Forskel mellem versioner af "Operation Gambia"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Fil:gambiaundervejs.jpg Operation Gambia var et humanitært, privat ulandsprojekt, hvor et ambulancehold i februar 1986 kørte fire ambulancer fyl...')
 

Nuværende version fra 27. apr 2015, 10:18

Gambiaundervejs.jpg



Operation Gambia var et humanitært, privat ulandsprojekt, hvor et ambulancehold i februar 1986 kørte fire ambulancer fyldt med medicin fra Stenløse til Gambia.

Operation Gambia fik stor omtale i pressen, både i ind- og udland, og kom i Guinness Rekordbog.

Initiativtagerne til Operation Gambia var ægteparret Karen og Knud Hansen, Stenløse. De var i 1984 på ferie i Gambia, og kom under besøget i forbindelse med hospitalsdirektør Gomez, leder af Gambias eneste hospital. Efter besøget kunne ægteparret ikke glemme de elendige forhold og besluttede, at der måtte gøres noget.

Knud Hansen ønskede sig en ambulance til sit 25 års jubilæum som redningsfører i Falck, og det fik han, mod selv at renovere den. Derefter fik ægteparret en ambulance fra Københavns Brandvæsen og to ambulancer fra Falck. Et ambulancehold blev sammensat, med to personer på hver ambulance. Foruden Karen Hansen (chef for projektet) bestod holdet af Knud Hansen (konvojfører), Ole Falck (mekaniker), Lis Falck (hjælper), Lene Gammeltoft (sygeplejerske), Jens Erik Larsen (mekaniker), Torsten Beer (fotograf) og Frede Boye (kok).

Projektet fik ca. 100 store sponsorer, fx Spies Rejser, Shell, Europæiske Rejseforsikring, FDM, Folkekirkens Nødhjælp og mange Lionsklubber, der stod for overnatning og bespisning af holdet gennem Tyskland, Frankrig og Spanien. Den Danske Ambassade i Rabat tog sig af holdet i Marokko. Deep Sea Shipping sørgede for transport på skib via Casablanca til Senegal, fordi de ikke kunne køre gennem Mauritanien og Sahara på grund af krige. Dansk Gambiansk Forening var behjælpelig, samt mange medicinalfirmaer, banker, sparekasser, Rotary og utallige private personer, der sendte bidrag. Også dronning Margrethe bidrog med en pengegave.

Holdets afgang fra Stenløse fandt sted den 15. februar 1986 under stor festivitas. Politiet ekskorterede ambulancerne til Ballerup, og herfra gik turen til Rødby og færgen. Turen fra Stenløse til Gambia varede små 14 dage. Undervejs måtte der sættes tid af til pressemøder og samvær med de forskellige værter. Under turen blev holdet udsat for røveri, overfald og tilbageholdelse. De fire ambulancer fyldt med medicin var fristende for mange.


Oprindelig forfatter Karen Hansen

02-08-2004