprette et udlånssted på Stenlille Skole. Statens Bibliotekstilsyn opfordrede i 1936 læseforeningerne i Stenløse, Veksø og Søsum til at slutte sig sammen og oprette et sognebibliotek på den nye centralskole. Sammenslutningen blev en realitet i 1937 og foreningens navn blev Stenløse-Veksø Kommunes Biblioteksforening. Førstelærer Viskum fortsatte som bibliotekar i Stenløse, lærerinde Frk. Schultz var bibliotekar i Veksø og smedemester Johs. Hansen var formand for foreningen og bibliotekar i Søsum. I 1937 blev Centralskolen indviet. Året efter, da Rytterskolen skulle nedrives, blev Stenløses samling flyttet til Centralskolen i tagetagens ene ende. Lærer Viskum fungerede stadig som bibliotekar.

Søsum Læseforening Ifølge Karen Blegvad Mogensens afskrift af de daværende protokoller blev Søsum Læseselskab stiftet den 17. oktober 1857 af den 14-årige Søren Mogensen. Ved generalforsamling afholdt i 1858 på Stiesholm blev navnet ændret til Søsum Læseforening. Læseforeningen havde til huse i Søsum Rytterskole, efter skolens nedlæggelse kom den til smeden. 2. maj 1945 meddelte Søsum Læseforening, at man ønskede at udtræde af samarbejdet med kommunens bibliotek på Stenløse Centralskole. En selvstændig Søsum Læseforening blev gendannet og fik til huse i brødudsalget.

Veksø Læseforening Også i Veksø fandtes en læseforening. I januar 1902 blev Veksø Skoles Bogsamling/Folke- og Børnebogsamling stiftet. I 1932 indgik Veksø Læseforening og Stenløse Læseforening forhandlinger om en sammenslutning.